Bog: Kreditorforfølgning
700,00 kr. 875,00 kr. inkl. moms

Kreditorforfølgning er den eneste samlede fremstilling af kreditorforfølgningssystemet i dansk litteratur

Kreditorforfølgning giver en grundlæggende indføring i Retsplejelovens og Konkurslovens materielretlige regulering af kreditorers individual- og universalforfølgning og gennemgår:

  • de fogedretlige regler om udlæg, tvangsauktion, arrest og umiddelbare fogedforretninger, samt de særlige regler om inddrivelse af gæld til det offentlige ved udpantning og lønindeholdelse,
  • de konkursretlige regler om rekonstruktion, konkursens indtræden og retsvirkninger, konkursboets aktiver og passiver, herunder modregning og anmeldelsesret, reglerne om omstødelse og om konkursorden samt om gældssanering.

Nyt i 8. udgave

Sammenlignet med 7. udgaven fra 2013 er denne fremstilling opdateret med beskrivelser af ændringer i retstilstanden og opdateringer grundet ny lovgivning og retspraksis samt litteraturhenvisninger. Fremstillingen er således ført ajour til omkring d. 1. juli 2019 med ny praksis, teori og lovgivning.

Målgruppe

Bogens primære sigte er at være lærebog på jurastudiet, men den kan også anvendes som opslagsværk og vil derfor også have interesse for praktikere på området, bl.a. i kraft af de udførlige henvisninger til især nyere praksis.

Bogens forfattere

Peter Møgelvang-Hansen, professor emeritus, CBS Law, Handelshøjskolen. Jakob Juul-Sandberg, videnadvokat, ph.d. Focus Advokater, Odense; ekstern lektor på Syddansk Universitet.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel I. Kreditorforfølgningssystemet

1. DEL: INDIVIDUALFORFØLGNING
Kapitel II: Grundlaget for udlæg
Kapitel III: Genstanden for udlæg
Kapitel IV: Udlægs retsvirkning
Kapitel V: Tvangsauktion
Kapitel VI: Krav på andet end penge
Kapitel VII: Inddrivelse af gæld til det offentlige
Kapitel VIII: De foreløbige og midlertidige retsmidler. Arrest og forbud/påbud

2. DEL: UNIVERSALFORFØLGNING
Kapitel IX: Indledning – oversigt og grundprincipper
Kapitel X: Konkursbetingelser og retsvirkninger
Kapitel XI: Konkursboets aktiver
Kapitel XII: Boets passiver (konkurskrav)
Kapitel XIII: Omstødelse
Kapitel XIV: Konkursordenen og fyldestgørelse af særlige rettigheder
Kapitel XV: Rekonstruktion
Kapitel XVI: Gældssanering

Uddrag af kapitel 1 (læs hele uddraget)

1. Individual- og universalforfølgning
Ved kreditorforfølgning sigtes til reglerne om tvangsfuldbyrdelse af krav, dvs. de regler, som regulerer kreditorers adgang til tvangsmæssigt at skaffe sig fyldestgørelse for deres krav ved en retsforfølgning, som retter sig mod skyldnerens formuemasse eller en del af denne.
Kreditorforfølgningssystemet inddeles i to hovedformer: Individualforfølgning (jf. denne bogs 1. del, omfattende kap. II-VIII) og universalforfølgning (bogens 2. del, omfattende kap. IX-XVI). Sondringen beror på, om kreditorforfølgningen kun omfatter den enkelte kreditor, der iværksætter den, eller den omfatter alle skyldnerens kreditorer.

En kreditorforfølgning vil normalt starte med, at den enkelte kreditor, hvis krav ikke opfyldes frivilligt af skyldneren, indleder en individualforfølgning ved at få dom eller andet gyldigt tvangsfuldbyrdelsesfundament (jf. retsplejeloven (RPL) § 478) over skyldneren for det pågældende krav. Efterleves dommen ikke, eller har kreditor i øvrigt et gyldigt fundament, kan kreditor ved henvendelse til fogedretten på grundlag af dom eller andet fundament begære foretagelse af udlæg i formueaktiver tilhørende skyldneren. Hvis skyldneren fortsat ikke opfylder kravet, kan fordringshaveren herefter som hovedregel lade de aktiver, hvori udlæg blev foretaget, bortsælge på tvangsauktion. Tvangen ved kreditorforfølgning ligger i, at skyldneren ikke kan modsætte sig disse retsskridt – og hvis han forsøger, kan de i sidste instans gennemføres med magt. Fyldestgørelsen ligger i, at kreditor får dækning for sit krav, så langt som provenuet fra tvangsauktionen rækker til. Får kreditor ikke fuld dækning, kan han fortsætte individualforfølgningen, f.eks. ved at foretage nyt udlæg i andre aktiver, som skyldneren måtte erhverve.

En skyldner, der ikke kan (eller vil) opfylde én kreditors tilgodehavende, vil ofte have skyld også til andre kreditorer, der derfor også iværksætter individualforfølgning. Ved konkurrence mellem flere individualforfølgende kreditorer må der derfor tages stilling til deres indbyrdes prioritetsstilling. Udgangspunktet er her det almindelige princip om tidsprioritet: Hvis flere kreditorer f.eks. har fået foretaget udlæg i samme aktiv hos skyldneren, afgøres prioritetsstillingen som hovedregel af tidspunktet for indgivelse af anmodning om udlæg, jf. RPL § 526, stk. 1. Den, der kommer først, får altså bedst dækning. Dette princip kan selvsagt føre til et kapløb mellem kreditorerne, især hvis de forventer, at skyldneren ikke har – og heller ikke kan forventes at få – tilstrækkelige midler til at dække samtlige krav.

I modsætning hertil bygger universalforfølgning på et ligelighedsprincip. Skyldnerens formue anvendes til en samlet fyldestgørelse af alle hans kreditorer, og ved denne fyldestgørelse er udgangspunktet, at kreditorerne får samme forholdsmæssige (procentvise) dækning af deres tilgodehavender. Graden af fyldestgørelse beror således ikke på tidsmæssige tilfældigheder eller på, om kreditorerne har været mere eller mindre ihærdige med at iværksætte kreditorforfølgning. Behovet for universalforfølgning er imidlertid netop kun til stede, hvis skyldneren ikke er i stand til at fyldestgøre alle sine kreditorer, dvs. er insolvent. Universalforfølgning kan derfor også betegnes som insolvensbehandling.