Bog: Kommunale aktieselskaber
448,00 kr. 560,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.


Kommunale aktieselskaber kommer nu i en ny og opdateret 2. udgave!


Bogen tager læseren med i processen fra forberedelse af etableringen, selve stiftelsen, driften samt ændringer og salg af det kommunale aktieselskab. De kommunalt ejede aktieselskaber befinder sig i et komplekst spændingsfelt mellem offentligretlig- og privatretlig regulering, og det kan være vanskeligt at navigere i, hvilke regler selskaberne og de kommunale ejere skal iagttage.

I kapitlet om processen før etableringen er der blandt andet fokus på, hvilke opgaver et kommunalt aktieselskab i det hele taget kan varetage, og hvordan ejerforholdene kan struktureres.

Etableringsfasen omfatter en beskrivelse af beslutningsprocesserne, herunder inddragelsen af det politiske niveau i kommunen samt de selskabsretlige processer, der skal gennemføres. Også vedtægter og ejeraftale beskrives her.

Driftsfasen er beskrevet i to kapitler – ét der omhandler drift set fra selskabets side, og ét der ser på driften med fokus på kommunens roller som ejer, kontraktpart og myndighed.

Kapitlet om ændringer omhandler blandt andet ændringer i ejerkredsen.

Det afsluttende kapitel om salg giver indblik i den helt særlige proces, der foregår før et salg, og de overvejelser der er særligt relevante i aftaler om overdragelse af kommunale aktieselskaber.

Bogen indeholder et stort antal cases og eksempler, der gør den let at anvende i det daglige arbejde.


Nyt i 2. udgave

Siden 1. udgaven er der kommet en række lang nye love, herunder selskabsloven, en ny offentlighedslov og udbudsloven samt et udkast til lovforslag om kommunal- og regional erhvervsvirksomhed. Ovenstående love mv. er afspejlet i bogen sammen med megen ny praksis, herunder fra det kommunale tilsyn. Dertil kommer, at bogen er udvidet med et nyt kapitel om ændringer af selskabets forhold.

 

Målgruppe

Bogen retter sig mod såvel jurister som ikke-jurister, der arbejder med kommunale selskaber, og den er skrevet så alle kan danne sig overblik over de vigtigste faldgruber og muligheder på området.

 

Om forfatteren

Rikke Søgaard Berth er advokat og partner i Hortens afdeling for Offentlig Regulering, hvor hun leder teamet for forvaltnings- og kommunalret. Rikke har omfattende erfaring med at rådgive om organiseringen af kommunernes opgaver, herunder de retlige rammer der gælder for de kommunale aktieselskaber.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Indholdsfortegnelse

Forord
Indholdsfortegnelse


Kapitel 1
Introduktion 
1.1 Hvad er et kommunalt aktieselskab?
1.2 Alternativer til et kommunalt aktieselskab
1.3 Kommunale partnerselskaber (P/S) 
1.4 Kommunale aktieselskabers aktiviteter 
1.5 De kommunale selskaber i tal
1.6 Hvor kan man læse mere?
1.7 Bogens opbygning: Et aktieselskabs “faser”

Kapitel 2
Før etableringen af aktieselskabet 
2.1 Case: KommuneRengøring A/S 
2.2 Må opgaven løses i aktieselskabsform?
2.3 Det juridiske grundlag for selskabet
2.4 Medejere af aktieselskabet 
2.5 Kommunens køb af ydelser fra selskabet
2.6 Brug af koncernstrukturer 
2.7 Konsekvenser af aktieselskabsformen 
2.8 Udarbejdelsen af en business case for et aktieselskab 
2.9 Opfølgning på casen: KommuneRengøring A/S

Kapitel 3
Etableringen af aktieselskabet 
3.1 Beslutningsprocessen
3.2 Organiseringen i de forskellige faser
3.3 Selskabslovens krav til etableringen 
3.4 Vedtægter og ejeraftale 
3.5 Valg af selskabets bestyrelse
3.6 Åbningsbalance, overførsel af fast ejendom mv. og skattepligt
3.7 Overdragelse og udlån af medarbejdere
3.8 Overførsel af kontrakter, dokumenter og retssager

Kapitel 4
Efter etableringen: Selskabets drift
4.1 Selskabets aktiviteter
4.2 Selskabets salg af varer og tjenesteydelser
4.3 Selskabets indkøb 
4.4 Selskabets åbenhed 
4.5 Selskabets regnskaber
4.6 Selskabets bestyrelse
4.7 Selskabets direktion og øvrige medarbejdere

Kapitel 5
Efter etableringen: Kommunens roller
5.1 Kommunen som ejer
5.2 Kommunen som kontraktpart
5.3 Kommunen som myndighed

Kapitel 6
Ændringer
6.1 Hvem tager initiativet?
6.2 Ændringer i selskabets aktiviteter
6.3 Ændringer i selskabets kontrakter
6.4 Ændringer i selskabets kapital 
6.5 Ændringer i selskabets ejerkreds
6.6 Fusioner og omstruktureringer

