Bog: International skatteret
1.224,00 kr. 1.530,00 kr. inkl. moms

4. udgave af International Skatteret udgør utvivlsomt et nyt originalt bidrag til forskningen på skatteområdet

Bogen behandler dansk udlandsskatteret, international skatteret i snæver forstand, dvs. folkeretlige regler, herunder først og fremmest dobbeltbeskatningsaftaler, samt EU-skatteretten som den internationale skatterets tredje dimension. Bogen lægger hovedvægten på de grundlæggende principper i den internationale skat­teret og i mindre grad på mere tekniske, herunder beregningstekniske spørgs­mål.

Skatteretten, herunder ikke mindst den internationale skatteret, er utvivlsomt blandt de mest dynamiske juridiske fagdiscipliner. Der vedtages således hvert år en stor mængde ny lovgivning på området, ligesom domstole og administrative myndigheder årligt afsiger et stort antal domme, kendelser, afgørelser mv.

I forhold til 3. udgave af bogen fra 2003 samles der i 4. udgave op på de seneste 14 års udvikling i lovgivningen og retspraksis ligesom bogen er udvidet med helt nye kapitler inden for EU-skatteretten og koncernbeskatning.

Målgruppe
Bogen er udarbejdet dels med henblik på undervisningen på universiteterne og handelshøjskolen, dels som en håndbog for praktikere som følge af den stigende internationalisering af skatteretten. Idet bogen afspejler forfatternes forskningsindsats, er det forfatternes forhåbning, at bogen også vil være et nyttigt teoretisk værk for forskere.

Om forfatterne
Aage Michelsen er professor emeritus i skatteret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Anja Svendgaard Dalgas er Tax Partner i Deloittes danske Transfer Pricing afdeling og har mere end 15 års erfaring inden for transfer pricing og international skat.

Anders Nørgaard Laursen er professor i skatteret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Afsnit I: Grundprincipper i den internationale skatter
Kapitel 1: Introduktion
Kapitel 2: Hvad er international skatteret?
Kapitel 3: Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
Kapitel 4: EU-skatteret – introduktion

Afsnit II: International indkomstskatteret
Kapitel 5: Globalbeskatningsprincippet
Kapitel 6: Territorialbeskatningsprincippet
Kapitel 7: Ubegrænset skattepligt for fysiske personer
Kapitel 8: Ubegrænset skattepligt for selskaber m.v.
Kapitel 9: Beskatning i henhold til SEL § 2 A (Hybride selskaber), SEL § 2 B (Hybride finansieringsinstrumenter) og SEL § 2 C (Selskabsomkvalifikation)
Kapitel 10: Lempelse af international dobbeltbeskatning
Kapitel 11: Begrænset skattepligt og fordeling af beskatningsretten mellem domicilland og kildeland
Kapitel 12: Generelt om international skatteflugt
Kapitel 13: Afståelsesbeskatning ved personers fraflytning til udlandet og ved overdragelse af aktiver til udlandet
Kapitel 14: Flytning af selskabers, foreningers og fondes hjemsted til udlandet
Kapitel 15: Misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster – “treaty shopping”
Kapitel 16: Transfer pricing
Kapitel 17: International sambeskatning og skyggesambeskatning
Kapitel 18: CFC-beskatning
Kapitel 19: Tynd kapitalisering og rentebeskæringsregler
Kapitel 20: Forbud mod diskrimination i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
Kapitel 21: EU-skatteret – de økonomiske frihedsrettigheder og de direkte skatter
Kapitel 22: Den gensidige aftaleprocedure
Kapitel 23: EF-voldgiftskonventionen
Kapitel 24: International gensidig bistand i skattesager

Afsnit III: International dødsbo-, bo(arve)- og gaveafgiftsret
Kapitel 25: International dødsbo-, bo(arve)- og gaveafgiftsret

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 2 Hvad er international skatteret?

