OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.
Nyt i 2. udgave
Nu afdøde landsdommer Jørgen Jochimsen udgav første udgave af denne bog i 2003. Siden er reglerne ændret adskillige gange, ligesom der er etableret en ganske omfattende praksis på området. Med opdateringen til 2. udgave er indholdet ajourført til aktuel lovgivning og seneste praksis, ligesom der er tilføjet en omfattende gennemgang af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende brugen af agenter.
Anonyme vidner og hemmelige agenter
Brugen af agenter er et ganske særligt efterforskningsskridt, fordi det til en vis grad bryder med det grundlæggende princip om, at politiet som den ypperste opgave er betroet opgaven med at bekæmpe kriminalitet. Princippet er knæsat som den første opgave, politiet er givet ved politiloven – nærmere bestemt politilovens § 2, nr. 1, første led - ≫Politiet har til opgave at forebygge strafbare forhold […]≪.
Når politiet indsætter en agent i en kriminel gruppering eller organisation, vil agenten gøre det stik modsatte. Agenten kan deltage i de strafbare lovovertrædelser, og agenten vil dermed ikke forebygge strafbare forhold. Samtidig er brugen af agenter i sagens natur omgærdet af en betydelig grad af hemmelighedskræmmeri, ligesom efterforskningsskridtet kraver ganske betydelige økonomiske og organisatoriske res-sourcer hos den enhed i politiet, der måtte stå for agentens indsættelse.
Endelig fordrer brugen af agenter, at der tages livtag med andre grundlæggende retsprincipper. Hensynet til agenten og muligvis agentens familie, mulighederne for at indsatte agenten i andre sager og hemmeligholdelse af politiets arbejdsmetoder skaber et naturligt behov for, at agenten enten må vidne under anonymitet eller slet ikke afgive vidneforklaring i forbindelse med hovedforhandlingen.
Denne fremstilling redegør for bestemmelsernes anvendelse. Redegørelsen tager sit udgangspunkt i forarbejderne til bestemmelserne. Forarbejderne indtager en – mere end sædvanligt – central plads i fortolkningen af bestemmelserne, idet der i forarbejderne er opstillet en rakke forudsætninger og begrænsninger for bestemmelsernes anvendelse.
Om forfatteren
Henning Fuglsang Sørensen er dommer ved Retten i Odense og lektor på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Forfatteren har publiceret et betydeligt antal bøger og artikler om straffeproces, menneskeret og EU-ret.
Relaterede produkter
Ansvar for arbejdsskader - det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
Ansvar for arbejdsskader - det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
Bestikkelse og korruption - Jura og compliance
Bevis i Straffesager - Straffelov og Særlovgivning i Teori og Praksis
Bevis i Straffesager - Straffelov og Særlovgivning i Teori og Praksis
Beviskravet i straffesager (ph.d.)
Beviskravet i straffesager (ph.d.)
Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse
Det strafferetlige legalitetsprincip i EU-retlig belysning
Hovedforhandling i straffesager
Hovedforhandling i straffesager
Injuriesager – ærekrænkelser og ytringsfrihed
Injuriesager – ærekrænkelser og ytringsfrihed
Medieret - frihed og ansvar
Medieret - frihed og ansvar
Rådgivning ll - det strafferetlige medvirkensansvar
Retspleje og Strafferet 2025
Retspleje og Strafferet 2025 - Abonnement
Revisors opklaring af besvigelser - Læren af praksis
Revisors skriftlige erklæringer
Skatteindberetningsloven med kommentarer
Skatteindberetningsloven med kommentarer
Skattekontrolloven med kommentarer
Skattekontrolloven med kommentarer
Spiritus- og narkokørsel
Spiritus- og narkokørsel