Når regnskaber ikke revideres

Denne bogs anden udgave behandler revisors opgaver med regnskaber, når slutmålet er at afgive en anden erklæring end en revisionspåtegning

Selvstændige erhvervsdrivende har meget ofte behov for fagkyndig assistance vedrørende regnskabsmæssige opgørelser.

Der kan være tale om:

1. Reviewerklæringer
2. Erklæringer om udvidet gennemgang
3. Assistanceerklæringer
4. Erklæringer om aftalte arbejdshandlinger

Bogen behandler disse fire opgaver fra A-Z ud fra lovgivning, standarder og praktiske overvejelser.

Nyt i 2. udgave

Der er tre væsentlige årsager til ajourføringen.

• Reguleringen af udvidet gennemgang blev ajourført i 2017 med virkning fra 1. januar 2018, undtagen for erklæringen, hvor de nye bestemmelser først fandt anvendelse 30. juni 2018 eller senere.
  Hertil er der siden 2013 opnået erfaring med ydelsen, herunder takseringen af forseelser i Revisornævnet. Udvidet gennemgang er slået igennem på markedet som det foretrukne alternativ, når regnskaber ikke revideres, men der dog skal afgives eller ønskes afgivet en erklæring med sikkerhed.

• Assistance med regnskabsopstilling har vundet yderligere terræn siden version 1.0 fra 2013. Dette har aktualiseret en skærpet fokusering på revisors pligter og ansvar ved denne opgavetype. Herunder i et nyt afsnit særligt på klager over assistance i Revisornævnet.

• Sidst, men absolut ikke mindst, er opdateringen nødvendig under hensyn til, at den tidligere udgave byggede på revisorloven 2008, der sidenhen er erstattet af revisorloven 2016. Dette har især haft konsekvenser på en række detailområder for erklæringer med sikkerhed, dvs. i bogens sammenhæng for review og udvidet gennemgang.

Målgruppe

Bogens målgruppe er praktiserende revisorer, som kan få svaret på mange af de spørgsmål, som de stiller i praksis. Og endvidere studerende, der ønsker en mere systematisk og praktisk gennemgang af disse svære problemstillinger, der møder dem på deres uddannelse.

Om forfatteren

Lars Kiertzner er statsautoriseret revisor, ph.d. og chefkonsulent i FSR-danske revisorer.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1. Generelt om andre erklæringsopgaver vedrørende regnskaber
   1.1 Opgaver og opgavemonopol
   1.2 Lovregulering
   1.3 Standarder og Clarity
   1.4 Nogle få centrale begreber

2. Review efter lovgivning og ISRE 2400
   2.1 Reguleringsgrundlag
   2.2 Klientaccept
   2.3 Planlægning og udførelse
   2.4 Rapportering
   2.5 Dokumentation

3. Udvidet gennemgang som “lovteknisk revision”
   3.1 Reguleringsgrundlaget
   3.2 Særligt om anvendelsesområdet
   3.3 Planlægning og udførelse i forhold til review
   3.4 Rapportering
   3.5 Udvidet gennemgang bliver valgt
   3.6 Sager om udvidet gennemgang i Revisornævnet

4. Assistance og aftalte arbejdshandlinger
   4.1 Generelt om “beslægtede opgaver”
   4.2 Assistance
   4.3 Aftalte arbejdshandlinger
   4.4 Sager om “beslægtede opgaver” i Revisornævnet

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.1 Opgaver og opgavemonopol

I udgangspunktet har godkendte revisorer ikke noget opgavemonopol ifølge revisorloven, der regulerer, når revisor afgiver erklæringer, men ikke hvornår dette er krævet. Et eventuelt monopol skal således følge af særlovgivningen. Der følger ikke noget opgavemonopol af at være omfattet af revisorlovgivningen, men derimod i en del situationer af bestemmelser i særlovgivningen.

1.1.1 Årsregnskabslovens §§ 135 og 135a

 Af størst praktisk betydning i nærværende sammenhæng om erklæringer udover revisionspåtegninger er reglen i ÅRL § 135a, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal revisor være godkendt i små regnskabsklasse B-virksomheder, der fravælger revision, men ønsker afgivet en anden type af erklæring, det vil sige en erklæring om assistance, aftalte arbejdshandlinger, review og fra 2013 udvidet gennemgang som særskilt dansk “lovteknisk” revisionsform.

De to typer af godkendte revisorer opfylder som de eneste kvalifikationskravene i henhold til EU’s revisionsdirektiv, senest ajourført i “ændringsdirektiv fra Europarådet og EU-parlamentet 2014/56 af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber”, der blev gennemført i RL 2016. De er derfor de eneste godkendte til at foretage revision i selskaber, der skal revideres efter EU’s regnskabsdirektiv (mellemstore og store selskaber), jf. senest ajourført i “Europaparlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF”. Dette monopol har den danske lovgiver udstrakt til også at omfatte al revision af regnskaber for små selskaber, det vil sige B-virksomheder efter regnskabsdirektivet, der ikke stiller krav om revision. Og hertil også i tilfælde, hvor virksomheder kan fravælge, men ikke fravælger revisionspligten efter dansk lovgivning, samt endvidere i små selskaber, der vælger at få revisor til at løse en anden erklæringsopgave med eller uden sikkerhed.

Bestemmelsen i revisorlovens § 19 udelukker, at revisor kan afgive revisionspåtegninger med andre end godkendte revisorer, bortset fra revisionspåtegninger sammen med rigsrevisor, “hvis revisionen er omfattet af lov om revision af statens regnskaber m.m. eller af særlovgivning, hvorefter rigsrevisor udfører revision sammen med en statsautoriseret eller registreret revisor”. Og ÅRL § 135a, stk. 1, indebærer, at godkendte revisorer ikke kan afgive andre erklæringer om årsregnskaber for regnskabsklasse B-virksomheder sammen med andre end godkendte revisorer.

Monopolet fremgik allerede entydigt af fremsættelsesbemærkningerne til lovforslag nr. 50 om blandt andet reduktion af revisionspligten af 16. november 2005:

“Hvis en virksomhed, der er undtaget fra revisionspligt, frivilligt vælger at lade en revisor eksempelvis udføre gennemgang (review) eller assistere med opstilling af virksomhedens årsrapport, vil revisors erklæring efter forslagets § 1, nr. 11, til ændring af § 22 skulle indgå i årsrapporten. For sådanne erklæringer vil det efter forslaget til § 135 a, stk. 1, gælde, at erklæringen skal være underskrevet af en statsautoriseret eller registreret revisor”.

De beskyttede titler giver således enerettigheder. Monopolet på erklæringsafgivelse om regnskaber gælder således i alle aktieselskaber, partnerselskaber, iværksætterselskaber og anpartsselskaber. Hertil gælder det i visse interessentskaber/Kommanditselskaber, når alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber, det vil sige alle interessenter/komplementarer. Endvidere gælder det i andelsselskaber, foreninger og de stadigt eksisterende andre selskaber med begrænset hæftelse, hvis de overstiger to af de særlige størrelsesgrænser i ÅRL § 4, stk. 1, for at være regnskabsklasse B-virksomheder. De særlige størrelsesgrænser er 7 mio.kr. balancesum, 14 mio.kr. nettoomsætning og 10 ansatte.