Bog: Dødsbobeskatning
748,00 kr. 935,00 kr. inkl. moms

En samlet fremstilling af den gældende dødsboskatteret

De senere år er retsområdet omkring dødsbobeskatning blevet ændret på en række punkter, herunder blandt andet i reglerne om succession. Tilsvarende er der på en række områder kommet yderligere fortolkningsbidrag i kraft af myndighedernes og domstolenes praksis.

Bogen, Dødsbobeskatning, foreligger nu i 6. udgave og gennemgår bl.a. følgende:

  • Anmeldelse af dødsfald og boets behandlingsmåde
  • Uskiftet bo
  • Boudlæg
  • Skattepligtige og skattefritagne boer
  • Beskatning ved udlodning og salg
  • Beskatning af den længstlevende ægtefælle og arvinger
  • Dobbeltbeskatning
  • Boopgørelsen
  • Genoptagelse
  • Hæftelse, efterbetaling og præklusion

Målgruppe

En velegnet håndbog for advokater, revisorer, medarbejdere i Skatteforvaltningen og andre praktikere. I kraft af bogens lettilgængelige sprog henvender den sig også til andre mere alment interesserede.

Om forfatteren

Karsten Gianelli er cand.jur., advokatuddannet og skatterådgiver hos Beierholm.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Indledning og historik
Kapitel 2 - Anmeldelse af dødsfaldet og boets behandlingsmåde 
Kapitel 3 - Indkomståret forud for dødsåret 
Kapitel 4 - Uskiftet bo mv. 
Kapitel 5 - Boudlæg 
Kapitel 6 - Skattepligtige og skattefritagne boer 
Kapitel 7 - Skattefritagne boer – Mellemperioden 
Kapitel 8 - Skattepligtige boer – Indkomstopgørelse og skat 
Kapitel 9 - Skattepligtige boer – Beskatning ved udlodning og salg 
Kapitel 10 - Beskatning af udlodningsmodtagere 
Kapitel 11 - Beskatning af den længstlevende ægtefælle eller samlever 
Kapitel 12 - Subjektiv skattepligt, begrænset skattepligtige boer og       
                   dobbeltbeskatning 
Kapitel 13 - Boopgørelsen 
Kapitel 14 - Insolvente boer 
Kapitel 15 - Skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live 
Kapitel 16 - Genoptagelsesboer 
Kapitel 17 - Hæftelse, efterbetaling og præklusion

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 1

Indledning og historik

De gældende regler for såvel den skiftemæssige som den skattemæssige behandling af dødsboer findes i dødsboskifteloven (DSL) og dødsboskatteloven (DBSL), som begge blev gennemført i 1996. Begge love, navnlig DBSL, er blevet ændret siden gennemførelsen, men den grundlæggende systematik i lovene er dog uændret.

1. Dødsboskiftereglerne

Indtil gennemførelsen af DSL skete den skifteretlige behandling af dødsboer på grundlag af den mere end 100 år gamle skiftelov.
Reglerne i DSL blev gennemført med virkning for dødsboer efter personer, der afgik ved døden den 1. januar 1997 eller senere, og for skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte blev indgivet til skifteretten den 1. januar 1997 eller senere.
Gennemførelsen af DSL indebar en forenkling og en modernisering af reglerne om den skiftemæssige behandling af dødsboer.
Efter DSL kan et dødsbo berigtiges på følgende fem måder:

  • Boudlæg, hvorefter helt små boer kan sluttes uden skiftebehandling.
  • Ægtefælleudlæg, hvorefter mindre boer kan udlægges til den længstlevende ægtefælle.
  • Uskiftet bo.
  • Privat skifte, som kan ske som almindeligt privat skifte eller forenklet privat skifte.
  • Bobestyrerskifte.

