Danske finansielle kriser siden 2000

Denne bog behandler kriserne fra år 2000 og frem til nu. Anden del af projektet forventes at blive udgivet i 2022 og vil omhandle kriserne fra middelalderen og frem til år 2000. Samlet vil de give læseren et detaljeret overblik over danske finansielle kriser fra middelalderen frem til nu.

Bogen behandler bl.a. følgende store emner:

• Finanskrisen, som sætter ind i Danmark for alvor i januar 2008 med sammenbruddet i bankTrelleborg.
• Pensionsselskabernes krise i 2001-2002
• Coronakrisen

Om forfatteren

Finn Østrup er dr. merc. og tidligere professor ved Copenhagen Business School (CBS). Han har skrevet en række bøger og artikler om finansielle forhold, offentlig styring og om teoretisk økonomi, bl.a. bøgerne ”Det finansielle system i Danmark” (1989), ”Finansfusionerne i de nordiske lande” (1994), ”Finansielle kriser” (2008), ”Det finansielle system” (2010) samt ”Fornyelse eller kollaps” (2020).

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1
Indledning: Definitioner og teori

Kapitel 2
Finanskrisen: Økonomiske og finansielle tendenser op til krisen

Kapitel 3
Finanskrisen: Den økonomiske og finansielle diskussion før krisen

Kapitel 4
Finanskrisen: Det overordnede økonomiske og finansielle forløb

Kapitel 5
Finanskrisen: Begivenhedsforløbet under krisen

Kapitel 6
Finanskrisen: Forløbet i de enkelte finansvirksomheder

Kapitel 7
Konsekvenser af finanskrisen

Kapitel 8
Finanskrisen: Diskussioner og vurderinger

Kapitel 9
Andre kriser: Kriser i pensionsselskaberne

Kapitel 10
Andre kriser: Coronakrisen

Kapitel 11
Kriserne siden 2000: Nogle fremadrettede konklusioner

Appendiks A
Oversigt over støtteordninger under coronakrisen

Litteratur

Stikordsregister

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

Kapitel 1

Indledning: Definitioner og teori

I januar 2008 bryder pengeinstituttet bankTrelleborg sammen. Sammenbruddet
bliver det første i en række af sammenbrud i danske finansielle virksomheder. Særlig går det ud over de mellemstore banker, blandt andre Roskilde Bank og Amagerbanken. Danmarks største finansielle virksomhed, Danske Bank, har problemer særlig på grund af ekspansion i udlandet, samt fordi banken i de foregående år har været ført en ekspansiv strategi. Fra 2008 iværksættes der en omfattende offentlig
intervention, hvor staten blandt andet garanterer for pengeinstitutternes forpligtelser og indskyder kapital i finansielle virksomheder.
     Bogen beskriver krisen, der rammer Danmark fra 2008. Krisen varer til omkring 2015. I det følgende taler vi – i overensstemmelse med gængs sprogbrug – om krisen fra 2008 som finanskrisen.
     Bogen beskriver herudover også andre kriser, som har ramt dansk økonomi siden 2000. I 2001-02 samt senere – under finanskrisen – i 2008 er der kriser i pensionsbranchen. Det er nødvendigt med offentlig intervention for at sikre en videreførelse af de danske pensionsselskaber. Senest har dansk økonomi i 2020 og 2021 oplevet en stor krise i forbindelse med spredningen af coronavirus. Danske erhvervsvirksomheder og også finansvirksomheder har i 2020-21 modtaget en omfattende offentlig bistand.

Hvad er en finansiel krise?