1. Begreb
International skatteret er de retsregler, der regulerer en problemstilling, hvori en skatteyder personligt eller økonomisk har tilknytning til to eller flere lande. Det er med andre ord retsreglernes genstand og ikke deres oprindelse, der afgør, om retsreglen kan henføres til den internationale skatteret.
 Dansk udlandsskatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, almindelige folkeretlige regler, i det omfang de kan finde anvendelse i skatteretten, hører til den internationale skatteret.
 Ottmar Bühler, Principien des internationalen Steuerrechts, 1964 p. 1 ff. taler om international skatteret i snæver forstand, når reglerne alene har deres oprindelse i folkeretten. Har reglerne både deres oprindelse i folkeretten og i national ret, taler han om international skatteret i videre forstand.
 Som nævnt ovenfor i kapitel 1 udgør EUskatteretten den tredje dimension i den internationale skatteret.

2. International skatteret og international privatret
Den internationale skatteret bliver ofte anset for nært beslægtet med den internationale privatret, fordi den internationale skatteret ligesom den internationale privatret regulerer problemer, hvor der er tilknytning til mere end et land.
 Imidlertid adskiller den internationale skatteret sig væsentligt fra den internationale privatret, idet den internationale skatteret ikke som den internationale privatret skal afgøre, hvilket lands regler der skal anvendes i tilfælde af lovkollision. I den internationale privatret er det muligt, hvis kollisionsreglerne tilsiger det, at et lands myndigheder eller domstole skal anvende et andet lands materielle regler. I den internationale skatteret kan der aldrig blive tale om, at et land, f.eks. Danmark, skal anvende et andet lands internretlige skatteregler. Danske skattemyndigheder og domstole kan i deres retsanvendelse kun anvende dansk ret eller folkeretlige regler, men aldrig et andet lands internretlige regler. Som anført i kapitel 1 kan der dog forekomme tilfælde, hvor der hentes inspiration i fremmed ret ved fortolkningen af dansk intern ret, når et problem vanskeligt kan løses alene ved anvendelse af dansk retskildemateriale. Dette er imidlertid ikke det samme som, at danske retsanvendende myndigheder skal anvende fremmed ret.
 Der forekommer dog situationer, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan komme til at virke på samme måde som en lovkollisionsregel i den internationale privatret. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor retsstillingen i henhold til intern ret er afhængig af anvendelsen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Som eksempler fra dansk kan nævnes bestemmelserne i KSL § 1, stk. 2, og SEL § 9, stk. 1, 2. pkt., der indeholder regler om retsvirkningerne af, at Danmark i henhold til en dobbeltdomicilklausul i en dobbeltbeskatningsoverenskomst – normalt art. 4 – er blevet anset for kildeland og det andet land for domicilland ved anvendelse af fordelingsbestemmelserne normalt art. 6 – 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. I relation til intern dansk ret bliver skatteyderen ved med at være ubegrænset skattepligtig til Danmark efter henholdsvis KSL § 1 og SEL § 1. Men det følger af KSL § 1, stk. 2, og SEL § 9, stk. 1, 2. pkt., at skatteyderen i sådanne tilfælde kun kan fradrage udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte. Udgifter vedrørende faste ejendomme og faste driftssteder i Danmark kan fratrækkes, idet Danmark som kildeland har beskatningsretten til sådanne indtægter, jf. OECD-modeloverenskomstens art. 6 og art. 7, stk. 1. Udgifter, der vedrører indtægter hidrørende fra kilder i andre lande, f.eks. renteudgifter i henhold til et lån, som er anvendt til køb af f.eks. obligationer, kan ikke fradrages, da Danmark som kildeland som hovedregel ikke har beskatningsretten til renteindtægter, jf. OECD-modeloverenskomstens art. 11, stk. 1, jf. dog art. 11, stk. 2.
 Om forholdet mellem intern ret og dobbeltbeskatningsoverenskomster se i øvrigt nærmere nedenfor i kapitel 3, afsnit 5.
 De internationalprivatretlige regler kan imidlertid indirekte få betydning ved afgørelsen af skattespørgsmål ved danske skattemyndigheder og domstole, hvis disse regler fører til f.eks., at Danmark skal anerkende et udenlandsk selskab som et selvstændigt skattesubjekt eller til, at et selskab skal anses som havende hjemsted i udlandet, jf. hertil nærmere Thøger Nielsen