Bog: Sikkerhed i løsøre
372,00 kr. 465,00 kr. inkl. moms

Bogen behandler de centrale spørgsmål vedrørende sikkerhed i løsøreaktiver

Bogen dækker således følgende emner:

  • Panteret
  • Bestanddele og tilbehør
  • Virksomhedspant
  • Ejendomsforbehold
  • Ejendomsovergang
  • Tilbageholdsret

Målgruppe

Bogen er en studiebog, men den har også relevans for praktikere, herunder advokater og pengeinstitutter.

Om forfatteren

Anders Ørgaard er professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Anders Ørgaard arbejder desuden som advokat (H) ved TVC Advokatfirma. Han har publiceret bøger og artikler om formueretlige og processuelle emner, herunder finansierings- og panteret, erstatningsret, insolvensret og voldgift.

Bogens indhold

Kapitel I - Indledning
Kapitel 2 - Panteret
Kapitel 3 - Bestanddele og tilbehør
Kapitel 4 - Virksomhedspant
Kapitel 5 - Ejendomsforbehold
Kapitel 6 - Ejendomsretlige aspekter
Kapitel 7 - Tilbageholdsret

Uddrag af kapitel 1 (læs hele uddraget her)

1.2 Sikkerhedsformer

I denne fremstilling belyses tre sikkerhedsformer. Disse sikkerhedsformer er panteret, ejendomsforbehold og tilbageholdsret. Disse tre sikkerhedsformer introduceres kort i det følgende.

Panteret er formuerettens centrale kreditsikringsinstrument. Som løsøresikkerhedsret kan panteret forekomme i fire forskellige former. Disse er i form af håndpanteret, underpanteret, tilbehørspanteret og virksomhedspanteret. Disse fire forskellige former gennemgås hver for sig senere i fremstillingen.

Ud over panteret fungerer ejendomsforbehold som en sikkerhedsret. Dette instrument kan imidlertid kun benyttes i forbindelse med ejerskifte (køb/salg). Dette sætter naturligvis en begrænsning for anvendelsen af ejendomsforbehold.

Sikkerhedsmæssigt virker finansiel leasing på nogenlunde samme måde som køb med ejendomsforbehold. Ved finansiel leasing bevares ejendomsretten således hos overdrageren af aktivet. Finansiel leasing omtales ikke nærmere i nærværende fremstilling, jf. nærmere om finansiel leasing Lennart Lynge Andersen og Erik Werlauff: Kreditretten s. 265 ff., Jesper Berning: Finansieringsret s. 309 ff., Poul Gade: Finansiel leasing s. 44 ff. samt Morten Schwarz Nielsen og Kristian Buus-Nielsen: Finansiel leasing.

Tilbageholdsretten virker som en sikkerhedsret. Den gælder eksempelvis til fordel for den reparatør, som har repareret en løsøregenstand. Reparatøren har via tilbageholdsretten en sikkerhed for sin betaling for reparationen i den pågældende løsøregenstand. Tilbageholdsretten bygger således ikke nødvendigvis på, at sikkerhedsstillelsen er aftalt.

1.3 Obligationsret og tingsret

Uanset sikkerhedsformen sondres mellem på den ene side aftalerelationen mellem den, der stiller sikkerhed, og den, der modtager sikkerhed, og på den anden side forholdet til sikkerhedsstillerens kreditorer. Disse kreditorer søger at gennemføre deres krav mod sikkerhedsstilleren (overdrageren) ved kreditorforfølgning. Den første sondring kan systematisk placeres som obligationsret, da den vedrører retsforholdet mellem to aftaleparter – for eksempel panthaveren og pantsætteren. Den anden sondring er tingsretlig. Konflikten ved kreditorforfølgning ligger ikke mellem aftaleparter, men mellem to andre parter, der hver for sig ønsker en ret i løsøregenstanden.

Kreditorforfølgning kan enten ske som individualforfølgning eller som universalforfølgning. Som individualforfølgning regnes udlæg og arrest. Som universalforfølgning regnes konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling og insolvent dødsbobehandling.

En aftale om sikkerhedsret i form af for eksempel en panteret er i forholdet mellem parterne undergivet sædvanlige aftaleretlige regler. Det afgøres således efter almindelige aftaleretlige principper, om der er indgået en aftale, og hvad indholdet af denne aftale er. Traditionel aftaleret bestemmer ligeledes, om aftalen om sikkerhedsretten er gyldig. I tilfælde af misligholdelse, hvilket som oftest er betalingsmisligholdelse, gælder obligationsretlige regler, idet der dog visse steder er detailregulering af den pågældende sikkerhedsaftale. For eksempel skal der ved panteret i løsøre gives påkrav, jf. tinglysningslovens § 47, stk. 2, jf. 42 a, stk. 2, før panthaveren kan forlange den samlede gæld betalt.

Herved adskiller aftalen om sikkerhedsstillelse sig ikke fra andre aftaleforhold. Det er således velkendt, at en række aftaler som udgangspunkt er styret af de ulovbestemte obligationsretlige regler, men at disse regler viger, hvor der foreligger en særlig lovregulering. Som eksempel herpå kan nævnes købelovens § 78, stk. 1, nr. 1, hvorefter forbrugerkøberen kan forlange afhjælpning fra sælgerens side. Som et andet eksempel kan nævnes funktionærlovens § 2, stk. 2, om opsigelse af aftaler med en funktionær. I begge tilfælde viger almindelige obligationsretlige regler for en særregulering.

Mens det således i partsrelationen er almindelige aftaleretlige og obligationsretlige regler, som gælder, stilles der i forhold til pantsætterens kreditorer tillige krav om iagttagelse af en sikringsakt. For panteret i løsøre skal kravet om sikringsakt iagttages enten i form af rådighedsberøvelse eller i form af tinglysning. For en håndpanteret er sikringsakten rådighedsberøvelse. Tinglysning er sikringsakt for underpanteret, tilbehørspanteret og virksomhedspanteret. Kravet om sikringsakt gælder også for panteret i andre aktivtyper end løsøre. For panteret i en fast ejendom er sikringsakten ligeledes tinglysning, mens det for værdipapirer er registrering i Værdipapircentralen.

I relation til sikringsakt udmærker ejendomsforbehold sig frem for panteret ved, at sikringsakt som hovedregel ikke er påkrævet. Bilbogssystemet modificerer dog dette udgangspunkt. Herefter kræves tinglysning også af ejendomsforbehold.

I forholdet til aftaleerhververe har sikringsaktskravet en tilsvarende virkning. Den aftaleerhverver, som køber en løsøregenstand, som er kommet på afveje i omsætningen, må derfor tåle, at et ejendomsforbehold eller en tinglyst underpanteret som hovedregel kan danne grundlag for vindikation.