2. Dødsboskattereglerne

2.1. De tidligere gældende regler i hovedtræk

Den skattemæssige behandling af dødsboer, afdøde, en længstlevende ægtefælle og arvingerne skete indtil gennemførelsen af DBSL på grundlag af reglerne i KSL, som i store træk havde været uændrede fra indførelsen af kildeskatten med KSL’s ikrafttræden den 1. januar 1970. Der var dog tillige gradvist blevet gennemført yderligere regler for den skattemæssige behandling ved dødsfald en lang række andre steder i skattelovgivningen.
Hovedprincipperne for den skattemæssige behandling efter KSL’s regler var følgende:

2.1.1. Skiftede boer

For boer, som blev undergivet et skifte, skulle der foretages en opdeling af indkomsten for henholdsvis mellemperioden, dvs. fra dødsårets begyndelse og frem til dødsdagen, og boperioden, dvs. fra dødsdagen og frem til boets slutning.
Der blev kun gennemført beskatning af indkomsten i mellemperioden, hvis dette blev begæret af boet eller skattemyndighederne. En eventuel beskatning for mellemperiodeindkomsten skete efter de almindelige personbeskatningsregler.
På grund af progressionen i beskatningen skulle der derfor ved skatteberegningen ske omregning til helårsindkomst.

Indkomsten i boperioden blev som udgangspunkt opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Skatten af denne indkomst blev beregnet som en ren proportionalskat på 50 %.

For privat skiftede boer kunne boperioden højst strække sig over 15 måneder. Var et privat skifte ikke afsluttet inden for denne frist, overgik skattepligten fra dette tidspunkt fra boet til arvingerne. For offentligt skiftede boer, herunder eksekutorboer, var der i princippet ingen begrænsning for boperiodens længde.
Et dødsbo kunne være fritaget for beskatning af indkomsten i boperioden, hvis værdien af boets aktiver og nettoformue ved dødsfaldet ikke oversteg årligt regulerede beløbsgrænser. Til brug bl.a. herfor skulle boet indgive en opgørelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, den såkaldte § 14-opgørelse.
Skattefriheden bortfaldt dog, hvis nettoværdien af boets formue ved boets afslutning oversteg en anden årligt reguleret beløbsgrænse, hvis bobehandlingen ikke blev afsluttet inden for 15 måneder efter dødsfaldet, eller hvis der i mellemperiodeindkomsten blev foretaget af- og nedskrivninger med større satser end de, som var anvendt af afdøde i det seneste år forud for dødsåret.
Den længstlevende ægtefælle, arvinger og legatarer kunne som udgangspunkt vælge at succedere i afdødes og boets skattemæssige stilling for de modtagne aktiver og passiver. I det omfang aktiver og passiver ikke blev udlagt med succession, skulle en skattemæssig gevinst, som kunne konstateres ved udlægget, medregnes i boets indkomst i boperioden.

2.1.2. Uskiftet bo mv.

Boer, der blev udleveret til den længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo eller som ægtefælleudlæg, blev ikke anset som selvstændige skattesubjekter. Beskatningen skete i stedet hos den længstlevende ægtefælle med virkning fra dødsdagen.

Der skulle desuden foretages en opgørelse af afdødes indkomst for mellemperioden, dvs. fra dødsårets begyndelse og frem til dødsdagen. Skatten af mellemperioden blev beregnet efter de almindelige regler for beskatning af personer. På grund af progressionen skulle der ved skatteberegningen ske omregning af mellemperiodens indkomst til helårsindkomst. Skatten af mellemperiodeindkomsten blev opkrævet hos den længstlevende ægtefælle.
Den længstlevende ægtefælle succederede altid i afdødes skattemæssige stilling vedrørende de overtagne aktiver og passiver.

2.1.3. Begravelsesudlæg

Boer, der afsluttedes med udlæg for begravelsesomkostningerne, blev ikke beskattet.

2.1.4. Insolvente boer

Insolvente boer, som blev skiftet som konkursboer efter KKL’s regler, var undergivet de samme beskatningsregler som solvente boer.
Skattekrav, som opstod under bobehandlingen, havde som udgangspunkt fortrinsstilling som massekrav.

2.2. Gennemførelsen af DBSL

Da den skattemæssige behandling ved dødsfald er afhængig af den skiftemæssige behandling af boet, nødvendiggjorde gennemførelsen af skiftereformen en revision af dødsboskattereglerne, hvor alle regler om den skattemæssige behandling ved dødsfald som udgangspunkt blev samlet i én lov.
DBSL’s regler trådte i kraft med virkning for dødsboer efter personer, der afgik ved døden den 1. januar 1997 eller senere, og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte blev indgivet til skifteretten den 1. januar 1997 eller senere.