Vi skal kort komme ind på, hvad der forstås ved en finansiel krise eller – synonymt hermed – finanskrise. Betegnelsen er ikke veldefineret i litteraturen.
     I bogen anvendes finansiel krise eller finanskrise som en betegnelse for en situation, hvor en betydelig del af de økonomiske aktører enten ikke kan leve op til gældende forpligtelser og/eller forventninger, eller hvor de kun kan leve op til gældende forpligtelser og/eller forventninger gennem særlige offentlige tiltag.
     Det fremgår af definitionen, at der kun foreligger en finansiel krise, hvis det er en betydelig del af de økonomiske aktører, som enten ikke kan leve op til gældende forpligtelser eller forventninger, eller som kun kan gøre det, hvis de på en eller anden måde får offentlig hjælp. Hvis et mindre pengeinstitut for eksempel skulle bryde sammen, ville vi ikke tale om en finansiel krise, men derimod nok om en krise i det pågældende finansielle institut.
     Det følger yderligere af definitionen, at der foreligger en finansiel krise, hvis det er nødvendigt med særlige offentlige tiltag, for at økonomiske aktører kan leve op til forpligtelser eller forventninger. Vi vil ikke hengive os til spekulationer om, hvorvidt de offentlige støtteforanstaltninger er nødvendige. Vi går ud fra, at økonomiske aktører – herunder de politiske beslutningstagere – helst vil undgå offentlig støtte, og at den
derfor kun iværksættes, hvis det skønnes, at den er nødvendig.
     Det er umiddelbart klart fra definitionen, at krisen fra 2008 er en finanskrise. Mange finansielle virksomheder kan fra 2008 ikke leve op til gældende forpligtelser eller kan kun gøre det med offentlig støtte. Næsten alle finansielle virksomheder modtager offentlig støtte. Tilsvarende gælder det, at pensionsselskaber i 2001-02 samt senere i 2008 kun kan leve op til gældende forpligtelser med offentlig støtte. Pensionskrisen i 2001-02 samt senere også i 2008 kan derved også ses som finansielle
kriser. Coronakrisen i 2020-21 falder ligeledes ind under bogens definition af en finansiel krise, idet konkurser blandt et bredt udsnit af erhvervsvirksomheder – og derved også tab i finansielle virksomheder – efter alt at dømme kun undgås gennem omfattende offentlig støtte.
     I definitionen siger vi ikke noget om karakteren af de offentlige hjælpeforanstaltninger. Offentlig hjælp kan for eksempel tage form af, at regler lempes, således at de bliver lettere at opfylde. Vi anvender regulatorisk overbærenhed (regulatory forbearance) som betegnelse for en situation, hvor økonomiske aktører kun kan overholde forpligtelser, hvis forpligtelserne gennem offentlig intervention gøres lettere at opfylde, eller hvis myndighederne ikke længere kræver opfyldelse af forpligtelserne.