Kapitel 7
Salg af kommunale aktieselskaber
7.1 Overvejelser om salg
7.2 Konsekvenser af salg
7.3 Kommunens forberedelse af et salg
7.4 Salgsprocessen
7.5 Provenuet
7.6 Andre salgssituationer

Bilag 1: Aktieselskaber og andre organiseringsformer – hvad er forskellen?Litteraturliste 
Stikordsregister

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Uddrag af bogen

 

2.3 Det juridiske grundlag for selskabet Kommuner skal have et juridisk grundlag – hjemmel – for at udføre en konkret opgave.
     I modsætning til private, der alene begrænses af lovgivningsmæssige forbud, kan kommunerne ikke løse opgaver, medmindre enten den skrevne lovgivning eller de uskrevne kommunalretlige grundsætninger giver mulighed for det.
     Kravet om hjemmel gælder også for kommunens overdragelse af opgaver til og ejerskab af et selskab, jf. nedenfor om mellemledsgrundsætningen. Det betyder blandt andet, at en kommune må overveje, om der er det nødvendige juridiske grundlag for, at kommunen kan være (med)ejer af et aktieselskab.

Retsgrundlaget er bl.a. afgørende for, om kommunen kan eje selskabet
alene, om der skal være en privat medejer, og ikke mindst hvilke
aktiviteter selskabet kan udføre.

“Mellemledsgrundsætningen”. Kravet om hjemmel gælder også, hvis en kommune udfører en opgave gennem et kommunalt aktieselskab. En kommune kan således ikke udvide kredsen af lovlige opgaver ved at indskyde et led mellem kommunen og udførelsen af opgaven, fx ved at opgaven udføres af et kommunalt aktieselskab. Dette princip kaldes “mellemledsgrundsætningen”.
     Mellemledsgrundsætningen gælder også for et kommunalt aktieselskabs
eventuelle datterselskaber. Et datterselskab vil derfor heller ikke kunne udføre opgaver, som kommunen ikke selv ville kunne påtage sig.

Eksempel: Vej og Park A/S

To kommuner ejer aktieselskabet Vej & Park A/S. Selskabet sælger vej- og parkydelser til ejerkommunerne. Da kommuner som udgangspunkt ikke må udøve erhvervsvirksomhed,
herunder ved at sælge ydelser til private eller andre myndigheder, må Vej & Park A/S heller ikke sælge sine ydelser (fx græsslåning, fliselægning mv.) til private borgere og virksomheder eller andre kommuner. Hvis selskabet opretter et datterselskab, kan
datterselskabet heller ikke udføre opgaver for andre end ejerne.

Mellemledsgrundsætningen fraviges, når den skrevne lovgivning giver mulighed for, at et kommunalt aktieselskab kan udføre opgaver, som en kommune ikke kan udføre, se fx lov om fjernkøling og vandsektorloven, der indebærer, at visse opgaver alene kan udføres i selskabsform, og derfor ikke lovligt ville kunne løses af en kommune.

Tre mulige retsgrundlag. Der er tre forskellige former for juridisk grundlag, der kan give kommunen hjemmel til at eje et aktieselskab:

• en sektorlov
• de uskrevne kommunalfuldmagtsregler
• lov 548 om kommuners deltagelse i selskaber mv.

Det juridiske grundlag er styrende ikke kun for kommunens ejerskab af selskabet, men også for selskabet, herunder hvilke typer opgaver det kan udføre, og hvilke kunder det kan have. Retsgrundlaget er således afgørende for både kommune og selskab.

Konsekvenserne, hvis kommunens ejerskab er reguleret af en sektorlov
De fleste sektorlove regulerer ikke, hvilket regi en opgave kan løses i.
Dette ses fx i miljøbeskyttelsesloven, der giver kommuner ansvaret for, at en række opgaver på affaldsområdet løses, men ikke tager stilling til, om dette kan ske i selskabsform.
     Hvis en sektorlov giver hjemmel til at udføre en opgave, men hverken udtrykkeligt eller forudsætningsvist regulerer, hvilket regi opgaven udføres i, må det vurderes ud fra de uskrevne retsgrundsætninger, om opgaven kan udføres i et kommunalt aktieselskab og i så fald betingelserne herfor.
     Lovgivningen regulerer kun sjældent udtrykkeligt, om opgaver kan udføres i kommunale aktieselskaber. Der kan spores en tendens til, at nyere lovgivning hyppigere indeholder en nærmere regulering af, hvordan en konkret opgave kan organiseres. Et eksempel herpå er erhvervsfremmeloven, hvor det i § 14, stk. 8, udtrykkeligt fremgår, at erhvervsfremmeopgaverne kan udføres i kommunalt regi eller i selvstændige juridiske enheder.
     Love, der indeholder en sådan regulering, synes også at være langt mere detaljerede end tidligere, hvilket fx kan ses, hvis man sammenligner den oprindelige havnelov fra 1999 med de senere ændringer, der er gennemført, fx ændring ved lov nr. 283 af 27. marts 2012 om udvidelse af havnenes forretningsmuligheder.

