Bog: Etiske regler for revisorer
484,00 kr. 605,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.

Etiske regler for revisorer, 1. udgave

Etiske regler for revisorer, 1. udgave øger kendskabet til – og forståelsen af – de særlige professionsetiske god-skik-regler for revisorer. Det er nemlig disse regler, som afgør:

  1. Hvilke opgaver  revisorer påtage sig?
  2. Hvilke opgaver vil revisorer påtage sig?
  3. Hvilke opgaver kan revisorer påtage sig.

Bogens centrale tema er de etiske regler, og hvilke opgaver revisorer  påtage sig. Da  omverdenen/brugerne/samfundet kan have tillid til en revisor, er der en omfattende både princip- og detailregulering, der skal forebygge situationer, hvor tilliden til revisorer er anfægtet. Dette er bestemt ikke altid let – det kræver både kendskab til reguleringen og fantasi-/forestillingsevne!

Derudover beskæftiger bogen sig med spørgsmålet om, hvilke opgaver revisorer vil påtage sig. Her gælder det om at afbalancere to modsatrettede kræfter: forretningsmodeller skal på den ene side tage højde for forretningsmæssige risici og på den anden side reflektere den samfundsmæssige betydning af, at revisor (med et højstemt udtryk) er ”offentlighedens tillidsrepræsentant”.

I bogen kan du også blive klogere på, hvilke opgaver revisorer kan påtage sig. Revisorer skal være kompetente til enten selv at udføre opgaver eller til at vælge den rette hjælp fra andre. Derfor er der krav til en revisors grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Der skal ofte foretages en afvejning af, hvad revisor selv er specialist i, hvad revisor er i stand til at processtyre og vurdere, og hvad revisor skal holde sig langt væk fra.

 

Om forfatteren

Lars Kiertzner var revisor frem til 1993 hos Price Waterhouse. Fra 1994-2012 var han lektor i revision på først Handelshøjskolen i Aarhus og derefter på Aalborg Universitet og CBS.

Siden 2012 har han været ansat som chefkonsulent i FSR-danske revisorer.

Desuden har han bidraget til bl.a.:

- Redaktør af onlinekommentaren til Revisorloven og revision og regnskab

- Forfatter og medforfatter til en række bøger på Karnov Forfatter

- Forfatter til en lang række artikler i Revision og Regnskabsvæsen

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Forord
Figurer
Forkortelser (og lidt om hvad det betyder)

1. Indledning

2. Etiske grundholdninger og begreber

3. Regulering i Etiske Regler samt i lov, bekendtgørelse og forordning

4. Fem (eller seks?) globale etiske principper

5. Trusler og sikkerhedsforanstaltninger

6. Fokus på uafhængighed 

7. Kommende, herunder forventede, ændringer i reguleringen 

8. Dilemmaer

Litteratur
Regulerin
Revisornævnskendelser 
Stikordsregister

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag


1. Indledning

Revisionsvirksomhed er blandt de absolut mest regulerede liberale erhverv. Grundlæggende skyldes dette opgaverne som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvor det er centralt, at opgaveløsningen sker uafhængigt og kompetent af hensyn til, at typiske regnskabsbrugere såsom investorer, långivere og offentlige myndigheder kan fæste lid til revisors erklæringer; men også sekundært for, at klienter kan have tillid til revisors kompetence i andre sammenhænge.

Denne bog analyserer de etiske regler, der gælder for professionen.

Der startes ud i fugleperspektiv med forskellige etiske grundholdninger med varierende relevans, jf. kapitel 2, hvor den kantianske pligtetik er grundlæggende relevant som konsekvens af revisors samfundsrelaterede opgave. Siden 1994 er revisor i lovgivningen blevet karakteriseret som ”offentlighedens tillidsrepræsentant” som afløb af Nordisk Fjer skandalen. Dette var reelt blot en eksplicitering af revisors rolle, der lige fra tidernes morgen har været at tilføre troværdighed til information, især regnskaber, som klienterne har ansvaret for, og som tredjemænd – långivere, investorer, offentlige myndigheder m.v. – disponerer i tillid til. Revisorer er således altid fanget af, at klienter forventes at overholde reguleringen og efter bedste evne oplyser sandfærdigt om egne forhold.

