Årsrapport og virksomhedsanalyse

Denne bog er en koncentreret indføring i udarbejdelse og analyse af årsrapporter og andre redegørelser for virksomheders økonomi. Den kan læses uden forudgående viden om regnskaber, og gennem de tretten kapitler føres læseren frem til et professionelt brugerniveau.

Årsrapportens enkelte bestanddele introduceres i lyset af årsregnskabsloven, idet der lægges vægt på de bagvedliggende principper og diskussioner. Centrale emner som ledelsesberetning, koncernskab og revision gennemgås med eksempler og kommentarer.

Indfaldsvinklen er virksomheden som en institution, hvor interessenterne tilstræber virksomhedens vækst og overlevelse i spændingsfeltet mellem gevinst og risiko. På den baggrund opridses grundstrukturen i en virksomheds økonomi. Udøvelse af entreprenørfunktionen i form af årvågenhed og dømmekraft er efter forfatterens opfattelse afgørende for en virksomhed.

Ved anvendelse af eksempler demonstreres effektive og let tilgængelige metoder til at få information om virksomheders rentabilitet, soliditet og likviditet ved analyse af regnskaber. I det perspektiv beskrives både intern og ekstern regnskabsanalyse samt emner som virksomhedens samfundsansvar (CSR), konkursforudsigelse og forretningsplaner. Risici kan være driftsmæssige, finansielle eller ”reputation risk”.

Målgruppe

Bogen er forskningsbaseret og primært tænkt som lærebog ved videregående uddannelser; den er også velegnet både til selvstudium og som supplerende læsning.

Om forfatteren

Jørgen Ravn Elkjær er selvstændig erhvervsdrivende, ekstern lektor ved Roskilde Universitet og gæstelærer ved Københavns Universitet; han har arbejdet som revisor og siden lektor ved Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Han er uddannet cand. merc. med revision som speciale, cand. polit., HD og ph.d. Han har undervist i regnskabsvæsen ved handelsskoler, universiteter og HD i regnskabsvæsen. Han for modtaget Zeuthen-prisen for sit arbejde med entreprenørbegrebet, været research associate hos nobelpristagen Oliver Williamson ved University of California, Berkeley og har ydet bidrag til Den Store Danske Encyklopædi.

-----------------------------------------------------------------------------------------------
Indholdsfortegnelse

1. DEL: ÅRSRAPPORT
I - Regnskabsvæsenets opgaver
II - Årsrapportens bestanddele
III - Det dobbelte bogholderi
IV - Balancen
V - Resultatopgørelsen
VI - Øvrige pligtige bestanddele
VII - Koncernregnskabet
VIII - Supplerende beretninger

2. DEL: VIRKSOMHEDSANALYSE
IX - Virksomhedens udvikling og værdi
X - Regnskabsanalysens grundmodeller
XI - Analyse af rentabilitet
XII - Analyse af finansiering, likviditet og soliditet
XII - Analyse af finansiering, likviditet og soliditet

-----------------------------------------------------------------------------------------------
Uddrag fra bogen

Internt regnskabsvæsen

Årsrapporten er en del af det eksterne regnskabsvæsen. I resten af dette indledende kapitel gives nogle få oplysninger om det interne regnskabsvæsen.
 De registreringer, der foretages for at opfylde bogføringsloven, anvendes også i det interne regnskabsvæsen. Men det interne regnskabsvæsen er i modsætning til årsrapporten ikke lovreguleret i juridisk forstand, men tilrettelægges af virksomhedens ledelse, hvilket sædvanligvis sker med baggrund i fagets konventioner i faglig regnskabsteoretisk forstand.
 Det interne regnskabsvæsen kan indrettes på en lang række måder alt efter, hvilken virksomhed der er tale om. Udgangspunktet er ledelsens informationsbehov i forbindelse med styring af virksomheden. I en lille virksomhed dækkes informationsbehovet ved indehaverens personlige overvågning, hvorfor behovet for formelle systemer er begrænset. I en stor virksomhed med mange produkter og afdelinger er det derimod nødvendigt at have mere formelle administrative systemer, der kan rapportere om rentabiliteten af de forskellige forretningsområder. Informationsbehovet afhænger af de fokusområder, som er afgørende for den pågældende virksomhed. Tæt kontakt med markedet og rapporter om salgets udvikling er af afgørende betydning for de fleste virksomheder. Ligeledes er der særlige styringsopgaver i f.eks. en ordreproducerende virksomhed.
 I denne forbindelse kan følgende opgaver defineres, jf. professor Vagn Madsen:

Kalkulationsopgaven
Traditionelt sondres mellem for- og efterkalkulation, hvor forkalkulationen udføres inden ordreoptagelse og produktion, og efterkalkulationen efterfølgende af hensyn til kontrol. Formålet med kalkulation er, ofte med henblik på prisfastsættelse, at bestemme de omkostninger, som skal tilregnes en bestemt ordre eller vare. Beregning af omkostningerne ved produktion af en given vareenhed har ikke en entydig løsning, hvilket rent metodemæssigt har givet anledning til skoledannelse. Uenigheden drejer sig ikke mindst om, i hvilken grad og på hvilken måde omkostninger vedrørende virksomheden som helhed, som f.eks. husleje, skal medtages ved beregning af de enkelte produkters omkostninger; det emne tages op i kapitel IX. Så at sige alle virksomheder udfører forkalkulation, hvorimod det er almindeligt at undlade efterkalkulation. Naturligvis kan der ved f.eks. entrepriser også være tale om løbende genberegninger (mellemkalkulation).

Kontrolopgaven
Denne opgave er ikke begrænset til at observere de enkelte produkters rentabilitet. Også rentabiliteten af kundegrupper og virksomhedens enkelte afdelinger kan kontrolleres. Dette sker ved, at de enkelte omkostninger fordeles ikke alene på produkter, men også på f.eks. afdelinger. Som regel er det afgørende, at en mindre gunstig tendens opdages hurtigt, så ledelsen kan gribe ind. En almindelig kontrol består i at bedømme, om det faktiske forbrug af eksempelvis råvarer, timer eller kroner svarer til det kalkulerede eller forventede forbrug med henblik på af forklare afvigelser. I denne forbindelse anvender visse virksomheder interne afregningssatser, som f.eks. anvendes, nåren vare flyttes mellem afdelinger. Der kan også i f.eks. håndværksvirksomheder og liberale erhverv være tale om registrering af forbrug af tid til forskellige opgaver.

Alternativopgaven
I driftsøkonomi er begrebet alternativ væsentligt. Dette skyldes, at en virksomhed i en lang række tilfælde vælger mellem to eller flere muligheder, som gensidigt udelukker hinanden, således at kun én af mulighederne kan vælges. Der kan eksempelvis være tale om valg mellem produkter eller transportmåde (egne biler contra vognmænd). I denne sammenhæng er det væsentligt for en virksomhed at have klarhed over de økonomiske konsekvenser af de enkelte muligheder, som ofte kaldes “alternativer” i driftsøkonomisk jargon.