Valgfrihed. I en række tilfælde giver lovgivningen mulighed for at udøve den ønskede aktivitet i selskabsform, uden at kommunen er afskåret fra at udøve aktiviteten i kommunalt regi. Der er i disse tilfælde valgfrihed, og kommunen må da overveje, hvilken placering af aktiviteten der bedst indfrier kommunens ønsker til udførelse af opgaven.

I visse tilfælde pålægges kommunen en bestemt organiseringsform, hvis opgaven ikke løses i kommunalt regi. Lovgivningen vil da typisk anvende begrebet “selskaber med begrænset hæftelse”, hvilket omfatter både aktie- og anpartsselskaber og andre selskabsformer med begrænset hæftelse.

Havneloven

Havnelovens § 6 giver mulighed for at drive en havn bl.a. i kommunalt regi, som kommunal selvstyrehavn eller som helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab.
     Loven fastlægger udtrykkeligt, hvilke opgaver der kan udføres i havnene afhængigt af deres organiseringsform. For så vidt angår de kommunale aktieselskabshavne, følger det eksempelvis af havnelovens § 10, stk. 3, at disse havne kan udføre blandt andet havnerelateret operatørvirksomhed.
     Hvis en havn derimod er privat ejet, er den ikke begrænset i sine aktiviteter, se lovens § 11.

Krav om drift i selskab. Hvis der i lovgivningen er krav om, at aktiviteten skal udøves i selskabsform, er kommunen afskåret fra at udøve aktiviteten i kommunalt regi. Det gælder fx inden for vand- og spildevandsområdet, hvor kommunerne som følge af vandsektorlovens § 15 ikke længere kan udøve vand- og spildevandsforsyning i kommunalt regi. Loven indebærer, at kommunerne senest med virkning fra 1. januar
2010 skulle udskille deres vand- og spildevandsforsyninger til aktieeller anpartsselskaber. Myndighedsopgaverne udføres fortsat af kommunerne, mens driften nu varetages af vand- og spildevandsselskaberne.
     En sektorlov kan således give kommunen hjemmel til at eje et aktieselskab, der udfører opgaver, som kommunen ikke selv kan udføre.

Aktivitetsbegrænsninger. Der vil ikke være ubegrænset adgang til at udføre aktiviteter i et kommunalt aktieselskab. Selskabets aktiviteter afgrænses af sektorloven – og i det omfang denne ikke er udtømmende også af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Begrænsningerne kan være en direkte regulering af de lovlige aktiviteter, eventuelt kombineret med mere indirekte regulering af takster eller regler om modregning i ejerkommunens bloktilskud. Eksempelvis er vandselskabernes mulighed for at udøve tilknyttet virksomhed ganske snævert afgrænset i en bekendtgørelse herom. Håndhævelsen af aktivitetsbegrænsningen sker bl.a. gennem den såkaldte ”stoplov”, der medfører, at ejerkommunen kan blive modregnet i bloktilskuddet, hvis den ejer et vandselskab, der udøver ikke-lovlige aktiviteter. Spørgsmålet om selskabets aktiviteter er nærmere beskrevet i kapitel 4.1.

Krav om særskilte selskaber. En sektorlov kan indeholde krav om, at visse aktiviteter ikke kan udøves af det direkte kommunalt ejede selskab, men skal udøves i et datterselskab.
     Et krav om udskillelse i særskilte selskaber ses ofte i forbindelse med tilknyttede aktiviteter. Eksempelvis kan kommunale aktieselskabshavne alene udføre de tilknyttede aktiviteter, der er omfattet af havnelovens § 10, stk. 4, hvis aktiviteterne udskilles fra den øvrige havnedrift i et selvstændigt selskab, se lovens § 10, stk. 9. Tilsvarende gør lov om kommunal fjernkøling det muligt for kommuner, der ejer fjernvarmevirksomheder, at etablere fjernkølingsanlæg under forudsætning af, at dette
sker i selskaber med begrænset ansvar.
     Herudover indeholder vandsektorloven krav om, at tilknyttet virksomhed skal udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvis den samlede omsætning med disse aktiviteter overstiger 2 mio. kr. om året, jf. lovens § 18, stk. 1. Beløbet reguleres i overensstemmelse med § 18, stk. 2. Er omsætningen mindre end dette, kan aktiviteten udøves i vandselskabet, blot der sker en regnskabsmæssig adskillelse af vandforsyningsaktiviteterne og andre aktiviteter.

Erhvervsmæssig aktivitet. En sektorlov kan give kommunerne hjemmel til, at et kommunalt aktieselskab kan drives med henblik på at generere et overskud, se fx § 10, stk. 1, i havneloven. Det fremgår heraf, at en havn, der drives som kommunalt ejet aktieselskab, er en erhvervsdrivende virksomhed. Af forarbejderne fremgår udtrykkeligt, at dette indebærer, at havnens formål er at drive virksomhed med overskud.

Læs mere af uddraget i den vedhæftede PDF.