Indberetning af grænseoverskridende ordninger - DAC6

I denne fremstilling giver fire specialister fra DAHL Advokatpartnerselskab en juridisk gennemgang af den EU-retlige regulering af DAC6 samt implementeringen heraf i dansk ret. Som læser får du et udførligt indblik i de betingelser, der skal opfyldes, for at man får en indberetningspligt, hvornår og hvordan man skal indberette, og hvad manglende indberetninger måtte kunne medføre.

Om forfatterne

Forfatterholdet på denne udgivelse består af advokat, Ph.d, og HD-R/partner, Bent Ramskov, advokat og juniorpartner, Malene Britt Hansen, og advokat, Siw Ryan, samt advokatfuldmægtig, Josephine Nelly Bech Balle, som alle fire til dagligt arbejder med og er særligt specialiserede inden for skatterettens forskellige aspekter.

Målgruppe

Bogen henvender sig navnlig til mellemmænd inden for skatteområdet eller transfer pricing-transaktioner

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1
Indledning og baggrund
Kapitel 2
Implementering i dansk ret
Kapitel 3
Ordninger
Kapitel 4
Grænseoverskridende ordninger
Kapitel 5
Overordnet om kendetegnene
Kapitel 6
Det primære formål
Kapitel 7
Forbundne foretagender
Kapitel 8
Kendetegn i kategori A
Kapitel 9
Kendetegn i kategori B
Kapitel 10
Kendetegn i kategori C
Kapitel 11
Kendetegn i kategori D
Kapitel 12
Kendetegn i kategori E
Kapitel 13
Mellemmænd
Kapitel 14
Advokater
Kapitel 15
Relevante skatteydere
Kapitel 16
Registrering
Kapitel 17
Indberetningsfristen
Kapitel 18
Indberetningens indhold og udveksling af oplysninger
Kapitel 19
Straf
Kapitel 20
Ikrafttræden

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

1.2 Formålet med DAC6

DAC6 er implementeret med det formål at skulle medvirke til at minimere omfanget af aggressiv skatteplanlægning, som foregår på tværs af medlemsstaterne. De kendetegn, som er oplistet i DAC6’s bilag, og derved bistandsdirektivets nye bilag IV, er således kendetegn, som kan være indikatorer for, at der er tale om aggressiv skatteplanlægning.

Formålet med hele indberetningspligten er, at mellemmænd og relevante
skatteydere kan bidrage til bestræbelserne efter en effektiv og retfærdig beskatning på det indre marked.

Flere og flere lande har svært ved at beskytte egne nationale skattegrundlag mod at blive udnyttet, da metoderne til at lave skatteplanlægning bliver mere og mere avancerede. Dette sker, i takt med at det stadig bliver lettere at etablere nye strukturer over landegrænserne, idet størstedelen kan klares elektronisk og uden nødvendigvis at have det store kendskab til andre landes interne lovgivning.

Flere lande har oplevet, at der sker større fald i skatteindtægterne som følge af aggressiv skatteplanlægning. En forudgående viden om potentielt aggressive skatteplanlægningsmodeller ville kunne afhjælpe dette, da de nationale myndigheder i større grad får mulighed for at reagere på dem. Derudover vil muligheden for at lukke huller i lovgivningen være lettere, såfremt skattemyndighederne rent faktisk er bekendt med, hvor disse huller i lovgivningen opstår.

DAC6 indeholder en beskrivelse af, hvad der nærmere skal forstås som aggressiv skatteplanlægning. Ligeledes er der i det fremsatte lovforslag LFF 49.2019/2020 til implementeringen i dansk ret nærmere beskrevet, hvad der skal forstås herved:

Aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte alle teknikaliteter i et lands skattesystem eller foreneligheder mellem to eller flere landes skattesystemer med henblik på at undgå korrekt beskatning. Aggressiv skatteplanlægning kan være tilrettelagt på flere forskellige måder. Aggressiv skatteplanlægning kan føre til dobbelte fradrag (f.eks. når det samme tab trækkes fra i flere lande) eller dobbelt skattefritagelse (f.eks. når indkomst, der ikke beskattes i ét land, er fritaget fra beskatning i et andet land).

Selvom formålet med direktivet er at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, vil der være flere af de objektive kendetegn – som gennemgås i kapitel 8-12 – som er lovlige og reelle ordninger, som ikke nødvendigvis er baseret på skatteovervejelser overhovedet. Man skal derfor også være opmærksom på disse indberetningspligter, når man ikke yder rådgivning inden for skatteområdet.

Det er ikke bare mellemmænd og skatteydere, der har en indberetningspligt, men også medlemsstaterne har pligt til at udveksle disse oplysninger.

DAC6 er således vedtaget med to helt essentielle formål, nemlig beskyttelse af nationale skatteindtægter, men også med det formål at være fælles om bekæmpelsen mod aggressiv skatteplanlægning.

