Bog: Spiritus- og narkokørsel
1.248,00 kr. 1.560,00 kr. inkl. moms

Ny udgave af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. (Spiritus- og narkokørsel)

Den 15. december 2017 trådte nye fundamentale og omfattende ændringer af reglerne om straf og førerretsfrakendelse for hashkørsel samt om alkolåse i kraft. 

8. udgaven af Niels Waages bog om spirituskørsel mv. indeholder den første samlede fremstilling af reglerne om spiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel efter disse ændringer af færdselsloven.

Den nye udgave af bogen, der bærer titlen "Spiritus- og narkokørsel" indeholder således en ajourført og udførlig gennemgang af lovreglerne vedr. spiritus- og narkokørsel samt en analyse af domspraksis på området.

Bogen indeholder bl.a. afsnit om 

  • Efterforskning af spiritus- og narkokørsel
  • Sagsbehandling ved retten
  • Gerningsindholdene ved spirituskørsel og narkokørsel, herunder forskellige grader af hashkørsel
  • Straf og frakendelse for spiritus- og narkokørsel, herunder for de forskellige grader af hashkørsel
  • Konfiskation af motorkøretøjer anvendt til spiritus- eller narkokørsel, herunder hashkørsel
  • Erstatnings- og forsikringsretlige konsekvenser af spiritus- og narkokørsel
  • Kørsel i frakendelsestiden
  • Generhvervelse af førerret, herunder generhvervelse efter de nye alkolåsregler
  • Spiritus- og narkokørsel, herunder hashkørsel på lille knallert.

Målgruppe

Bogen henvender sig til domstole, politi, anklagemyndighed og advokater samt til andre, der har interesse for og arbejder med spiritus - og narkokørsel som fx forsikringsbranchen og kørelærere.

Om forfatteren

Niels Waage (født 1944, cand.jur. 1970) var præsident for Retten i Roskilde 1999-2010 og tidligere fuldmægtig i Justitsministeriet (1970-1980), dommer i Københavns Byret (1981-1986), Retten i Roskilde (1987-1990) og Østre Landsret (1991-1999). Niels Waage var fra 2000 til 2007 formand for Justitsministeriets udvalg om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv., hvis betænkninger har dannet grundlag for de gældende regler om spiritus - og narkokørsel.