Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS

Det eneste danske værk, der giver et samlet indblik i de internationale regnskabsstandarder, forskelle til årsregnskabsloven, myndighedsafgørelser og dertilhørende opgaver – alt sammen illustreret med et stort antal eksempler.

Bogen er et oplagt værktøj til brug for udarbejdelsen af årsrapporten efter IFRS. Den fungerer som et nyttigt supplement til de meget omfattende IFRS-manualer, som er udgivet af de globale revisionsfirmaer.

Bogen gennemgår det efterhånden omfattende antal internationale regnskabsstandarder (IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (SIC og IFRIC). Herunder illustreres brugen af reglerne med ca. 150 eksempler på tværs af kapitlerne - med stor vægt på de seneste større standarder (f.eks. IFRS 15 og IFRS 16). Bogen har også indarbejdet et stort antal ESMA-afgørelser, som er officielle IFRS-afgørelser på europæisk plan, der viser myndighedernes holdning til brug af standarderne i konkrete tilfælde. Endeligt er der i hvert kapitel et sæt check-spørgsmål, som kan benyttes af studerende, som ønsker at efterprøve sin viden fra de enkelte kapitler.

Derudover beskriver forfatterne forskellene mellem IFRS og årsregnskabsloven. Forskellene er overskueligt opstillet, så virksomheder, der skal overgå til IFRS, hurtigt kan danne sig et overblik. I de enkelte kapitler er forskellene forklaret yderligere.

Det har været et hovedsigte at sikre, at bogen er forståelig for alle, der anvender IFRS i praksis – og således ikke kun for dem, der i forvejen har et dybdegående kendskab til IFRS. Beskrivelserne tager bl.a. afsæt i forfatternes meget omfattende erfaring indenfor IFRS. Bogen er enestående i forhold til at kombinere beskrivelse af standarderne, forskelle til IFRS, ESMA-afgørelser og opgaver samt eksempler.

Nyt i 6. udgave

6. udgave er gennemskrevet, så alle relevante ændringer af regler og praksis er medtaget. Herunder er der indarbejdet yderligere eksempler på ESMA-afgørelser. Som noget findes der også et antal opgaver til hvert kapitel. Opgaverne er multiple-choice-baseret, og løsningerne findes til sidst i bogen.

Målgruppe

Bogen retter sig primært mod regnskabsaflæggelse for børsnoterede virksomheder eller større virksomheder og kan samtidig være en hjælp for virksomheder, der er ved at overgå til - eller allerede er overgået til – at aflægge årsrapport efter IFRS. Desuden er bogen velegnet for revisorer og andre rådgivere. Studerende kan også have glæde af bogen som en praktisk indføring i brugen af de internationale regnskabsstandarder i dansk regnskabsaflæggelse.

Om forfatterne

Forfatterne er Henrik Steffensen, partner og leder af PwC’s faglige afdeling, Jan Fedders, statsautoriseret revisor og partner i PwC's faglige afdeling og Kim Tang Lassen, statsautoriseret revisor og partner i PwC's faglige afdeling. De er nogle af landets mest erfarne specialister indenfor IFRS og har arbejdet med IFRS i samlet mere end 50 år. Alle tre forfattere har i mange år undervist i IFRS, herunder på Copenhagen Business School, ligesom de er medforfattere til et stort antal andre bøger og artikler.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse (hovedafsnit)

Forord til 6. udgave
Opbygningen af denne bog
Anvendte forkortelser
Oversigt over figurer
Oversigt over eksempler
Oversigt over ESMA-afgørelser