1.3 Bogens systematik

Læseren vil blive præsenteret for det regelsæt, der ligger til grund for indberetningspligten af grænseoverskridende ordninger. Idet der er tale om et ikke ukompliceret regelsæt, som i høj grad kræver indgående kendskab til reglerne, før man overhovedet kan konstatere, om man som mellemmand eller relevant skatteyder er indberetningspligtig, vil der være en dybdegående gennemgang af de problemstillinger, man ville kunne støde på, når der skal foretages en vurdering af, om en konkret sag er indberetningspligtig, eller om man er en indberetningspligtig
person.

Indledningsvist vil der i kapitel 2 være en gennemgang af, hvordan DAC6 er implementeret i dansk ret, herunder den implementeringsstil vi har haft i Danmark, samt hvilke retskilder vi har i Danmark. Strukturen i bogen er herefter opbygget i fire hovedoverskrifter. Disse fire hovedoverskrifter har et mere materielt indhold, hvorimod sidste kapitel, kapitel 20 om ikrafttræden, er af mere formelt indhold.
Bogen kan derfor inddeles i fire hovedoverskrifter:

1) Hvornår er en ordning indberetningspligtig? (kapitel 3-12)
2) Hvem er indberetningspligtig? (kapitel 13-15)
3) Hvordan indberetningen skal ske? (kapitel 16-18)
4) Sanktioner for overtrædelse af forpligtigelserne (kapitel 19).

Den overordnede behandling af, hvornår en konkret sag er indberetningspligtig,
behandles i kapitel 3-5, idet navnlig tre betingelser skal være opfyldt. For det første skal der være tale om en ordning, hvilket behandles i kapitel 3. For det andet skal ordningen være grænseoverskridende, hvilket behandles i kapitel 4. For det tredje skal den grænseoverskridende ordning opfylde mindst ét af de 26 kendetegn, hvilket
behandles overordnet i kapitel 5. Der er bl.a. en oversigt over de 26 kendetegn i kapitel 5. De enkelte kendetegn er nærmere behandlet i kapitel 8-12, hvor kendetegnene i kategori A behandles i kapitel 8, kendetegnene i kategori B behandles i kapitel 9, kendetegnene i kategori C behandles i kapitel 10, kendetegnene i kategori D behandles i kapitel 11, og kendetegnene i kategori E behandles i kapitel 12.

Udover at ovenstående tre betingelser skal være opfyldt, er der ved anvendelse af flere kendetegn et krav om, at det primære formål, eller et af de vigtigste formål med ordningen, skal være at opnå en skattefordel. Denne test af kriteriet om det primære formål kan i praksis give anledning til en del udfordringer. Der vil i kapitel 6 være en gennemgang af, hvornår kriteriet om det primære formål skal være opfyldt og hvornår
man kan anse kriteriet om det primære formål for opfyldt.

En anden fælles betingelse for visse af kendetegnene er, at ordningen foretages mellem forbundne foretagender. Denne definition af forbundne foretagender er ny i dansk skatteret. Der vil være en gennemgang af, hvad der forstås ved forbundne foretagender i kapitel 7.

Derefter behandles det i kapitel 13-15, hvem der er indberetningspligtig. I kapitel 13 vil der være en gennemgang af, hvem der skal anses for at være indberetningspligtig mellemmand, og hvornår denne har en indberetningspligt. I kapitel 14 er der en gennemgang af de særlige indberetningsregler, der findes for advokater. Advokater er pålagt en særlig tavshedspligt i dansk ret, som spiller ind på advokaters indberetningspligt efter DAC6. Det er ikke uvæsentligt som advokat at vide, hvornår man er fritaget for indberetning, og i særdeleshed hvornår man alligevel bliver bundet af en indberetning på trods af tavshedspligten. I kapitel 15 er der en gennemgang af, hvornår en person, f.eks. en borger eller virksomhed anses for at være en indberetningspligtig relevant skatteyder.

I kapitel 16-18 vil det blive behandlet, hvorledes indberetningen skal ske. I kapitel 16 behandles den registreringsforpligtelse, som indberetningspligtige mellemmænd mv. har. I kapitel 17 behandles indberetningsfristerne og i kapitel 18 behandles hvilke krav der er til indberetningens indhold.

Som det næstsidste kapitel er der i kapitel 19 en gennemgang af de strafferetlige sanktioner, der følger, såfremt man med forsæt eller grov uagtsomhed ikke opfylder sin indberetningspligt efter DAC6 og bkg. 2019.1634. Både mellemmænd, men også den relevante skatteyder, kan pålægges bødestraf, hvis indberetningspligten ikke opfyldes.

Det afsluttende kapitel, kapitel 20, indeholder en gennemgang af ikrafttrædelsesreglerne. DAC6 er implementeret med tilbagevirkende kraft til den 25. juni 2018, ligesom der er en række vigtige overgangsregler i relation til indberetningsfristerne. Det er derfor relevant at være bekendt med disse ikrafttrædelsesregler for at kunne opfylde sin indberetningsforpligtigelse efter DAC6.