Straffen

Straffen

Bogen er skrevet til brug for undervisningen på den juridiske bacheloruddannelse på Syddansk Universitet. Tidligere blev faget betegnet som Kriminalret, men betegnelsen er med virkning fra sommeren 2023 ændret til Strafferet og straffeproces. Fagets pensum dækkes af bøgerne Straffen, Forbrydelsen, Skylden, og Processen.

Når dommerne skal afgøre en straffesag, sker det grundlæggende ved, at der svares på tre klart adskilte spørgsmål.

1. Først skal der tages stilling til tiltaltes skyld, hvilket jo i den helt korte form består i at sige »ja« eller »nej« til hvert forhold i anklageskriftet.
2. Derefter skal der tages stilling til straffen, ofte populært formuleret i det meget lavpraktiske spørgsmål »hvad skal det så koste?«.
3. Og endelig skal der tages stilling til sagens øvrige konsekvenser, eksempelvis konsekvenser som erstatning eller konfiskation.

Denne bog giver et indblik i de to sidste spørgsmål – selve straffen og sagens øvrige konsekvenser.

Målgruppe

Alle fire bøger i serien henvender sig til studerende på den juridiske bacheloruddannelse. Bøgerne kan derudover være nyttige for andre med interesse for emnerne. Bøgerne er skrevet med den praktiske anvendelse og grundlæggende forståelse af emnerne for øje, og de vil derfor være tilgængelige for de fleste læsere med interesse for emnerne.

Om forfatteren

Henning Fuglsang Sørensen er lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet og dommer ved Retten i Odense. Forfatteren har derudover været specialanklager i økonomisk kriminalitet og konstitueret landsdommer. Efter forfatteren erhvervede ph.d.-graden, har forfatteren forestået undervisningen i kriminalret (nu strafferet og straffeproces) på Syddansk Universitet, ligesom forfatteren har publiceret adskillige bøger og artikler inden for dansk og international strafferet og straffeproces, EU-ret og menneskeret.

--------------------------------------------------------------------------------------------- 

Bogens indhold:

Kapitel 1      Straffesystemets opbygning
Kapitel 2      Sanktionsvalget
Kapitel 3      Andre strafferetlige følger af dommen
Kapitel 4      Ikke-strafferetlige følger af dommen
Kapitel 5      Særlige straffesubjekter
Kapitel 6      Straffeattesten
Kapitel 7      Fodlænkeordningen

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen

2.1. Grundlaget for sanktionsvalget

Det er ved straffelovens § 80, stk. 1, bestemt, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartetheden i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

§  80, stk.  1.  Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.

At straffen skal fastsættes under hensyntagen til ensartetheden i retsanvendelsen betyder helt enkelt, at det lige skal behandles lige. Eksempelvis slog Højesteret i U2010.119H fast, at udgangspunktet ved fastsættelsen af straffen for et drab er fængsel i 12 år. På samme måde er der gennem forarbejder eller retspraksis over tid etableret »standardpositioner« for overtrædelse af mange andre bestemmelser. Når den konkrete straf skal fastsættes, vil kravet om ensartethed i retsanvendelsen medføre, at straffastsættelsen sker med udgangspunkt i disse »standardpositioner«. Derfra kan der så foretages justeringer i op- eller nedadgående retninger. Disse justeringer sker med udgangspunkt i § 80, stk. 2, suppleret med de efterfølgende §§ 81-84.

§ 80, stk. 2. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til gerningen.

Med § 80, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at der ved lovovertrædelsens grovhed skal tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare eller krænkelse, samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Dette må afklares ved en konkret vurdering af det konkrete forhold, og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne sammenhæng.
 Med § 80, stk. 2, 2. pkt., er det videre bestemt, at der ved vurderingen af oplysningerne om gerningsmanden skal tages hensyn til gerningsmandens almindelige personlige og sociale forhold, gerningsmandens forhold før og efter gerningen samt gerningsmandens bevæggrunde til gerningen. Denne vurdering skal altid foretages i alle straffesager, og vil derfor blive behandlet nærmere her.   Udgangspunktet for vurderingen af gerningsmandens personlige forhold er ofte en personundersøgelse, som eventuelt kan suppleres med en mentalundersøgelse. Derudover vil anklageren oplyse retten om relevante forstraffe, ligesom det kan være relevant at redegøre for tiltaltes indkomstforhold for at en bøde kan fastsættes. Derudover får tiltalte mulighed for at forklare om sine personlige forhold ved at forsvareren og derefter eventuelt anklageren stiller tiltalte en række spørgsmål.

2.1.1. Personundersøgelse

Det er med retsplejelovens § 808, stk. 1, påkrævet at tilvejebringe oplysninger om sigtede personlige forhold, som må antages at være af betydning for straffastsættelsen eller anvendelse af anden retsfølge end straf.

§ 808, stk. 1. Der skal tilvejebringes sådanne oplysninger om sigtedes personlige forhold, som må antages at være af betydning for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anvendelse af anden retsfølge end straf.

Det fremgår dernæst af § 808, stk. 2, at en nærmere undersøgelse som udgangspunkt udarbejdes, når der kan blive spørgsmål om at anvende betinget fængsel med eller uden samfundstjeneste, at meddele tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning og retsfølger, der træder i stedet for straf. Denne undersøgelse kaldes ofte for en personundersøgelse eller en »808-undersøgelse«.

§ 808, stk. 2. En nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand, skal i almindelighed foretages, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af
1) betinget dom i henhold til straffelovens kapitel 7 eller 8,
2) tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning,
3) retsfølger, der træder i stedet for straf

Personundersøgelsen rekvireres af politiet i forbindelse med sagens efterforskning eller af anklagemyndigheden i forbindelse med tiltalerejsning. Undersøgelsen udfærdiges af såkaldte »personundersøgere« ved Kriminalforsorgen. Personundersøgelsen består typisk af en beskrivelse af gerningsmandens barndom, opvækst, skolegang og uddannelse, arbejdsforhold, oplysninger om eventuelt misbrug og oplysninger om familieforhold. Oplysningerne samles i en konklusion, hvor Kriminalforsorgen udtaler sig om hvorvidt tiltalte er egnet til en betinget dom eller en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Derudover kan Kriminalforsorgen i konklusionen også skrive, at det anbefales at der fastsættes vilkår om eksempelvis misbrugsbehandling, en længere længstetid eller prøvetid på grund af eksempelvis helbredsproblemer.
 Der rekvireres normalt ikke en personundersøgelse i bødesager, idet bøden normalt fastsættes alene på grundlag af det strafbare forhold og derefter muligvis kan blive halveret med henvisning til at gerningsmanden er under 18 år eller har en lav indtægt. Tilsvarende rekvireres der normalt ikke en personundersøgelse i sager, hvor det ikke er relevant at overveje betinget fængsel. Dette vil ofte være tilfældet i sager, hvor den forventede straf overstiger 1 år og 6 måneders fængsel eller hvor tiltaltes forstraffe må forventes at udelukke betinget fængsel med eller uden samfundstjeneste på grund af forstraffenes gentagelsesvirkning. Det er derfor til en vis grad op til anklagerens skøn over den forventede straf, og det kan derfor ske at retten alligevel måtte ønske at have en personundersøgelse til rådighed inden der træffes endelig afgørelse om sanktionsvalget. I så fald kan retten tage stilling til skylden og derefter udsætte sagen indtil personundersøgelsen måtte forelægge for derefter at afsige dom i sagen.
 De nærmere retningslinjer for hvornår der indhentes en personundersøgelse er fastlagt i en rigsadvokatmeddelelse om personundersøgelser.