Terrorismeforsættet - En analyse af straffelovens § 114 (ph.d.)

Terrorismeforsættet – En analyse af straffelovens § 114

Denne afhandling foretager den første samlede strafferetlige analyse af terrorismebestemmelsen i straffelovens § 114.

Afhandlingen klarlægger indholdet og rækkevidden af terrorismeforsættet i straffelovens § 114, og i forbindelse hermed behandles forholdet mellem terrorismeforsættet og bestemmelsens objektive gerningsmomenter samt samspillet mellem § 114 og §§ 114 b-e.

Den undersøger også, hvorvidt der er legalitetsmæssige udfordringer ved formuleringen og anvendelsen af straffelovens § 114 og fremsætter konkrete retspolitiske forslag, som vil kunne mindske sådanne udfordringer.

Afhandlingen indeholder endelig en kronologisk oversigt over alle afsagte domme vedrørende § 114 og §§ 114 b-e frem til den 31. marts 2023.

Målgruppe

Terrorismeforsættet henvender sig primært til de aktører, der til dagligt arbejder med terrorlovgivningen, herunder politiet, forsvarsadvokater, anklagemyndigheden og domstolene, men også til andre med en grundlæggende interesse for spændet mellem retssikkerhed og bekæmpelse af terrorisme.

Om forfatteren

Forfatteren, Nanna Grønning-Madsen, er adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og beskæftiger sig bl.a. med national og international strafferet, udlændingeret og retssikkerhed.

____________________________________________________________________________________________

Bogens indhold

Forord

Forkortelser

Liste over figurer

Kapitel 1 - Introduktion

Kapitel 2 - Metode

Kapitel 3 - Grundlæggende om straffelovens § 114

Kapitel 4 - Rammeafgørelsens art. 1 og terrorfinansieringskonventionens art. 2, stk. 1, litra b

Kapitel 5 - Begrænsninger til § 114

Kapitel 6 - Objektive gerningsmomenter - og forsættet dertil

Kapitel 7 - Subjektive gerningsmomenter: Terrorismeforsættet

Kapitel 8 - Terrorismeforsæt hos grupper mv.

Kapitel 9 - Motivets betydning for vurderingen af terrorismeforsættet

Kapitel 10 - Det ikke-konkretiserede forsæt i §§ 114 b-e – og forholdet til terrorismeforsættet i § 114