Herefter præsenteres lovgivning og anden regulering i kapitel 3. Lovkravene findes i revisorloven (herefter RL) med tilhørende bekendtgørelser, der er baseret på EU’ s revisionsdirektiv, men med nationale tilretninger, samt fra 2016 relevante skærpende bestemmelser i forordningen om revision af virksomheder af interesse for offentligheden (herefter PIE, Public Interest Entities). Den centrale komponent af ”anden regulering” er professionens egne Etiske Regler (herefter ER), der nu foreligger
i versionen med ikrafttræden som hovedregel den 15. juli 2019. I begge sammenhænge er det, medmindre andet fremgår, de aktuelt gældende versioneringer, der refereres til.

Kapitel 4 præsenterer de fem grundlæggende etiske principper, eller grundsøjler, der indgår i både lovgivning og ER. Siden 2016 har EUreguleringen og dermed dansk lovgivning indeholdt seks principper, idet professionel skepsis blev indskrevet som et selvstændigt princip ud over kravene om integritet, professionel adfærd, objektivitet, fortrolighed samt professionel kompetence og fornøden omhu. Tilføjelsen er dog mest kosmetisk, idet skepsis er naturligt integreret som delkomponenter i ER i principperne om objektivitet og professionel kompetence. De principper forudsætter udøvelse af professionel skepsis, der indgår som et basalt krav i IAASB’s opgavestandarder.

I kapitel 5 præsenteres de generiske trusler, som revisor skal håndtere, mod efterlevelse af de etiske principper. Når der foreligger trusler, skal det afgøres, om det er muligt for revisor og revisionsvirksomhed at eliminere dem eller iværksætte sikkerhedsforanstaltninger, der begrænser dem til et acceptabelt niveau. Er dette ikke muligt, skal revisor og måske revisions-/ netværksvirksomhed afstå fra at påtage sig opgaven.
    Med et lille forståeligt eksempel: Et teammedlem kan eksempelvis ikke indgå i et revisionsteam, når vedkommendes søster ejer det selskab, hvis regnskab skal revideres. I nogle situationer kan revisionsvirksomheden eliminere truslen ved at holde vedkommende væk fra revisionsteamet og derefter påtage sig opgaven med et rent team. Hvis dette ikke er nok, eksempelvis ved et fåtal af partnere i revisionsvirksomheden, kan det overvejes, om et ekstra review af opgaveløsningen kan reducere truslen til et acceptabelt niveau. Er dette heller ikke nok, fordi vedkommende
er centralt placeret i revisionsvirksomheden som en dominerende partner i toppen af kommandokæden, må revisionsvirksomheden helt afstå fra at påtage sig opgaven.

Kapitel 6 har særlig fokus på uafhængighed som den afgørende faktor for, at omverdenen alt andet lige kan have tillid til revisor i rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. I især dette kapitel inddrages nyere kendelser fra Revisornævnet til illustration. For en dybdegående og bred behandling af disciplinæransvaret henvises der til Jakob Lentz, Amalie Kjær Hassager og Lars Kiertzner, Revisoransvar, 9. udgave
2021, kapitel 6.

I kapitel 7 præsenteres kort de kommende forventede ændringer af reglerne fra 2023 og frem. I Code of Ethics er der allerede vedtagne ændringer på vej, men også inden for EU-reguleringen og i dansk lovgivning er det sandsynligt, at der kan komme opstramninger. Som altid reagerer EU på store svindelsager. Efter et par års relativ stilhed, har den tyske skandalesag om betalingstjenesten Wirecard AG udløst ny aktivitet på revisorreguleringsområdet. Hertil står den danske revisorlov fra 2016
foran et forudset femårs gennemsyn i 2021, hvor også gennemførelsen af de lempende optioner, EU-forordningen om PIE er i spil.

Det afsluttende kapitel 8 omfatter en række praktiske cases, som læserne selv kan overveje og/eller diskutere med andre interesserede. De fleste eksempler er hentet fra de dilemmaer, som jeg og andre igennem de senere år har præsenteret medlemmerne af FSR – danske revisorer for. Her vil medlemmernes svar og en diskussion heraf også blive præsenteret.