Bog: Gældssanering - status 2019
746,00 kr. 932,50 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

En samlet fremstilling af reglerne om gældssanering – status 2019

Denne bog står nu i 4. udgave, hvis 1. udgave udkom i 2006. Selvom der ikke siden 3. udgave er sket lovgivningsmæssige ændringer, har man fundet det naturligt at ajourføre fremstillingen, da praksis på området er blevet hastigt mere omfattende.

I bogen beskrives:

  • Betingelserne for gældssanering og indholdet af en gældssanering
  • Skyldnerens begæring, herunder hvilke oplysninger skyldneren og husstanden skal give om deres personlige og økonomiske forhold
  • Behandlingen i skifteretten
  • Skyldnerens budget og vilkår for forslaget
  • Kreditorernes stilling, herunder anmeldelse af krav, præklusion af betingede og bestridte krav
  • Gældssaneringens virkninger, herunder misligholdelse og genoptagelse
  • Sanering af erhvervsmæssig gæld i forbindelse med konkurs, herunder betingelser og indhold

Målgruppe

Målgruppen for bogen er navnlig ansatte ved domstolene og advokater, der beskæftiger sig med gældssanering. Men også ansatte i den finansielle sektor samt ansatte i kommunerne, der beskæftiger sig med rådgivning om sociale forhold, kan have nytte af bogen.

Om forfatterne

Lars Lindencrone Petersen har efter en karriere ved domstolene, senest som dommer i Østre Landsret, fra 2008 arbejdet som videnpartner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han har været formand for en række lovforberedende udvalg, og hans forfatterskab rummer en række fremstillinger inden for proces- og insolvensretten samt finansierings- og erhvervsretten.

Torben Kuld Hansen har været ansat ved domstolene siden 1981. Siden 1994 har han været tilknyttet Sø- og Handelsretten, hvor han i 2005 blev udnævnt som dommer. Som medlem af Konkursrådet siden juli 2006 har han deltaget i udarbejdelsen af betænkning 1484 om Hurtigere behandling af konkursboer, betænkning nr. 1512 om Rekonstruktion mv., betænkning 1525 om Konkurskarantæne og betænkning nr. 1555 om Ansattes retsstilling under insolvensbehandling.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1.   Indledning
Kapitel 2.   2005-reformen – baggrund og hovedtræk
Kapitel 3.   Skyldnerens begæring
Kapitel 4.   Skifterettens indledende sagsbehandling
Kapitel 5.   Betingelser for gældssanering
Kapitel 6.   Forløbet efter indledning af gældssaneringssag
Kapitel 7.   Budgetspørgsmål
Kapitel 8.   Indholdet af en gældssanering
Kapitel 9.   Skyldnerens forslag til gældens sanering og skifterettens
                  behandling heraf
Kapitel 10. Virkninger af gældssanering
Kapitel 11. Gældssanering i forbindelse med konkurs eller         
                  rekonstruktionsbehandling

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 1

Indledning

1. Lovgrundlaget

1.1. Konkursloven
Konkurslovens regler om gældssanering blev gennemført ved lov nr. 187 af 9. maj 1984, som trådte i kraft den 1. juli 1984. Loven blev gennemført på grundlag af bet. nr. 957/1982 (herefter bet. 957) afgivet af det udvalg, som Justitsministeriet havde nedsat den 20. januar 1977.

Nedsættelsen af udvalget var et udslag af den retspolitiske opfattelse, som også havde vist sig i bet. nr. 634/1971, der lå til grund for den omfattende reform af tvangsinddrivelsesreglerne, som blev gennemført ved lov nr. 258 af 26. maj 1976. Hovedsigtet med det lovudkast, som betænkningen indeholdt, var navnlig at sikre en bedre varetagelse af hensynet til skyldneren, og i de følgende år blev der offentliggjort en række tidsskriftartikler, som betonede de sociale aspekter af inddrivelsessystemet. I september 1974 udsendte en tværfaglig gruppe forskere og praktikere ved Universitetsforeningen for det sydlige og vestlige Jylland en rapport med titlen »Gældssanering – et begrundet forslag«. Rapporten indeholdt – inspireret af engelsk og amerikansk rets regler om discharge in bankruptcy – et forslag til gældssanering efter en konkursbehandling.