Kapitel 11 - Vurdering af gældende ret

Kapitel 12 - Konklusion

Kapitel 13 - Retspolitiske forslag

Appendiks

Kilde- og litteraturliste

Litteratur

Doms- og afgørelsesregister

Stikordsregister

____________________________________________________________________________________________

Uddrag af bogen

7.3. Skræmme en befolkning i alvorlig grad

En gerningsperson har opfyldt terrorismeforsættets første led, når han eller hun har forsæt til tre elementer: at ”skræmme”, ”en befolkning” og ”i alvorlig grad”. Af pædagogiske årsager behandles ”en befolkning” først, hvorefter de sidste to elementer behandles samlet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at dette led i terrorismeforsættet er identisk med ordlyden i rammeafgørelsens art. 1 og tydeligt inspireret af ordlyden i terrorfinansieringskonventionens art. 2, stk. 1, litra b, og at der hverken i forarbejderne til disse internationale bestemmelser eller til § 114 findes fortolkningsbidrag hertil.
”En befolkning” må som udgangspunkt skulle fortolkes som befolkningen i et givent land, eksempelvis indbyggerne i Danmark. Et relevant spørgsmål er i den forbindelse, om elementet skal forstås som hele befolkningen i et land, eller om en del af befolkningen også vil være omfattet? Selve elementets ordlyd indikerer, at det er hele befolkningen, som gerningspersonen skal have forsæt til at skræmme, hvilket også understøttes af, at der i langt de fleste af de domme, hvor det første led i terrorismeforsættet eksplicit nævnes i begrundelsen, står ”skræmme befolkningen”. 8 Østre Landsret vurderede også i sagen om Roj TV, at PKK opfyldte terrorismeforsættet ved bl.a. at ”skræmme den tyrkiske befolkning”. Det bemærkes, at kun byrettens begrundelse i Twittersagen skiller sig ud. Her står der uden nærmere forklaring, at tiltalte har haft forsæt til at ”skræmme en befolkning”.
Spørgsmålet om, hvorvidt en befolkning også vil kunne fortolkes som dele/grupper i en befolkning, er uafklaret i dansk retspraksis. Der er dog visse andre forhold, der indikerer, at en sådan fortolkning er brugbar. For det første har bl.a. Sverige, Finland og Holland fortolket ”a population” i rammeafgørelsen til også at omfatte grupper eller dele af befolkningen. For det andet er ét af terrorismens kendetegn at angribe personer, der af for eksempel politiske eller religiøse motiver skiller sig ud fra resten af befolkningen. Dermed må visse minoritetsgrupper anses for at være særligt udsatte i relation til terrorisme fra andre grupper. Her tænkes bl.a. på den jødiske eller den muslimske befolkning i Danmark eller yazidierne i bl.a. Irak. Beskyttelseshensynet bag § 114 må således være lige så stor for eksempelvis politiske grupper eller etniske minoritetsgrupper som for hele den danske befolkning. Dermed vil ét objektivt drab mod en muslim eller mod et medlem af Socialdemokratiet formentlig kunne opfylde elementet om ”en befolkning”, forudsat at gerningspersonen har forsæt til at skræmme hele den muslimske befolkning eller alle medlemmerne af Socialdemokratiet.
I forbindelse hermed er det nærliggende at spørge: Hvilke grupper vil ikke være omfattet af ”en befolkning”? Det er vanskeligt på forhånd at udelukke nogle, men efter min mening vil det være for langt at strække fortolkningen at anse et samlet erhverv, herunder for eksempel alle revisorer eller alle landmænd, for en befolkning. Fortolkningen vil også kunne afhænge af individuelle forhold i et pågældende land. Det er således usikkert, om alle fynboer i et så relativt lille land som Danmark vil kunne anses for en befolkning, mens indbyggerne i en stat i USA formentlig godt vil kunne omfattes af elementet.
I den nærmere afgrænsning af, hvad der kan og ikke kan udgøre en ”gruppe” i § 114-forstand, er forarbejder, retspraksis og litteratur i relation til straffelovens § 266 b blevet undersøgt. Sammenligningen er relevant, da der for at kunne straffe efter § 266 b skal være tale om en udtalelse, hvorved ”en gruppe af personer" trues, forhånes eller nedværdiges på grund af dens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelige, tro eller seksuelle orientering. Undersøgelsen af gerningsmomentet ”en gruppe af personer” i § 266 b giver visse bidrag til fortolkningen af en i § 114 omfattet gruppe i befolkningen. Mens forarbejderne til § 266 b indeholder ganske få bidrag til forståelsen og fortolkningen af ”en gruppe af personer”, bidrager ordlyden i § 266 b med konkrete eksempler på beskyttede befolkningsgrupper, der som udgangspunkt også vil kunne omfattes af en befolkningsgruppe i §  114. Derudover har Rigsadvokaten i meddelelsen om hadforbrydelser anført, at begrebet ”en gruppe af personer” ikke omfatter enhver gruppering af mennesker. ”Gruppen af personer, som forhånes mv., kan således blive så stor/ mangfoldig, at udtalelsen ikke anses for en overtrædelse af § 266 b. En gruppe af personer i § 266 b’s forstand skal have et fælles træk/karakteristikum og dermed udgøre en ”bestemt” gruppe for at være omfattet af bestemmelsen”. Dette krav om en nærmere afgrænsning af den konkrete gruppe synes også relevant for en befolkningsgruppe omfattet af § 114. Den konkrete gruppe af personer i befolkningen vil således for at være omfattet af det første led i terrorismeforsættet skulle have et fælles karakteristikum, der binder dem sammen som netop en særskilt gruppe i befolkningen.
Det er dog værd at bemærke sig, at § 114 og § 266 b har væsentlige forskelle, der gør, at man ikke blot vil kunne overføre fortolkningsbidrag fra § 266 b til § 114 én til én. § 266 b angiver således som nævnt specifikt beskyttede befolkningsgrupper, mens § 114 mere bredt angiver en befolkning. Derved vil flere grupper – selv om gruppen skal afgrænses til en ”bestemt” gruppe – kunne omfattes af § 114 end af § 266 b. For at eksemplificere forskellen kan nævnes TfK 2013.967 V, hvor landsretten stadfæstede byrettens vurdering om, at ”personer, der ikke er danskere, ikke kan udgøre ”en bestemt gruppe af personer” i straffelovens § 266 b-forstand”. I relation til § 114 vil det derimod ikke være utænkeligt, at en person, der angriber udenlandske personer i Danmark med forsæt til at skræmme alle ikke-danskere i Danmark, vil kunne opfylde terrorismeforsættets første led. Derudover er det en vigtig forskel mellem de to bestemmelser, at § 266 b kriminaliserer udtalelser af truende, forhånende eller nedværdigende karakter, mens § 114 kriminaliserer handlinger, der kan tilføje alvorlig skade. Beskyttelsesinteressen i § 266 b er således befolkningsgruppers menneskelige værdighed, mens den i §  114 er et land eller en international organisations grundlæggende sikkerhed.
De to andre elementer i dette led af terrorismeforsættet er ”skræmme i alvorlig grad”. Som anført er hele elementet omfattet af forsætskravet, hvorfor gerningspersonen skal have forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad.