Bog: Skattekontrolloven med kommentarer
1.204,00 kr. 1.505,00 kr. inkl. moms

Bogen indeholder en grundig lovkommentar til den nye og moderniserede skattekontrollov

Skattemyndighedernes kontrol af skatteyderne, herunder skattemyndighedernes kontrolhjemler og skatteydernes oplysningspligter har siden starten af det tyvende århundrede med den første statsskattelov givet anledning til adskillige både faglige som retspolitiske diskussioner. Såvel den økonomiske som den generelle udvikling i samfundet har nødvendiggjort utallige lovændringer og lovrevisioner gennem tiden, og den tidligere skattekontrollov blev især op gennem ”nullerne” i stigende grad kritiseret fra flere sider og kaldt for et lovgivningsmæssigt ”kludetæppe”.

Folketinget lyttede dog til den vedvarende kritik og ved lov nr. 1535 af 19. december 2017 blev den tidligere skattekontrollov moderniseret, forenklet og præciseret.

Den nye skattekontrollov er dels blevet mere overskuelig og dels lettere tilgængelig, idet der i forbindelse med omskrivningen af skattekontrolloven er sket en bedre systematisk opdeling af loven. Opdelingen er foretaget i følgende fire afsnit og ti kapitler:

  • Afsnit I, kapitel 1, angår den almindelige pligt til at give skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst, og kapitel 2, 3 og 4 angår de særlige oplysninger, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.
  • Afsnit II indeholder reglerne om oplysningspligt efter anmodning. Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning og kapitel 6 angår tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivning i finansielle virksomheder. I kapitel 7 samles bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering.
  • Afsnit III indeholder i kapitel 8 regler om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt, og i kapitel 9 og 10 er reglerne om straf og straffeproces.
  • Afsnit IV indeholder regler om ikrafttræden m.v.

Målgruppe

Bogen er yderst relevant for ansatte i Skattestyrelsen, Skatteministeriet, Skatteankestyrelsen, for advokater og revisorer, samt til undervisningsformål på diverse skatteuddannelser.

Anmeldelse af bogen

"Før kommenteringen af lovens afsnit redegøres der kort for afsnittets struktur samt væsentlige ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov. Det er et værdifuldt pædagogisk redskab for brugere af kommentaren og gør det let at orientere sig i loven og kommentaren. Tilsvarende gives der en indføring til udvalgte kapitler i loven, men ikke alle, formentlig ud fra en behovsvurdering fra forfatternes side. Selve kommentarerne til lovens bestemmelser er grundige og inddrager relevant praksis samt mange henvisninger til litteratur på området. Kommentarerne holder et højt fagligt niveau og vidner om både stor teorietisk og praktisk indsigt.
(…) Lovkommentaren er vedlagt en særdeles nyttig paragrafnøgle, der sammenholder bestemmelserne i den ny skattekontrollov med den gamle."

Anmeldelsen er bragt i UfR 2020 side 105. Anmeldelsen er skrevet af Jacob Graff Nielsen.

Om forfatterne

Hanne M. Christensen var chefkonsulent i Skatteministeriet indtil 1. september 2019, særlig med kontrolbestemmelser og strafferet som ansvarsområde og har deltaget i lovprocessen omkring fornyelse af skattekontrolloven fra den spæde start. Hanne M. Christensen er tidligere advokat og har undervist på Københavns Universitet i strafferet og proces samt været tilknyttet CBS som underviser i skattestrafferet.

Hans Henrik Bonde Eriksen er cand.jur., skatterådgiver og tax partner i Deloitte. Han skriver noteapparatet i Karnov Online til skatteforvaltningsloven og har siden 1998 været ansat ved Københavns Universitet som ekstern lektor i faget skatteret på cand.polit.-uddannelsen. Han har i en lang årrække været tilknyttet Danmarks Forvaltningshøjskole som ekstern lektor, underviser og vejleder, og er fortsat tilknyttet Master i Tax uddannelsen ved CBS/Professionshøjskolen som underviser i skatteproces/forvaltningsret/ sagsbehandlingsregler. Hans Henrik har skrevet en række bøger inden for den formelle skatteret, så som den tidligere Skattestyrelseslov med kommentarer DJØF 2000, Skatteforvaltningsloven med kommentarer, DJØF 2018, Skatte- og Afgiftsproces, DJØF 2010, og senest Betalingskorrektion, Omgørelse, Skatteforbehold og Omvalg, Karnov Group 2018.

