Bog: Bestyrelsens ansvar - med særlig fokus på finansielle virksomheder
1.298,00 kr. 1.622,50 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.

Bogen indeholder en samlet teoretisk fremstilling af bestyrelsesansvaret i lyset af den finansielle krise

Den finansielle krise med start i 2007 er blevet betegnet som den værste krise siden krakket på Wall Street i 1929. De samfundsmæssige økonomiske omkostninger af den finansielle krise blev for Danmark alene anslået til ca. 200.000 mia. kr. svarende til et produktionstab på 12 % af BNP over de fem år fra 2007 til 2012.

Det er flere steder anført, både nationalt og internationalt, at inkompetente ledelser i bankerne var en medvirkende årsag til, at krisen fik det omfang, som den fik.

Emnet bestyrelsesansvar er altså et emne, der er aktuelt internationalt grundet den finansielle krise og ledelsens rolle i denne, og det er et emne, der stadig er højaktuelt i Danmark grundet det retsopgør, der finder sted efter den finansielle krise.
Foruden en samfundsmæssig aktualitet har en fornyet behandling af bestyrelsesansvaret også juridisk aktualitet. Bestyrelsesansvaret har i nyere tid været behandlet forskellige steder. Fælles for de fleste af fremstillingerne er dog, at der ikke er tale om en samlet fremstilling af bestyrelsesansvaret.

Den overordnede målsætning for bogen er følgelig at udarbejde en samlet teoretisk fremstilling af bestyrelsesansvaret i dansk ret, erstatningsretligt, i lyset af den finansielle krise, herunder med fokus på bestyrelsen i finansielle virksomheder.

Bogen er delt op i 3 dele:

  • Del I – Indledende del
  • Del II – Bestyrelsesansvaret i almindelige kapitalselskaber
  • Del III – Bestyrelsesansvaret i pengeinstitutter

For at vurdere og sammenligne med det ansvar, der gælder i finansielle virksomheder fastlægger bogen det ansvar, der gælder i almindelige kapitalselskaber anno 2019, jf. bogens del II. Bogens anden del afsluttes med en række praktiske problemstillinger vedrørende tabsopgørelse, forældelse og værneting, der er særlig relevant for praktikere, der beskæftiger sig med ledelsesansvarssager.

Bogens del III indeholder herefter en sammenligning af ansvaret i almindelige kapitalselskaber med ansvaret i finansielle virksomheder. Bogen inddrager og analyserer i den forbindelse de foreløbige afsagte domme efter retsopgøret, hvor Højesterets afgørelse efter Capinordic sætter et foreløbigt punktum.

Med en fastlæggelse og sammenligning af bestyrelsesansvaret i almindelige kapitalselskaber med bestyrelsesansvaret i pengeinstitutter giver bogen således et samlet overblik over bestyrelsesansvaret i lyset af den finansielle krise.

Målgruppe

Bogen henvender sig til advokater, ledelsesmedlemmer og andre praktikere, der særligt beskæftiger sig med ledelsesansvarssager og/eller deltager i ledelses/bestyrelsesarbejde.

Om forfatteren

Janus Winther Høy er cand.jur. og ph.d. fra Aarhus Universitet, ekstern lektor i selskabsret og formueret på Aarhus Universitet samt advokat i og indehaver af Winther Høy Advokatfirma.