Barselsregler - fleksibilitet, fravær og dagpenge

Et samlet overblik over retsstillingen i forbindelse med barsel

Værket er udarbejdet som en praktisk håndbog med det formål at give et samlet overblik over retsstillingen i forbindelse med barsel og orlov.

I 2002 vedtog Folketinget nye regler om barselsorlov og barselsdagpenge. I 2006 gennemgik reglerne et servicetjek, der ledte til, at reglerne, der tidligere hovedsageligt var reguleret i ligebehandlingsloven og dagpengeloven, nu blev samlet i én lov, nemlig barselsloven. I 2013 ændredes loven videre således at ”medmoren” blev ligestillet med faren.

Regelsættet i barselsloven er ganske komplekst. Selv om barselsreglerne har været gældende i 15 år, giver de mange muligheder for fleksibilitet stadig anledning til tvivl.
Denne fremstilling gennemgår i 3. udgaven, hvordan reglerne fortolkes og administreres i 2017 både i forhold til forældres rettigheder og deres muligheder for at træffe aftaler med deres arbejdsgiver.

Forfatterne giver i den nye 3. udgave af bogen et godt overblik over domme og afgørelser om afskedigelse under barsel – herunder også ved inddragelse af en række afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Fremstillingen behandler bl.a.:

• Retten til fravær og dagpenge
• Fleksibilitet, forlængelse og udskydelse
• Varsling
• Barsel og ferie
• Retten til betaling, herunder barselsudligningsordninger
• Barselsaftaler og overenskomster – løn og fravær
• Beskyttelsesregler
• Afskedigelse, herunder sager om fædres orlov og fertilitetsbehandling, som fylder mere og mere
• Ligebehandlings- og ligelønsspørgsmål under barsel.

Målgruppe
Bogen retter sig mod både domstole, advokater, HR-ansvarlige, ansatte i kommuner og organisationer samt alle andre, der beskæftiger sig med barselsorlov i det daglige.  

Om forfatterne
Agnete Andersen er cand.jur. og tidligere sekretariatschef i Beskæftigelsesministeriet i arbejdsret, medlem af Ligebehandlingsnævnet og forfatter til flere bøger om ligestillingslovgivningen.

Mads Krarup er advokat med møderet for Højesteret, driver en selvstændig advokatvirksomhed, og er medforfatter til andre ansættelsesretlige fremstillinger.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Fremstillingens baggrund og formål
Kapitel 2 - Overordnet præsentation af barselsreglerne
Kapitel 3 - Retten til fravær og dagpenge
Kapitel 4 - Fleksibilitet, forlængelse og udskydelse
Kapitel 5 - Varsling
Kapitel 6 - Barsel og ferie
Kapitel 7 - Retten til betaling
Kapitel 8 - Barselsaftaler og overenskomster – løn og fravær
Kapitel 9 - Andet graviditetsrelateret fravær
Kapitel 10 - Beskyttelsesregler
Kapitel 11 - Afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption m.v. med henvisning til ligebehandlingslovens § 9
Kapitel 12 - Ligebehandlings- og ligelønsspørgsmål under barsel

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 2 Overordnet præsentation af barselsreglerne