Leo Holm er cand.jur., skatterevisor, funktionsleder i Skattestyrelsen med ansvar for dødsbo- og gavebeskatning, og har i mange år været Landsformand for Skatterevisorforeningen og stået for at arrangere kurser og foredrag. Han er en del af Karnov Groups forfatterunivers og kommenterer dels dødsboskatteloven og boafgiftsloven i Karnov Online. Leo Holm er tillige censor ved diplomuddannelsen i Skat m.m.

Bogens indhold

Kapitel 1 - Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v
Kapitel 2 - Særlige oplysningspligter om pensionsordninger og gaver
Kapitel 3 - Særlige oplysningspligter for erhvervsdrivende
Kapitel 4 - Transfer pricing
Kapitel 5 - Kontrolbeføjelser over for den skattepligtige
Kapitel 6 - Kontrolbeføjelser overfor tredjemand
Kapitel 7 - Samarbejde med eksterne parter
Kapitel 8 - Administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt
Kapitel 9 - Straffebestemmelser
Kapitel 10 - Straffeprocessuelle regler
Kapitel 11 - Ikrafttræden m.v

Uddrag af kapitel 1 (læs hele uddraget her)

Pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v.

[1] Kapitel og historik

Helt tilbage fra den første statsskattelov af 1903 og de efterfølgende ændringslove af 1912 og 1922 pålagde ligningsmyndighederne pligt til at opfordre skatteyderne til selv at angive indkomst og formue.

Blev denne opfordring til at angive selv ikke fulgt, så mistede skatteyderen retten til at gøre indsigelse mod en skønsmæssig ansættelse. Dette grundprincip blev senere overført i den velkendte “selvangivelse”, og bestemmelserne herom blev flyttet fra statsskatteloven og over i den første kontrollov i 1946, jf. lov nr. 392 af 12. juli 1946. Lovens titel blev ændret til skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17. december 1971.

Med større revision af loven ved lov nr. 200 af 6. juli 1957, blev der institueret en egentlig forpligtelse til at selvangive indkomsten, formue og pligt til at oplyse hoveposter i privatforbruget, samt en udvidelse af kontrolmulighederne og en udvidelse af erhvervsdrivendes pligt til at indsende regnskabsmateriale med bilag. Endelig blev indsat en række kontrolmuligheder hos tredjemand for skattemyndighederne.

Ved lov nr. 23 af 30. januar 1964 indførtes at selvangivelse af indkomst og regnskab kunne fremtvinges ved daglige bøder. Ved lov nr. 184 af 4. juni 1964 indførtes pligt til at selvangive skattefri indtægter – og samtidig blev erhvervsdrivendes oplysningspligt udvidet til at omfatte “andre dokumenter” af betydning for skatteansættelsen i tilknytning til regnskabet. Ved lov nr. 205 af 3. juni 1967 udvidedes pligten til at selvangive formuen, og der skete en fastlæggelse af krav til erhvervsdrivendes regnskabsførelse.

Ved lov nr. 177 af 21. marts 1973 blev sat bemyndigelsesregler om det regnskabsmæssige grundlag for de regnskaber, der skulle tilgå skattemyndighederne sammen med selvangivelsen.

Ved lov nr. 1296 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) blev bestemmelserne om selvangivelsesforpligtelse af formuen ophævet grundet formueskattens afskaffelse, og statsskattelovens titel blev samtidig indskrænket til lov om indkomstskat til staten.

Kendetegn gennem de mange versioner af kontrollov og skattekontrollov er, at selvangivelsen (nu oplysningsskemaet) er ikke dispositivt dokument, men er indispositivt dokument. Det betyder, at skattemyndighederne og domstole ikke er bundet af indholdet, og derfor kan nå til et andet resultat ved kontrol og prøvelse alt selvfølgelig under respekt af fakta, bevisrettens og skatterettens regler. Dette grundprincip er ikke ændret med ophævelse af selvangivelsesbegrebet – så det gælder også ved oplysningsskema og oplysningskravet.

Allerede ved dommen i UfR 1932.598 ØLD fastslog Østre Landsret, at indgivelse af oplysningerne ikke kunne opfattes som dispositiv akt – eller en anden form for disposition fra skatteyders side, som skulle være bindende på nogen måde for skattepligten eller for myndighederne. Videre fandtes årsopgørelsen ifølge Landsretten at skulle afhænge af den virkelige indtægt, og dette betyder at borgerens indgivelse af oplysninger alene er et retligt forhold, hvormed skatteyderen under ansvar opfylder sin informations-/oplysningspligt til skatteforvaltningens nærmere ansættelse til skat, udstedelse af årsopgørelse og kontrol.