1. Regnskabsreguleringen for børsnoterede virksomheder
2. Oversigt over konflikter og forskelle mellem IFRS og ÅRL
3. Grundlæggende regler om udarbejdelse af årsrapporter
4. Førstegangsaflæggelse af årsregnskab efter IFRS
5. Aktiebaseret vederlæggelse
6. Virksomhedssammenslutninger
7. Langfristede aktiver, der besiddes med henblik på salg, ogpræsentation af 
    ophørende aktiviteter
8. Oplysninger om finansielle instrumenter
9. Segmentoplysninger 
10. Indregning og måling af finansielle instrumenter
11. Koncernregnskaber
12. Fælleskontrollerede arrangementer
13. Oplysninger om interesser i andre virksomheder
14. Dagsværdimåling 
15. Omsætning
16. Leasing 
17. Præsentation af årsregnskabet
18. Varebeholdninger
19. Pengestrømsopgørelsen
20. Fastlæggelse af regnskabspraksis, ændringer af regnskabspraksis, ændringer af
      regnskabsmæssige skøn og rettelse af fejl
21. Begivenheder efter balancedagen
22. Indkomstskatter 
23. Materielle anlægsaktiver
24. Medarbejderforpligtelser
25. Offentlig støtte 
26. Fremmed valuta
27. Låneomkostninger 
28. Nærtstående parter
29. Regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede
      virksomheder og joint ventures i moderselskabet
30. Investeringer i associerede virksomheder
31. Hyperinflation
32. Præsentation af finansielle instrumenter
33. Indtjening pr. aktie
34. Udarbejdelse af delårsrapporter
35. Nedskrivning af langfristede aktiver
36. Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
37. Immaterielle aktiver 
38. Investeringsejendomme
39. Løsninger på opgaver til de enkelte kapitler
40. Bilag

Stikordsregister

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

6. Virksomhedssammenslutninger

Bestemmelserne om den regnskabsmæssige behandling af virksomheds-sammenslutninger findes i IFRS 3 og ÅRL §§ 121-123 og §§ 129 og 130.

6.1. Hovedindholdet af IFRS 3, Business Combinations

6.1.1. Standardens anvendelsesområde

IFRS 3 omhandler den regnskabsmæssige behandling af virksomhedssammenslutninger. En virksomhedssammenslutning defineres som en transaktion, hvorved én virksomhed får kontrol over en anden virksomhed.
    Med henblik på at sikre, at sammenslutninger, hvor der ikke umiddelbart kan
identificeres en overtagende part, ikke klassificeres som andet end en virksomhedssammenslutning, præciseres det, at begrebet også omfatter transaktioner,
der benævnes »ægte fusioner« eller »sammenlægning af ligeværdige parter«. Så også her træder substanskriteriet i IFRS tydeligt frem – uanset juridisk form, skal en transaktion, hvor én virksomhed opnår kontrol over en anden virksomhed, behandles efter standarden. Det er illustreret i figur 6.1 nedenfor:

Figur 6.1: Uanset form vil en sammenslutning af virksomheder eller aktiviteter være at anse som en virksomhedssammenslutning.

Definitionen af en virksomhedssammenslutning er derfor uafhængig af sammenslutningens juridiske struktur og omfatter såvel etablering af moder-/dattervirksomhedsforhold, overtagelse af aktiviteter og selskabsretlige fusioner. Den helt klassiske transaktion er dog, at en virksomhed overtager kontrollen over en anden virksomhed ved at betale et vederlag til sælger herfor.
    Tilførsel af en aktivitet ved en spaltning kan ligeledes være en virksomhedssammenslutning for den virksomhed, der får tilført aktiviteten – dog kun hvis den modtagne virksomhed selv er en virksomhed. Er det ikke tilfældet, betragtes
spaltninger ofte som såkaldte »capital reorganisations«, der ikke anses som virksomhedssammenslutninger efter IFRS. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en
aktivitet tilføres til et selskab, som stiftes som led i spaltningen, og der ikke sker
ændring i ejerforholdene.
    En virksomhedssammenslutning kan også opstå ved en transaktion efter tidspunktet
for erhvervelse af kapitalandele. Det er for eksempel tilfældet, hvis en investor tilbagesælger aktier til selskabet selv, hvorved en anden investor kommer til at besidde flertallet af stemmerettigheder og dermed opnår kontrol. IFRS 3’s anvendelse i transaktioner mellem virksomheder underlagt samme parts bestemmende indflydelse er ikke omfattet af standarden. De er beskrevet i afsnit 6.1.3
    Køb af en virksomhed, hvorved der opnås betydelig indflydelse, er heller ikke
direkte omfattet af standarden, da der ikke opnås kontrol. Standardens regler skal dog anvendes ved opgørelse af den goodwill, der indgår i den regnskabsmæssige indre værdi efter IAS 28 (associerede virksomheder og joint ventures). Dette sker ved, at aktiver og forpligtelser i den associerede virksomhed eller den fælles kontrollerede virksomhed omregnes til dagværdi, jf. senere i dette kapitel, og forskellen mellem den omregnede værdi af nettoaktiverne og købsprisen udgør goodwill. Omregningen til dagsværdi har effekt på fremtidige resultater, da det påvirker goodwill, som ikke afskrives under IFRS. Endvidere påvirkes resultatopgørelsen af evt. afskrivning af merværdier.