Historik om barselsorlov/barselsbeskyttelse
Reglerne om barselsorlov/barselsbeskyttelse har en lang historie både internationalt og nationalt. ILO, Den internationale arbejdsorganisation, der er en af FN’s særorganisationer, vedtog allerede under Folkeforbundet den første barselsbeskyttelseskonvention i 1919. Denne konvention er siden fulgt op af to andre konventioner. Den seneste er fra 2000.
 Barselsbeskyttelseskonventionen fra 2000 er en revision af konventionen fra 1952. Revisionen blev iværksat for at få flere lande herunder Danmark til at ratificere. Konventionen giver barselsbeskyttelse til hele verdens kvinder, således at barselsorlovsperioden er 14 uger med 6 ugers tvungen barselsorlov. Danmark har ikke ratificeret konventionen, bl.a. på grund af de 6 ugers tvungen barselsorlov.
 Årsagen til den store internationale interesse for at indføre barselsbeskyttelse er et ønske om at reducere antallet af dødsfald i barselsseng og komme spædbørnsdødeligheden til livs. Beskyttelsen af kvinden og barnet har således stået i fokus allerede i de oprindelige konventioner, jf. reglen om 6 ugers tvungen barselsorlov.
 EU har taget tråden op, idet graviditetsdirektivet og forældreorlovsdirektivet danner grundlag for de gældende danske barselsregler.
 De første regler for kvinders ret til fravær i forbindelse med fødsel i Danmark finder vi i fabriksloven fra 1913, som er gentaget i § 37 i arbejderbeskyttelsesloven fra 1954. Loven gav kvinder pligt til fravær i 4 uger efter fødslen med økonomisk dækning efter forsorgsloven, medmindre det ved lægeattest blev godtgjort, at arbejdet kunne genoptages uden skade for morens eller barnets sundhed. Retten til fravær er ikke gentaget i arbejdsmiljøloven fra 1975.
 Økonomiske ydelser ved graviditet, barsel og adoption kom ind i dagpengeloven, der trådte i kraft 1. april 1973. Disse regler indeholdt en ret til dagpenge i 14 uger fra det tidspunkt, hvor det blev skønnet, at der var 8 uger til fødslen. De offentlige ydelser tildeles fortsat i form af barselsdagpenge og er reguleret i barselsloven.   Dagpengeloven regulerede ikke forholdet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Fraværsrettigheder var bl.a. fastsat i tjenestemandsloven, funktionærloven og en række overenskomster. I praksis blev fraværsrettigheder kun brugt i det omfang, der var ret til dagpenge.
 Fra 1. januar 1981 fik kvinder ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen efter barselsorlovsloven. I 1984 og 1985 blev orloven forlænget med 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen og 10 ugers forældreorlov, som forældrene kunne dele.
 I 1989 blev barselsorlovsloven og ligebehandlingsloven sammenskrevet i forbindelse med indførelse af bedre beskyttelse af lønmodtagere mod afskedigelse i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.
 I 1997 kom reglerne om fædreorlov i 25. og 26. uge efter fødslen til.
 De gældende barselsregler blev indført i 2002.
 I 2006 blev barselsreglerne sammenskrevet i barselsloven, således at fraværsregler og barselsdagpengeregler er samlet i en lov.
 De senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at arbejdsgivere betaler løn under barselsorlov. For at sikre udligning mellem arbejdsgivere, der har mange medarbejdere på barselsorlov og andre arbejdsgivere på det private arbejdsmarked, vedtog Folketinget i 2006 barselsudligningsloven.  Alle private arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen.
 I forbindelse med indførelsen af de gældende barselsregler i 2002 vedtog Folketinget, at børnepasningsorlovsloven skulle ophæves med virkning fra 1. juni 2011.

Barselsreglerne fra 2002 – baggrunden for reglerne
Baggrunden for at ændre barselsreglerne var et ønske om at forbedre børnefamiliernes vilkår. Forældre skulle have mulighed for mere tid til at give børnene den nødvendige omsorg og nærhed. Især de mindste børn skulle have en større del af deres opvækst i hjemmet.
 Børnefamilierne skulle derfor have bedre rammer for at kombinere et arbejdsliv med et ordentligt familieliv på en fleksibel og hensigtsmæssig måde. Reglerne giver også en øget fleksibilitet for de familier, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kortere periode og først ønsker at udnytte adgangen til orlov på et senere tidspunkt i barnets liv.

Lovændringerne fra 2006 – fra ligebehandlingslov til barselslov
I 2006 ønskede man fra politisk hold at udskille sygedagpengereglerne i en særskilt lov, og det var derfor nødvendigt, at reglerne om barselsdagpenge blev udskilt af den tidligere lov om dagpenge ved barsel og sygdom. Samtidigt valgte man en vis regelforenkling, idet reglerne om henholdsvis fravær og barselsdagpenge blev sammenskrevet i en og samme lov. I forarbejderne til loven anføres det, at der er tale om en teknisk gennemskrivning. Det er oplagt, at det har gjort reglerne mere tilgængelige, at det meste af regelsættet vedr. graviditet og barsel nu kan findes i en lov. Omvendt er der lovteknisk fortsat tale om ret vanskeligt tilgængelige regler, ligesom dele af loven ikke (længere) er i overensstemmelse med retspraksis.