2.3. DBSL’s grundprincipper

Der er i det følgende foretaget en kortfattet gennemgang af de nye reglers grundprincipper, herunder af de ændringer, som er gennemført i forhold til de tidligere gældende regler. For en udførlig gennemgang af de nye regler henvises til de efterfølgende kapitler 2-17.
Valget af skifteform efter DSL er afgørende for den skattemæssige behandling efter DBSL. Systematikken i DBSL følger dog ikke fuldt ud den opdeling på de forskellige berigtigelsesformer, som følger af DSL.
Efter DBSL opdeles boerne skattemæssigt i følgende 3 hovedkategorier, nemlig:

  • Boer, hvor den længstlevende ægtefælle, og ikke boet, er skattesubjekt.
  • Boer, der beskattes som selvstændige skattesubjekter.
  • Boer, der ikke beskattes.

2.3.1. Den længstlevende ægtefælle er skattesubjekt

Dette omfatter boer, der udleveres til ægtefællen til hensidden i uskiftet bo eller som ægtefælleudlæg.
Beskatningen sker desuden med den længstlevende ægtefælle som skattesubjekt, hvis boet udleveres til forenklet privat skifte for ægtefællen, eller – som udgangspunkt – hvis ægtefællen i øvrigt er eneste legale arving i boet.
Endelig omfatter kategorien i et vist omfang uskiftede boer, som skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, hvor beskatningen sker dels hos den længstlevende ægtefælle, dels hos boet.

Beskatningen af boets indkomst hos den længstlevende ægtefælle sker efter personbeskatningsreglerne.
Skatten af afdødes indkomst for mellemperioden, dvs. fra dødsårets begyndelse og til og med dødsdagen, beregnes efter personbeskatningsreglerne. På grund af progressionen i beskatningen skal der derfor ske omregning til helårsindkomst ved skatteberegningen. Skatten af indkomsten i mellemperioden opkræves hos den længstlevende ægtefælle.
Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til de modtagne aktiver og passiver.

2.3.2. Boer, der er selvstændige skattesubjekter

Dette omfatter alle ikke skattefritagne boer, som undergives et skifte (privat eller ved bobestyrer), bortset fra de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle er eneste legale arving.
Kategorien omfatter desuden udenlandske boer, som alene er omfattet af begrænset dansk skattepligt.
Endelig omfatter kategorien i et vist omfang uskiftede boer, som skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, hvor beskatningen sker dels hos boet, dels hos den længstlevende ægtefælle.

Boet beskattes med 50 % af bobeskatningsindkomsten, som omfatter både boets indkomst i boperioden og afdødes indkomst i mellemperioden. Da skatten af mellemperiodeindkomsten er en ren proportionalskat skal der – i modsætning til de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle er skattesubjekt8 – ikke ske omregning til helårsindkomst ved skatteberegningen. I boskatten foretages et månedligt bofradrag for perioden fra måneden efter dødsfaldet og et månedligt mellemperiodefradrag for perioden fra dødsårets begyndelse og til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket.
Udlodning med succession til andre arvinger end den længstlevende ægtefælle er løbende blevet indskrænket, og kan nu kun ske for enkelte aktivtyper.

2.3.3. Boer, der ikke beskattes

Dette omfatter boer, der ganske vist er selvstændige skattesubjekter, men som fritages for beskatning, hvis aktivmassen og nettoformuen ved boets slutning ikke overstiger fastsatte grundbeløb.
For de skattefritagne boer sker der kun afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden, hvis dette begæres af boet eller af skattemyndighederne. Dette sker i praksis ikke i ret mange tilfælde. Skatten af mellemperiodeindkomsten beregnes i så fald med 50 % på samme måde som bobeskatningsindkomsten i skattepligtige boer. Der skal således ikke ske omregning til helårsindkomst. I mellemperiodeskatten foretages det samme månedlige mellemperiodefradrag, som foretages i boskatten for skattepligtige boer.
Boer, der ikke beskattes, omfatter desuden boer, som sluttes med boudlæg.
Endelig omfatter kategorien insolvente boer.