6.1.1.1. Hvad er en virksomhed?

IFRS 3 finder kun anvendelse, når den gruppe af aktiver, køber opnår kontrol over, er en virksomhed. IASB har udsendt en ændring til IFRS 3, som netop omhandler definitionen af en virksomhed. Ændringen træder i kraft for virksomhedsovertagelser,
hvor overtagelsesdagen falder i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller senere.
    Formålet med ændringen har været fremadrettet at gøre det lettere at identificere,
hvorvidt der er tale om køb af enkeltaktiver eller en virksomhed. Det gøres dels ved at præcisere selve definitionen af en virksomhed, og de karakteristika en virksomhed har, men også ved at implementere en såkaldt frivillig screening- eller »concentration test«, hvor den købende virksomhed via testen identificerer, hvorvidt der er tale om en virksomhed eller ej. Det forventes samtidig, at der vil være større ensartethed i identifikationen af en virksomhed.
    Ved en virksomhed forstås aktiviteter og aktiver, som er integreret på en sådan
måde, at de er i stand til at blive udført og ledet med henblik på at producere varer eller serviceydelse til kunder, skabe investeringsindtægter (f.eks. udbytter eller renter) eller skabe andre indtægter fra ordinære aktiviteter. En virksomhed består derfor af input og processer, som er i stand til at bidrage til at skabe output. En aktivitet, der omfatter input, processer og output, som er nærmere beskrevet i IFRS 3.B7.

• Input: En økonomisk ressource, der kan blive til output eller bidrage til at
  skabe output, efter visse processer er udført. Det omfatter f.eks. immaterielle
  aktiver, herunder IP-rettigheder, materielle aktiver og adgangen til nødvendige
  ressourcer og medarbejdere.
• Processer: Ethvert system, standard, protokol, konvention eller regel, som anvendes på input og dreved skaber output eller har muligheden for at skabe output. Det omfatter f.eks. ledelsesmæssige processer, produktionsprocesser og ressourcestyringsprocesser. Processer er ofte dokumenterede. Den intellektuelle kapacitet i en organiseret medarbejderstab, som har den nødvendige uddannelse og erfaring til at følge regler og konventioner, er ofte nok til, at processer kan skabe output baseret på de anvendte inputs.
• Output: Resultatet af input og processerne anvendt på input, som producerer varer eller serviceydelse til kunder, skaber investeringsindtægter (f.eks. udbytter eller renter) eller skaber andre indtægter fra ordinære aktiviteter.

Det er ofte procesdelen, som er vanskelig at vurdere. Her fokuseres ofte på, om der overtages medarbejdere til udførelse af processerne. Det er dog ikke et ultimativt krav, da det er tilstrækkeligt, at der overtages nogle input og processer. Derved kan køber selv sætte medarbejdere ind. Det er dog en betingelse, at der som minimum overtages et input og én substantiel proces, som sammen væsentligt bidrager til at skabe output. Det er heller ikke et krav, at der aktuelt er et output. Det afgørende er, at der med det eksisterende input og processer er udsigt til, at der kan skabes et output. Overtages et hotel uden medarbejdere, vurderes det, om der i forbindelse med hoteldriften overtages væsentlige processer, som bidrager til at skabe output.
    Fastlæggelsen af, hvorvidt der overtages en substantiel proces, kan være ganske
vanskelig i praksis. Et eksempel herpå er en investeringsejendom. Nogle vil hævde, at der er tale om et enkeltstående aktiv, fordi der alene overtages et væsentligt input i form af investeringsejendommen, mens andre vil hævde, at det forhold, at der foreligger lejekontrakter gør, at der foreligger en proces. Det må dog forventes, at der næppe er tale om en virksomhed, såfremt der bare er tale om en investeringsejendom og en række lejekontrakter. Der er næppe tale om en væsentlig proces, men derimod flere input.
    Selvom om en virksomhed har omsætning, når den overtages, er dette ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der er tale om en virksomhed. Her må det konkret
vurderes, om der overtages input og substantielle processer, jf. IFRS 3.B8A.
    Når det vurderes, hvorvidt en overtaget proces er substantiel, skelnes mellem
processer, som allerede nu producerer output, og dem der ikke producerer output.

