Fogedsager

Hvad er op, og hvad er ned i fogedretlige sager?

Bogen tilsigter primært at give en håndbogsmæssig fremstilling af fogedretten med henblik på praktiserende juristers behov.

Bogen behandler i kommentarform retsplejelovens regler om:

• Betalingspåkrav
• Udlæg
• Fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
• Appel
• Brugeligt pant
• Umiddelbare fogedforretninger
• Arrest
• Bevissikring ved krænkelse af immaterialretligheder mv.

Retsplejerådets arbejde med de fogedretlige regler pågår fortsat, og det er endnu usikkert, hvornår arbejdet tilendebringes, endnu mere usikkert er det, hvornår ny lovgivning kan forventes at foreligge. Det er derfor fundet rigtigt at ajourføre fremstillingen.

Nyt i 6. udgave

Siden 5. udgave er sager om fuldbyrdelse af afgørelser mv. om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær blevet henlagt til familieretten, og de fogedretlige regler har undergået visse øvrige justeringer, ligesom den tilkomne retspraksis er omfattende.

Målgruppe

Bogen er et direkte anvendeligt værktøj for praktikere og studerende og kan også fungere som nyttigt opslagsværk, der fører læseren igennem retsplejelovens fogedretlige regler.

Om forfatterne

Michael Kistrup er landsdommer i Østre Landsret. Han har undervist på Københavns Universitet fra 1990 til 2010, dels i strafferet, dels i proces, herunder civilproces, straffeproces fogedret og udvidet konkursret. Michael Kistrup er medforfatter til flere procesretlige afhandlinger og er medlem af Retsplejerådet.

Lars Lindencrone Petersen er videnpartner i Bech-Bruun advokatfirma. Han har tidligere været dommer i Københavns Byret, Sø- og Handelsretten og landsdommer i Østre Landsret. Han har et omfattende forfatterskab inden for navnlig insolvensretlige, erhvervsjuridiske og processuelle emner.

Peter Møgelvang-Hansen er professor emeritus i erhvervsret på Juridisk Institut CBS, Handelshøjskolen. Han er forfatter og medforfatter af bl.a. fremstillinger om kreditorforfølgning og anden civil tvangsfuldbyrdelse og har deltaget i lovforberedende arbejde på bl.a. fogedrettens område.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse:

Indhold

I. Indledning
II. Rpl. kapitel 44 a (§§ 477 a-477 g) – Betalingspåkrav
III. Rpl. kapitel 45 (§§ 478-486) – Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse
IV. Rpl. kapitel 46 (§§ 487-506) – Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
V. Rpl. kapitel 47 (§§ 507-526) – Udlæggets genstand og retsvirkninger
VI. Rpl. kapitel 48 (§§ 528-535) – Særregler om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
VII. Rpl. kapitel 48 a (§§ 536‑537) – Særregler om tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl og samvær (ophævet)
VIII. Rpl. kapitel 49-52 (§§ 538-583) – Tvangsauktion
IX. Rpl. kapitel 53 (§§ 584-587) – Appel af fogedrettens afgørelser
X. Rpl. kapitel 54 (§§ 588-595) – Brugeligt pant
XI. Rpl. kapitel 55 (§§ 596-600) – Umiddelbare fogedforretninger
XII. Rpl. femte afsnit – De foreløbige retsmidler
XIII. Rpl. kapitel 56 (§§ 627-640) – Arrest 
XIV Rpl. kapitel 57 (§§ 641-652) – Bistand til opretholdelse af forbud og påbud

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen:

Betalingspåkrav

A. Tredje afsnit, der alene rummer kapitel 44 a, er indsat ved L 450:2004
og ændret ved L 518:2007, L 718:2010, L 614:2011 og L 737:2014.

B. Forarbejder
Til L 450:2004
Bet. 1436:2004 s. 401 ff. og 543 ff., FT 2003-04 tillæg A s. 7497 f. og 7509.
Til L 518:2007
Lovforslag 150 FT 2006-07 (L 150, almindelige bemærkninger pkt. 2),
Til L 718:2010
Lovforslag 199 FT 2009-10 s. 145
Til L 614:2011
Lovforslag 201 FT 2010-11, 1. saml., s. 4 og 7.
Til L 737:2014
Lovforslag 178 FT 2013-14 s. 22, 24 og 124.

Baggrund

Allerede i 1905 blev der i Rigsdagen fremsat et privat lovforslag (RT 1904-05 tillæg A sp. 3035), som med forbillede i tysk rets regler om Mahnverfahren foreslog en særlig procedure for inddrivelse af ubestridte fordringer. Forslaget, hvis hovedindhold var, at fogedretten på en fordringshavers anmodning kunne afsige kendelse om, at der kunne foretages udpantning, hvis skyldneren ikke inden 2 uger efter forkyndelsen af kendelsen havde afgivet erklæring til fogedretten om, at han bestred fordringen, blev vedtaget i Landstinget, men nåede ikke at blive færdigbehandlet i Folketinget, inden rigsdagssamlingen sluttede.