Med det idemæssige afsæt, at de procesretlige regler, således som de var ændret ved udlægsreformen i 1976, burde suppleres af materielretlige ændringer, der gør det muligt at undgå uheldige virkninger af permanent forgældelse, og ud fra den betragtning, at sådanne regler også ville kunne få praktisk betydning for skyldnere, der ikke ejer aktiver, og for hvem konkursbehandling derfor ikke kommer på tale, indeholdt bet. 957 et forslag til regler om almindelig gældssanering, dvs. gældssanering uden forbindelse med konkursbehandling, såvel som til regler om gældssanering i kølvandet på en konkursbehandling af en skyldners bo. Betænkningens lovudkast gled uden ændringer ind i det lovforslag, som justitsministeren fremsatte den 6. oktober 1983. Forslaget nåede på grund af udskrivelse af valg til Folketinget ikke at blive færdigbehandlet, men blev genfremsat i uændret skikkelse den 7. februar 1984 og med en enkelt ændring vedtaget den 27. april 1984. Lovens motiver findes i FT 1983-84, 1. samling tillæg A sp. 1175 ff. samt FT 1983-84, 2. samling tillæg A sp. 593 ff.

Ved lov nr. 387 af 10. juni 1987 blev der foretaget en justering af den økonomiske betingelse i § 197, stk. 1. Anledningen hertil var, at domstolene havde vist sig overordentlig tilbageholdende med at sanere studiegæld, der jo sædvanligvis stiftes med henblik på at skulle afvikles over længere tid, efter at låntagerens økonomi er blevet væsentligt forbedret i kraft af den uddannelse, som låneoptagelsen har finansieret. Formålet med justeringen var at øge muligheden for gældssanering i de tilfælde, hvor den forventede økonomiske forbedring ikke var indtrådt. Ændringslovens motiver findes i FT 1986-87, 1. samling tillæg A sp. 3069 ff.

Ved lov nr. 389 af 7. juni 1989 blev der foretaget en redaktionel ændring af §§ 210, stk. 3, 214, stk. 1, 2. pkt., 228, stk. 2, og 229, stk. 2, som følge af, at kommunernes pligt til at have et socialt udvalg blev ophævet. Denne ændringslovs motiver findes i FT 1988-89 tillæg A sp. 4343 ff.

I 1996 opfordrede præsidenten for Sø- og Handelsretten Justitsministeriet til at gennemføre en kortlægning af praksis på gældssaneringsområdet. Baggrunden for henvendelsen var, at praksis efter Sø- og Handelsrettens opfattelse tilsyneladende havde udviklet sig så forskelligt ved de enkelte skifteretter, at en nærmere udredning pånødte sig. Efter at Justitsministeriet havde gennemført en høring i anledning af henvendelsen, løb initiativet imidlertid ud i sandet. Advokatrådet og Dommerfuldmægtigforeningen, som begge havde udtalt sig til fordel for den foreslåede kortlægning af praksis, nedsatte herefter en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra de to organisationer, som den 29. april 1999 afgav en redegørelse, hvori arbejdsgruppen fremsatte en række forslag til ændringer i reglerne om gældssanering og opfordrede til, at der blev iværksat et lovforberedende arbejde. Justitsministeriet gennemførte hen over sommeren og efteråret 1999 en høringsrunde over rapporten.

Rapporten affødte ikke noget selvstændigt initiativ, men den 12. januar 2001 nedsatte Justitsministeriet Konkursrådet, som ifølge sit kommissorium af 12. september 2000 bl.a. fik til opgave at »gennemgå konkurslovens regler om gældssanering med henblik på navnlig at vurdere behovet for på baggrund af de indhøstede erfaringer mv. at forenkle og effektivisere behandlingen af gældssaneringssager. Reglernes samspil med anden lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgivningen, skal indgå i vurderingen.« I et tillægskommissorium af 4. februar 2003 anmodede Justitsministeriet Konkursrådet om dels at vurdere erfaringerne fra »førende iværksætterlande, som fx Holland og Storbritannien«, og dels at lægge vægt på iværksætterhensynet i forbindelse med sit igangværende arbejde med revision af konkurslovens regler om rekonstruktion og gældssanering. Konkursrådet afgav herefter i juni 2004 Betænkning om gældssanering, nr. 1449 (i det følgende bet. 1449).

Betænkningens lovudkast blev med enkelte udeladelser fremsat den 24. november 2004 som lovforslag nr. L 128 2004-05, 1. samling. Lovforslaget bortfaldt som følge af udskrivelse af valg til Folketinget, men blev genfremsat uændret som lovforslag L 10 2004-05, 2. samling. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 365 af 24. maj 2005 med ikrafttræden den 1. oktober 2005. Ændringslovens motiver findes i FT 2004-05, 1. samling tillæg A s. 3371 ff. og FT 2004-05, 2. samling tillæg A s. 252 ff.

Ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 (følgeloven til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, nr. 1333 af s.d.) blev der indsat et nyt 3. pkt. i § 216, stk. 7.

Konkursrådets betænkning om Rekonstruktion mv. (bet. nr. 1512/2009 – i det følgende bet. 1512) indeholdt forslag om visse justeringer og ændringer af reglerne om gældssanering i § 208, § 208 b, § 216, § 217, § 223, § 223 a og § 230. Ændringerne blev gennemført ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 og trådte i kraft den 1. april 2011.