Tinglysningens retsvirkninger

Tinglysningens retsvirkninger 

Bogen, der med få ændringer udgør forfatterens ph.d.-afhandling, indeholder en redegørelse for og analyse af tinglysningens retsvirkninger.

Fremstillingen indeholder en generel introduktion til det danske tinglysningssystem og redegør nærmere for tinglysningssystemets oprindelse og udvikling samt redegør overordnet for de regler, der gør sig gældende ved tinglysning af rettigheder over fast ejendom.

Bogen giver en grundig indføring i nogle af tinglysningslovens mest væsentlige og komplekse bestemmelser, herunder særligt tinglysningens prioritetsvirkning i tinglysningslovens § 1 og tinglysningens gyldighedsvirkning i tinglysningslovens §§ 27 og 31, som værende de bestemmelser, der tilsammen har til formål at give tingbogen troværdighed.

Endelig giver bogen et let overskueligt overblik over de enkelte trin i ejendomsoverdragelsen og inddrager blandt andet tysk ret.

Målgruppe
Bogen indeholder såvel overordnede redegørelser for tinglysningssystemet og reglerne for overdragelse af fast ejendom, der vil være særligt anvendelig for advokater og andre praktikere, som ønsker en generel indførelse i disse retsregler, samt en mere udførlig redegørelse for – og analyse af – reglerne om tinglysningens retsvirkninger, hvilket vil være relevant for både praktikere, der beskæftiger sig med tinglysning af rettigheder over fast ejendom, som for jurister med et mere teoretisk og retsvidenskabeligt sigte.

Om forfatteren
Bogen er skrevet af Lone Mai Truelsen, advokat, ph.d. hos Gorrissen Federspiel. Lone Mai Truelsen beskæftiger sig med de fleste aspekter af fast ejendom, herunder særligt i forbindelse med ejendomstransaktioner samt panteretlige og tinglysningsmæssige problemstillinger.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

DEL I: INDLEDNING
Kapitel 1: Emne og formål
Kapitel 2: Metode
Kapitel 3: Afgrænsning, sprog og plan for fremstillingen

DEL II: TINGLYSNINGSSYSTEMET I ET HISTORISK PERSPEKTIV
Kapitel 4: Introduktion – og et historisk tilbageblik
Kapitel 5: Tinglysningsloven af 1926
Kapitel 6: Tinglysningslovens udvikling

DEL III: EJENDOMSOVERDRAGELSER I DANMARK OG TYSKLAND
Kapitel 7: Introduktion – og generelt om principperne for ejendomsoverdragelse
Kapitel 8: Ejendomsoverdragelser i Danmark
Kapitel 9: Ejendomsoverdragelser i Tyskland
Kapitel 10: Retssammenligning og delkonklusion

DEL IV: TINGBOGENS POSITIVE TROVÆRDIGHED
Kapitel 11: Introduktion – og generelt om TL § 27
Kapitel 12: Retssubjekterne
Kapitel 13: Ekstinktionsbetingelserne og de stærke ugyldighedsindsigelser
Kapitel 14: Erstatningsreglen i TL § 31
Kapitel 15: Retssammenligning og delkonklusion

DEL V: TINGBOGENS NEGATIVE TROVÆRDIGHED
Kapitel 16: Introduktion – og generelt om TL § 1
Kapitel 17: Tinglysningens prioritets- og ekstinktionsvirkning
Kapitel 18: Retssammenligning og delkonklusion

DEL VI: AFSLUTNING
Kapitel 19: Konklusion

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

2 Formål

Formålet med denne afhandling er at undersøge, vurdere og analysere, om tinglysningslovens regler, som anført af Fr. Vinding Kruse, har formået at skabe en ubetinget sikkerhed, og dermed formodningen for en ubetinget tillid til tingbogen. Eller anderledes formuleret; Medfører tinglysningsloven en løsning af det af Fr. Vinding Kruse anførte grundproblem?
 En opfyldelse af ovenstående formål forudsætter en undersøgelse og analyse af fire overordnede områder:

1) Med henblik på at muliggøre ovennævnte analyse er det nødvendigt først at undersøge og klarlægge de hensyn og grundlæggende principper, herunder særligt hensynet til tingbogens troværdighed, der ligger til grund for tinglysningsloven – hvilke begrundelser gav man for at tilgodese disse hensyn og principper, og hvordan kommer dette til udtryk via lovgivningen? Når dette er fastlagt, skal det undersøges om, og i hvor høj grad lovgiver har tilgodeset disse hensyn ved de senere ændringer af tinglysningsloven. Denne analyse foretages i afhandlingens DEL II.
2) En analyse af troværdigheden omkring tinglysning af fast ejendom forudsætter en forståelse for den kontekst, hvori tinglysningslovens regler anvendes. Tysk ret inddrages i et vist omfang til brug for analysen af dansk ret. DEL III indeholder derfor en redegørelse for de gældende regler for overdragelse af fast ejendom i Danmark og Tyskland på et mere generelt plan samt en sammenligning af disse regler.
3) For det tredje forudsætter afhandlingens formål en redegørelse for og analyse af tingbogens positive troværdighed som reguleret i TL §§ 27 og 31. Hvor TL § 27, stk. 1, 1. pkt. tager hensyn til omsætteligheden ved at fastslå, at ugyldighedsindsigelser kan ekstingveres af en godtroende aftaleerhverver, medfører TL § 31 sikkerhed – eller troværdighed – omkring tingbogen på den anden side. Af TL § 31 følger, at de stærke indsigelser, der bevares over for den godtroende erhverver, berettiger erhververen til erstatning fra statskassen. Tingbogens gyldighedsvirkning efter dansk ret sammenlignes herefter med de regler i Tyskland, der opfylder samme funktion med henblik på at udlede, om det danske system har løst det af Fr. Vinding Kruse anførte grundproblem. DEL IV indeholder derfor en redegørelse for og analyse af tingbogens positive troværdighed.
4) Endelig forudsættes en redegørelse for og analyse af tingbogens negative troværdighed, som kommer til udtryk i TL § 1. I henhold til TL § 1 skal rettigheder over fast ejendom tinglyses med henblik på at opnå sikkerhed over for retsforfølgere og godtroende erhververe. Af bestemmelsen kan også udledes, at utinglyste rettigheder over fast ejendom skal respekteres, såfremt en erhverver er i ond tro herom. Bestemmelsen er hovedreglen om tingbogens negative troværdighed. Til bestemmelsen findes dog en række undtagelser, særligt i TL §§ 3 og 4 samt i lejelovgivningen, hvorefter visse rettigheder er gyldige mod enhver uden tinglysning. Udstrækningen af den negative troværdighed sammenholdes herefter med de regler efter tysk ret, der har samme funktion. En af de væsentligste forskelle ligger i tinglysningens konstitutive virkning i henhold til tysk ret. Hvor tinglysning efter dansk ret er en sikringsakt, er tinglysning ved stiftelse og overdragelse af ejendomsret og panterettigheder en gyldighedsforudsætning efter tysk ret. DEL V indeholder derfor en undersøgelse og analyse af tingbogens negative troværdighed.

Afhandlingens anledning og nyskabende værdi ligger i, at dette er første gang siden tinglysningslovens ikrafttræden, at der foretages en større retsdogmatisk undersøgelse af, om og i hvor høj grad tinglysningsloven har formået at tilgodese et af de mest grundlæggende hensyn bag lovens udformning – hensynet til tingbogens troværdighed.
 Formålet med nærværende afhandling er derfor at følge op på og efterprøve Fr. Vinding Kruses løsning af »grundproblemet«.
 Denne prøvelse vil ske ved anvendelse af en retsdogmatisk og til dels også ved anvendelse af en komparativ metode, som der redegøres nærmere for i det følgende kapitel.