For en virksomhed, der ikke producerer output, omfatter vurderingen følgende, jf. IFRS 3.B12B:

If a set of activities and assets does not have outputs at the acquisition date, an acquired process (or group of processes) shall be considered substantive only if:

a) it is critical to the ability to develop or convert an acquired input or inputs into outputs; and
b) the inputs acquired include both an organised workforce that has the necessary skills, knowledge, or experience to perform that process (or group of processes) and other inputs that the organised workforce could develop or convert into outputs. Those other inputs could include:
i. intellectual property that could be used to develop a good or service;
ii. other economic resources that could be developed to create outputs; or
iii. rights to obtain access to necessary materials or rights that enable the creation of future outputs.

Her kan eksempler på input være teknologier, igangværende forskning og udvikling,
ejendomme eller naturressourcer.
    Producerer virksomheden derimod output, vurderes følgende, jf. IFRS 3.B12C:

If a set of activities and assets has outputs at the acquisition date, an acquired process (or group of processes) shall be considered substantive if, when applied to an acquired input or inputs, it:

a) is critical to the ability to continue producing outputs, and the inputs acquired include an organised workforce with the necessary skills, knowledge, or experience to perform that process (or group of processes); or
b) significantly contributes to the ability to continue producing outputs and:
i. is considered unique or scarce; or
ii. cannot be replaced without significant cost, effort, or delay in the ability to continue producing outputs.

Når det skal vurderes, om en proces er substantiel, er det vigtigt at være opmærksom
på, at en kontrakt ikke er en process, men derimod et input. En kontrakt kan dog give adgang til en organiseret medarbejderstab, f.eks. hvis der er tale om køb af ejendomsadministration eller investeringsrådgivning. Her må virksomheden vurdere, om adgangen til medarbejdere via en sådan kontrakt giver adgang til en substantiel proces.
    Hvis det er vanskeligt at erstatte en medarbejderstab eller en bestemt gruppe af medarbejdere, kan det indikere, at den overtagne proces er substantiel for at kunne skabe outputs.

6.1.1.1.1. En frivillig screening- eller »concentration test«
Virksomheden kan frivilligt udføre en såkaldt screeningtest (»concentration test«). Screeningtesten er en simplificeret måde at fastlægge, at det erhvervede ikke udgør en virksomhed. Valget om screeningtesten tages for hver virksomhedssammenslutning, og der er således ikke tale om et valg af anvendt regnskabspraksis. Konsekvenserne af testen er følgende:

• Hvis betingelserne opfyldes – de overtagne aktiver anses ikke for at udgøre en virksomhed, og der skal ikke foretages yderligere.
• Hvis betingelserne ikke opfyldes, eller hvis virksomheden har valgt ikke at udføre screeningtesten, skal virksomheden vurdere, om definitionen af en virksomhed er opfyldt ved at vurdere input, processer og output, som gennemgået ovenfor.

Betingelserne i screeningtesten opfyldes, hvis stort set hele dagsværdien af de overtagne bruttoaktiver er koncentreret i et aktiv eller en gruppe af tilsvarende
aktiver. Ved vurderingen skal følgende overholdes:

• Bruttoaktiverne omfatter ikke likvider m.v. (»cash and cash equivalents«), udskudte skatteaktiver og yderligere goodwill, der opstår som følge af udskudte skatteforpligtelser på merværdier.
• Dagsværdien af bruttoaktiverne udgør enhvert vederlag, som er overført til sælger tillagt dagsværdien af minoritetsinteresserne og dagsværdien af hidtidige ejerandele fratrukket dagsværdien af identificerede nettoaktiver. Det kan også beregnes som det overførte vederlag + dagsværdien af minoritetsinteresserne + dagsværdien af hidtidige ejerandele + dagsværdien af overtagne forpligtelser eksklusive udskudte skatteforpligtelser på merværdier fratrukket værdierne i den første bullet ovenfor.

Læs resten af uddraget i vedhæftet pdf.