Dansk retspleje

9. udgave af bogen "Dansk retspleje" er i produktion og forventes at komme på lager medio august 2023.

Få et totalbillede af dansk retspleje

Dansk retspleje er den eneste fremstilling i dansk retslitteratur, der giver en samlet lærebogs- og håndbogsmæssig gennemgang af hele retsplejen. Værket omfatter både civile retssager, fogedsager, skiftesager og straffesager og giver læseren et samlet overblik over de tværgående procesretlige principper.

EU-retten og grundrettighederne, herunder retten til adgang til domstolene og til retfærdig rettergang, er integreret i fremstillingen.

Bogen kan både anvendes i teoretisk sammenhæng, f.eks. som lærebog, og som håndbog i det praktiske retsliv.

Lars Lindencrone Petersen, advokat, adj. professor, er forfatter og medforfatter til en række udgivelser inden for insolvens-, fuldbyrdelses- og procesretten og har i en årrække undervist som ekstern lektor i disse retsområder på Københavns Universitet og CBS, Handelshøjskolen i København. Efter en karriere ved domstolene, senest som landsdommer i Østre Landsret, indtrådte han den 1. januar 2008 som partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han er adjungeret professor i jura ved Aarhus Universitet.

Erik Werlauff, advokat, professor, dr.jur., forsker og underviser ved Aalborg Universitet. Han er forfatter til en lang række erhvervsretlige fagbøger og artikler i danske og internationale fagtidsskrifter. Herudover rådgiver han virksomheder i juridiske spørgsmål og virker som voldgiftsdommer i danske og internationale sager. Han er medlem af Retsplejerådet med henblik på reformer af den civile retspleje i Danmark.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

I. Domstolssystemet
A. Retssystemets institutioner
B. Retssystemets personel
C. Retsmøder, domme og aktindsigt i retsplejen

II. Civile retssager
A. Overvejelser før eventuel retssag
B. Anlæg af en civil retssag
C. Sagens forberedelse
D. Hovedforhandling
E. Dom og domsafsigelse
F. Specielle sagstyper (specialproces)
G. Retsmidler

III. Fogedsager
A. Introduktion
B. Umiddelbare fogedforretninger
C. Foreløbige retsmidler (arrest, forbud og påbud)
D. Udlæg
E. Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
F. Tvister under fogedforretninger
G. Auktioner

IV. Skiftesager
A. Betalingsstandsning – faktisk eller som led i en rekonstruktionsbehandling
B. Frivillige gældsordninger
C. Rekonstruktionsbehandling
D. Konkurs
E. Gældssanering

V. Straffesager
A. Strafferetsplejens grundtræk (forskelle og ligheder mellem civilprocessen og straffeprocessen)
B. Efterforskningen
C. Straffeprocessuelle oplysnings- og tvangsmidler
D. Sigtedes forsvar
E. Påtaleopgivelse, tiltalefrafald og påtalebegrænsning
F. Sager, der behandles uden medvirken af domsmænd
G. Tilståelsessager – § 831-sager
H. Oprejsning og erstatning

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen

A. Retssystemets institutioner

Først gennemgås domstolene som statsinstitutioner. Dernæst omtales de aktører (dommere, advokater og anklagere), som får institutionerne til at fungere. 

1. Højesteret, landsretterne, byretterne samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten

De såkaldte »almindelige« domstole er, jf. rpl. § 1: Højesteret, jf. §§ 2-4, Østre Landsret og Vestre Landsret, jf. §§ 5-8, byretterne, jf. §§ 9-12, samt Sø- og Handelsretten, jf. §§ 14-17 samt KL §§ 4-5, og Tinglysningsretten,
jf. § 18.

a. Højesteret
Højesteret i København består af en retspræsident og 15 andre højesteretsdommere,
jf. § 2, stk. 1. Over finanslovene er der bevilget ekstra højesteretsdommere, og der er afgivet dommere til Procesbevillingsnævnet og – på orlovsbasis – til EU-Domstolen, Nettotallet er for tiden 19.
 Højesteret virker kun som appeldomstol, aldrig som første instans. Dens område er hele det danske rige. Den sættes kun i København.
 I den enkelte sag medvirker normalt mindst 5, undertiden 7, højesteretsdommere.
Kæremål, der normalt behandles skriftligt, afgøres sædvanligvis af kæremålsudvalget, som nedsættes fra sag til sag. Ankesager forberedes af et permanent ankeudvalg, der i forbindelse hermed kan træffe afgørelser i ukomplicerede tilfælde, fx afsige dom, hvis appelindstævnte tager bekræftende til genmæle. Både kæremålsudvalget og ankeudvalget består normalt af 3 dommere, jf. § 3, stk. 3.
 Meget vigtige sager behandles i plenum. Dette gælder navnlig sager om en lovs grundlovsmæssighed og sager, hvor der foreligger modstridende afgørelser fra de to landsretter. Skal en kandidat til et embede som højesteretsdommer prøvevotere (4 gange), deltager normalt også alle dommerne – i hvert fald således, at kandidaten i forløbet prøvevoterer sammen med samtlige dommere.

b. Landsretterne
Landsretterne i hhv. København og Viborg består for Østre Landsrets vedkommende af en retspræsident og 56 andre landsdommere, mens Vestre Landsret består af en retspræsident og 36 andre landsdommere.
Under Østre Landsret henhører København og øerne, mens Vestre Landsret omfatter Jylland.
 Landsretterne virker dels – i meget begrænset omfang – som første instans (civile sager, der henvises fra byretterne, jf. nedenfor afsnit c), dels som appelinstans (domme i civile sager og straffesager appelleret fra en byret eller i visse tilfælde Sø- og Handelsretten).
 Når landsretten træffer sin afgørelse som første instans, kan afgørelsen frit indbringes for Højesteret. Hvis landsretten handler som ankeinstans, kan dens afgørelse derimod kun indbringes for Højesteret i kraft af en 3.-instansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.
 Se nærmere Hanne Kjærulff og Niels Fenger: Appeltilladelser. Om kære til Højesteret i civile sager se Jonas Christoffersen og Jakob Fink Nielsen i UfR 1999 B s. 387 ff. Se  også Erik Werlauff i J 2003 s. 196 ff. (»At søge procesbevilling«) og Marianne Højgaard Pedersen i J 2009 s. 31 ff. om nævnets rolle efter domstolsreformen pr. 1. januar 2007. Se også redaktionel artikel i Advokaten 2014 nr. 9 s. 22 f. om Knud Waabens råd:
»Det principielle skal stå med flammeskrift«; ansøgningen bør koncentreres
mest muligt; undgå afskrifter fra dommen.
 I den enkelte landsretssag, også kæresager, medvirker 3 landsdommere. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer dog handle på landsrettens vegne, jf. rpl. § 7, stk. 1, 2. pkt., men en enkelt dommer kan ikke afgøre sagen, jf. UfR 2002.360 H, Charlotte Lund-Hansen.
 Hver landsret har i sit område bitingsteder, hvor domsmands- og nævningesager behandles, jf. § 8. I forbindelse med afskaffelsen af Søndre Landsret (som blev oprettet efter genforeningen i 1920) blev det bestemt, at Vestre Landsret også skal behandle borgerlige sager ved bitingstedet i Sønderborg. Dette sker dog ikke længere.