Bog: Digital tinglysning for studerende
348,00 kr. 435,00 kr. inkl. moms

Få styr på de væsentligste regler om digital tinglysning af rettigheder over fast ejendom

Bogen gennemgår tinglysningslovens ejendoms- og rettighedsbegreber og deres sammenhæng med udstykningsloven og anden lovgivning, herunder de helt nye regler om registrering af bygninger på fremmed grund.

Desuden behandles tredjemandsproblemer vedrørende omsætning af fast ejendom med hovedvægten lagt på sikringsakter, prioritets- og gyldighedsvirkning.

Bogen er målrettet undervisningen på universiteter og højere læreanstalter, og dens emnevalg er fokuseret mod de praktisk vigtigste regler

Målgruppe

Bogen er målrettet studerende, men den vil også kunne være til nytte for advokater og andre praktikere, der arbejder med tinglysningsspørgsmål, da bogen bl.a. beskriver nyere retspraksis om de udvalgte emner.

Om forfatteren

Peter Mortensen er dr.jur. og professor i formueret ved Københavns Universitet og specialkonsulent hos Accura Advokatpartnerselskab.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel I – Tinglysning – begreb og baggrund
1. Eksempler på tinglysningens funktioner
2. Hvad er tinglysning?
3. Retsvirkningerne af tinglysning – en oversigt
4. Tingbogen som forbillede for andre retsværnsregistre
5. Tinglysning og anden formueret
6. Oversigt over fremstillingen

Kapitel II – Fast ejendom – begreb, dannelse og afgrænsning
1. Indledning – plan for fremstillingen
2. Hvad er fast ejendom?
3. Ejendomsdannelsen
4. Begrebet fast ejendom i lovgivningen
5. Særlige typer af fast ejendom
6. Nogle eksempler

Kapitel III – Sikringsakt og rettighedsbegreb
1. Indledning og oversigt over kapitlet
2. Tinglysning som sikringsakt for rettigheder over fast ejendom – TL § 1, stk. 1
3. Hvad forstås ved en »ret over en bestemt fast ejendom« i TL § 10, stk. 1?
4. Rettigheder, som har prioritetsbeskyttelse uden tinglysning, og som ikke kan tinglyses
5. Ubestemte og betingede rettigheder over fast ejendom
6. Rådighedsindskrænkninger m.v.

Kapitel IV – Tinglysningens retsvirkninger
1. Indledning – de tre hovedretsvirkninger
2. Legitimationsvirkning – TL §§ 10 og 12
3. Prioritetsvirkning – TL § 1
4. Gyldighedsvirkning – TL § 27
5. Kort om forholdet mellem TL §§ 1 og 27

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

3. Retsvirkningerne af tinglysning – en oversigt

Som anført ovenfor i afsnit 2.1. er tinglysning en sikringsakt: Hvis man opnår en ret over en fast ejendom, kan man beskytte denne ret mod at blive fortrængt af andre, der senere opnår konkurrerende rettigheder over den samme ejendom, ved at tinglyse retten over ejendommen på dennes »blad« i den elektroniske tingbog.
 Formålet med tinglysningen er det samme som formålet med andre sikringsakter: Så vidt muligt at være både prioritetskonstaterende, offentliggørende og rådighedsberøvende. Prioritetskonstateringen består i en registrering af tidspunktet for anmeldelse af en rettighed til tinglysning. Retsvirkningerne af tinglysningen regnes fra dette tidspunkt, jf. TL § 14, stk. 1, og nedenfor kapitel IV,3.4. Prioriteten (rækkefølgen) mellem flere rettigheder kan herefter afgøres ud fra det registrerede anmeldelsestidspunkt. Offentliggørelsen består i, at rettighederne indføres i tingbogen, der er et offentligt tilgængeligt edb-register. Dermed kan nye rettighedshavere orientere sig om, hvilke allerede tinglyste rettigheder de skal respektere.
 Rådighedsberøvelsen sker ikke bogstaveligt ved tinglysning, der jo blot er en indførsel af data i et register. Men tinglysningen indebærer indirekte en rådighedsberøvelse – eller en vanskeliggørelse af ejerens råden – idet der vanskeligt kan foretages dispositioner, der strider mod allerede tinglyste rettigheder. Dette skyldes, dels at Tinglysningsretten foretager en prøvelse af, om anmeldte rettigheder hidrører fra en person, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde på den pågældende måde (dvs. har tingbogslegitimation), dels at fornuftige rettighedshavere normalt først vil undersøge indholdet af tingbogen for allerede tinglyste rettigheder og sikre sig, at deres egen ret over ejendommen kan udøves uden uforudsete begrænsninger.
 Tinglysning i tingbogen har tre hovedretsvirkninger: Prioritetsvirkning, gyldighedsvirkning og legitimationsvirkning. Prioritetsvirkningen hænger sammen med prioritetskonstateringen. Når en rettighed anmeldes til tinglysning, registrerer Tinglysningsretten som nævnt anmeldelsestidspunktet, og tinglysningens retsvirkninger regnes fra dette tidspunkt. Det følger af prioritetsvirkningen, at en tinglyst rettighed fra anmeldelsestidspunktet normalt ikke kan ekstingveres af senere tinglyste rettigheder. Den tinglyste ret får således bedre prioritet end senere tinglyste rettigheder. Det følger endvidere, at en ældre, men utinglyst, ret kan fortrænges (ekstingveres) af en yngre, tinglyst ret, således at den yngre ret derved kan forbedre sin prioritetsstilling. Prioritetsvirkningen følger af TL § 1. Se nærmere Kapitel IV,3.
 Gyldighedsvirkningen indebærer, at en aftaleerhverver kan gå ud fra, at en rettighed, der er tinglyst, er gyldig i den forstand, at hjemmelsmandens (den forpligtedes) svage ugyldighedsindsigelser ikke kan gøres gældende over for den godtroende erhverver af den tinglyste ret, jf. f.eks. TL § 27. Gyldighedsvirkningen indebærer således ekstinktion af hjemmelsmandens svage indsigelser. Stærke ugyldighedsgrunde kan gøres gældende – også over for en godtroende erhverver – men erhververen har i så fald i stedet krav på erstatning fra Staten af sit eventuelle tab som følge af ugyldigheden, jf. TL § 31. Se nærmere kapitel IV,4.   Legitimationsvirkningen indebærer, at en rettighed for at blive tinglyst skal fremtræde som værende udstedt af en person, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde over ejendommen eller en ret over denne på den pågældende måde. Hvis f.eks. Andersen er tinglyst som ejer af en fast ejendom, vil en panthaver ikke kunne få tinglyst et pantebrev med pant i ejendommen, hvis pantsætteren ifølge pantebrevet hedder Bendtsen. Det er Andersen, der som tinglyst ejer har tingbogslegitimation, hvorfor Bendtsen ikke kan pantsætte ejendommen. Det er ikke efter tinglysningsloven et krav, at Andersen materielt er berettiget til at pantsætte ejendommen; det er tilstrækkeligt, at Andersen på grund af registreringen i tingbogen fremtræder – dvs. er legitimeret – som berettiget. Legitimationsvirkningen følger af TL § 10, stk. 1, (private dokumenter) og af TL § 12, stk. 1, (offentligretlige dokumenter).
 Se nærmere kapitel IV,2. For en mere udførlig oversigt over tinglysningens retsvirkninger, se Indledning til tingsretten kapitel IV samt den detaljerede gennemgang nedenfor i kapitel IV.