Efter Rpl. var blevet gennemført, rettede forskellige handelsforeninger i 1920’erne henvendelse til Justitsministeriet for at få gennemført regler svarende til Mahnverfahren. Retsplejerådet, som Justitsministeriet forelagde spørgsmålet for, gik kraftigt imod forslaget, og Justitsministeriet fandt det herefter betænkeligt at søge sådanne regler gennemført.

På grundlag af det forslag, som Retsplejerådet fremsatte i Bet. 698:1973 om behandlingen af borgerlige sager, blev Rpl.s regler om forberedelse af civile sager ved L 260:1979 ændret således, at retten kunne afsige dom på grundlag af stævningen, hvis sagsøgte ikke som pålagt rettidigt indleverede et svarskrift. Formålet med ændringen var at undgå den fordyrelse og det tidsspilde, som for parterne var forbundet med at skulle give møde blot til konstatering af, at sagsøgte ikke havde indsigelser mod påstanden i stævningen, og at give domstolene mulighed for en hurtigere og mere rationel behandling af det store flertal af sagerne, hvor indlevering af stævning alene tjente det formål at udstyre fordringshaveren med det fornødne ekseku-tionsgrundlag, jf. Bet. 698:1973 s. 9 ff.

I oktober 1988 fremkom Justitsministeriets spare- og forenklingsudvalg med et idekatalog, som indeholdt en lang række forslag inden for såvel strafferetsplejen som den civile retspleje. Navnlig på grundlag heraf overvejede Retsplejerådet i Bet. 1201:1990 en række fogedretlige spørgsmål, herunder på ny spørgsmålet om en særlig procedure for inddrivelse af ubestridte fordringer. Retsplejerådet tog ikke stilling til, om de forslag, som betænkningen indeholdt, burde gennemføres, og om de samlet udgjorde en rimelig afvejning af hensynene til fordringshaveren og skyldneren (bet. s. 6), men så det som sin opgave at vise, hvordan regler til gennemførelse af forslagene i idekataloget kunne udformes, og at vurdere de økonomiske og retlige konsekvenser af forslagene.

Retsplejerådets forslag til en særlig inkassoprocedure – som indebar,
at fordringshaveren uden domstolenes mellemkomst kunne lade et betalingspåkrav
forkynde for skyldneren, og at dette kunne danne grundlag
for tvangsfuldbyrdelse – stødte på modstand fra navnlig domstols- og
advokatside og førte ikke til lovgivning.

I Bet. 1341:1997 fremsatte Småsagsudvalget forslag til en enstrenget inkassoproces for ikke-tvistige fordringer. I forslaget var det civilprocessuelle element (tilvejebringelse af dom) integreret i det fogedprocessuelle element (tvangsfuldbyrdelse ved foretagelse af udlæg). Forslaget – som isoleret set blev velvilligt modtaget – delte imidlertid skæbne med betænkningens hovedforslag om etablering af en særlig småsagsproces, som stødte på betydelig og bredt funderet modstand og derfor ikke førte til lovgivning.

I kølvandet på det forliste småsagsforslag indledte Den Danske Dommerforening
og Advokatrådet drøftelser om en forenklet procesform for fordringer under 50.000 kr., som førte til, at de to foreninger i december 2002 fremsendte et fælles forslag til Justitsministeriet. Efter forslaget skulle fordringshaveren eller dennes advokat kunne lade et betalingspåkrav forkynde for skyldneren. Det forkyndte påkrav skulle, hvis skyldneren ikke havde fremsat indsigelser, kunne indleveres til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg. Det forkyndte betalingspåkrav skulle kun have materiel retskraft, hvis der blev foretaget udlæg på grundlag af det.

Spørgsmålet om en forenklet inkassoproces blev i foråret 2003 drøftet i Folketinget, som enstemmigt vedtog B 66 2002-03, hvorefter det blev pålagt regeringen at fremsætte lovforslag om en forenklet inkassoproces i folketingsåret 2003-04. Det anføres i Retsudvalgets betænkning, FT 2002-03 tillæg B s. 1950, at »[d]er er enighed om, at det skal være lettere og billigere at inddrive pengekrav via domstolene, men det vil være hensigtsmæssigt ikke på forhånd at lægge sig fast på, at en forenklet inkassoproces alene må bygge på Småsagsudvalgets forslag. … regeringen kan inddrage andre forslag i overvejelserne vedrørende udarbejdelsen af lovforslaget, herunder det fælles forslag fra Advokatrådet og Dommerforeningen…«.