Former for finansielle kriser

Gælds- og likviditetskriser i kreditinstitutter

Som omtalt definerer vi finansielle kriser som en situation, hvor en
betydelig del af de økonomiske aktører ikke kan leve op til gældende forpligtelser eller forventninger eller kun kan opfylde dem med offentlig hjælp. Afhængig af hvad det er for forpligtelser eller forventninger økonomiske aktører ikke kan leve op til, kan vi skelne mellem to former for finansielle kriser i institutter, der giver udlån (kreditinstitutter), nemlig for det første situationer hvor låntagere har problemer med at leve op til forpligtelser, der følger af gæld, og for det andet situationer, hvor økonomiske aktører har svært ved at leve op til forpligtelser med hensyn til at stille betalingsmidler til rådighed. I det første tilfælde taler vi om gældskriser. I det andet tilfælde taler vi om likviditetskriser.
     I lovgivningen om finansielle virksomheder stilles der krav om, at kreditinstitutter skal være i besiddelse af en vis mindste egenkapital, de såkaldte solvenskrav. Der stilles også krav om, at kreditinstitutter skal have bestemte former for lånekapital, for eksempel at en vis andel af gæld i bestemte situationer kan konverteres til egenkapital. Vi vil betegne det som en gældskrise, hvis finansielle virksomheder ikke kan leve op til disse kapitalkrav. Årsagen er, at krav til finansielle virksomheders kapital opstilles for at sikre, at finansielle virksomheder kan leve op til gældsforpligtelser. Gennem kapitalkrav undgås således problemer omkring finansielle virksomheders manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med indskud og andre former for gæld, som den finansielle virksomhed har optaget.
     Vi vender os mod likviditetskriser i finansielle virksomheder. Det er kendetegnende for banker og andre pengeinstitutter (i Danmark sparekasser og andelskasser), at de finansierer sig kort og giver udlån med en længere løbetid. I forbindelse med den kortfristede finansiering lover pengeinstituttet, at det inden for en kortere tidsfrist – eventuelt umiddelbart på anfordring – vil stille betalingsmidler til rådighed for
kreditorer, f.eks. indskydere. Det har i mange situationer vist sig, at pengeinstitutter
ikke kan leve op til denne forpligtelse, for eksempel fordi indskydere uventet trækker midler ud af pengeinstituttet. Der har også været situationer, hvor pengeinstitutter ikke kan forny en kortfristet finansiering på de ventede vilkår, for eksempel fordi investorer ændrer deres præferencer og ønsker en anden – mere sikker – placering. Der tales i dette sidste tilfælde om ”flight to quality”. Endelig kan der være situationer, hvor pengeinstitutter ikke kan leve op til forpligtelser om at stille betalingsmidler til rådighed i en bestemt form, for eksempel i form af en bestemt valuta.
     Vi taler om likviditetskriser i alle disse tilfælde, hvor finansielle virksomheder ikke kan leve op til forpligtelser om at stille betalingsmidler til rådighed for kunder, og hvor kunderne derfor eventuelt kan komme til at stå i en situation, hvor de mangler midler til at gennemføre betalinger.

Likviditetskriser på værdipapirmarkeder

Likviditetskriser kan optræde ikke alene i pengeinstitutter, men også på værdipapirmarkeder. Der kan blandt investorer være en forventning om, at værdipapirer er likvide, dvs. at papirerne kan sælges forholdsvist hurtigt og med et lille værditab. Eventuelt er der opstillet regler og opbygget institutioner, som skal sikre værdipapirers likviditet. Der kan for eksempel være regler om gennemsigtighed, ligesom det understøtter værdipapirers likviditet, hvis aktører fungerer som ”market makers”, dvs. at de stiller kurser for køb og salg af det pågældende papir. Der kan
optræde situationer, hvor det pludselig bliver vanskeligt for investorer at sælge deres papirer hurtigt og uden at lide et stort værditab. Der tales om, at likviditeten forsvinder fra markedet.

Gældskriser i ikke-finansielle virksomheder eller i husholdninger

I definitionen af en finansiel krise taler vi om, at en betydelig del af økonomiske aktører ikke kan leve op til økonomiske forpligtelser. Det følger af denne definition, at en finansiel krise ikke nødvendigvis forudsætter problemer i finansielle virksomheder. Der ville også foreligge en finansiel krise, hvis for eksempel en betydelig gruppe af ikke-finansielle virksomheder og/eller husholdninger ikke kan leve op til forpligtelser
om at betale på bestemte tidspunkter. Det ville for eksempel være tilfældet, hvis virksomheder i en betydelig branche har så store vanskeligheder, at de må have henstand med lån eller tvinges til en situation med standsning af betalinger. I lovgivningen findes bestemte regler – konkursbehandling, likvidation eller lignende – der fastsætter, hvilke procedurer der skal følges, hvis låntagere ikke kan leve op til deres betalingsforpligtelser.
     Ofte vil der være sammenfald mellem på den ene side gældskriser i finansielle virksomheder og på den anden side gældskriser blandt erhvervsvirksomheder og/eller husholdninger. Hvis for eksempel erhvervsvirksomheder ikke kan betale deres gæld, vil långiverne (altovervejende finansielle virksomheder) også komme i problemer med
deres forpligtelser.

Læs mere af uddraget i den vedhæftede Pdf.