Bog: Købsretten
600,00 kr. 750,00 kr. inkl. moms

OBS: Købsretten, 9. udgave er desværre udsolgt. 

 

Købsretten, 9. udgave er en opdateret og revideret gennemgang af reglerne om dansk og internationalt løsørekøb, forbrugerkøb og køb af fast ejendom!


I bogen beskrives de køberetlige grundbegreber og beskrivelser grundigt, ligesom de forskellige misligholdelsestyper og beføjelser ved misligholdelse gennemgås. Overalt er teksten opdateret med de nye regler, som implementerer varedirektivet og direktivet om digitalt indhold i købeloven, og som er trådt i kraft pr. 1. januar 2022.

Bogens hovedfokus er på løsørekøb, herunder internationale køb, som er behandlet i et særskilt kapitel. Endvidere er de særlige regler, som gælder i forbrugerkøb, behandlet i et kapitel for sig. Det samme er tilfældet for så vidt angår reglerne om køb og salg af fast ejendom, som kun i begrænset omfang er fastsat ved lovgivning

Forfatterne gennemgår bl.a.:

  • Kontraktforpligtelser og misligholdelse heraf
  • Købelovens anvendelsesområde
  • Køb af løsøre – parternes ydelser
  • Betalingsforsinkelse
  • Leveringsforsinkelse
  • Mangelsbegrebet


Bogen er overalt forsynet med henvisninger til relevant litteratur og retsafgørelser, og der er inddraget illustrative afgørelser afsagt af Forbrugerklagenævnet.


Målgruppe

Advokater

Studerende ved de videregående uddannelse

 

Om forfatterne

Professor emeritus Nis Jul Clausen, Syddansk Universitet.

Professor Hans Henrik Edlund, Aarhus Universitet

Professor Anders Ørgaard, Aalborg Universitet.

 

------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1
Om kontraktforpligtelser og deres misligholdelse
1.1. Indledning – købsaftalen
1.2. Rigtig opfyldelse


Kapitel 2
Tilgrænsende kontraktområder
2.1. Indledning
2.2. Købelovens anvendelsesområde
2.3. Leje
2.4. Lån
2.5. Forvaring
2.6. Pengelån mv.
2.7. Gaver og lignende
2.8. Tjenesteydelser

Kapitel 3
Køb af løsøre – parternes ydelser
3.1. Grundbegreber
3.2. Købeloven
3.3. Parternes ydelser

Kapitel 4
Misligholdelsesbeføjelser
4.1. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser
4.2. Reklamationspligt – passivitet

Kapitel 5
Betalingsforsinkelse
5.1. Misligholdelse af købsaftalen
5.2. Købers misligholdelse
5.3. Hævebeføjelsen
5.4. Naturalopfyldelse
5.5. Købers erstatningspligt
5.6. Sælgers reklamationspligt
5.7. Sælgers beføjelser ved købers insolvens

Kapitel 6
Leveringsforsinkelse 
6.1. Sælgers misligholdelse
6.2. Forsinkelse med salgsgenstandens levering
6.3. Naturalopfyldelse
6.4. Hævebeføjelsen
6.5. Sælgers erstatningspligt
6.6. Købers reklamationspligt

Kapitel 7
Mangler
7.1. Mangelsbegrebet – indledning
7.2. Beskrivelse af varen
7.3. Sælgerens oplysninger
7.4. Manglende oplysninger fra sælgeren 
7.5. Generel vurdering af salgsgenstanden
7.6. Kvantitetsmangler
7.7. Fravigelse ved aftale
7.8. Køb på auktion
7.9. Tidspunktet for mangelsbedømmelsen
7.10. Købers beføjelser
7.11. Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelserne
7.12. Købers reklamationspligt
7.13. Fortabelse af mangelsbeføjelserne efter §§ 54 og 83
7.14. Vanhjemmel 

Kapitel 8
Fordringshavermora 
8.1. Fordringshavermora

Kapitel 9
Forbrugerkøb
9.1. Introduktion
9.2. Begreber og definitioner
9.3. Parternes ydelser
9.4. Forsinkelse 
9.5. Mangler i forbrugerkøb

Kapitel 10
Internationale køb
10.1. Introduktion
10.2. Anvendelsesområdet for den internationale købelov CISG
10.3. Fravigelse af CISG
10.4. Fortolkning af konventionen
10.5. Aftaleretlige spørgsmål og retlige forhold, der ikke reguleres af CISG
10.6. Parternes ydelser
10.7. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser

Kapitel 11
Køb af fast ejendom
11.1. Købsaftalens genstand
11.2. Indgåelse af aftaler om overdragelse af fast ejendom
11.3. Risikoovergang i ejendomshandler
11.4. Refusionsopgørelse
11.5. Deponering og frigivelse af købesummen
11.6. Parternes hovedydelser og misligholdelse

Litteratur
Doms- og afgørelsesregister 
Stikordsregister

 

-----------------------------------------------------------------------------------

 

Uddrag af bogen

Kapitel 9
Forbrugerkøb

9.1. Introduktion
Ud fra den betragtning, at forbrugeren præsumptivt er den svage part i en aftale, som forbrugeren indgår med en erhvervsdrivende, findes der i lovgivningen en lang række bestemmelser, som i forhold til andre situationer tillægger forbrugeren en særlig gunstig retsstilling. Sådanne bestemmelser findes eksempelvis i aftaleloven, renteloven, forbrugeraftaleloven, kreditaftaleloven samt som nævnt tidligere i købeloven. Fælles for disse bestemmelser er, at de anvender det samme forbrugerbegreb i relation til anvendelse af reglerne – for forbrugerkøbs vedkommende køb som »en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv«, jf. KBL § 4 a, stk. 1, omtalt nærmere straks nedenfor i afsnit 9.2.2.
     De særlige forbrugerbeskyttelsesregler i de forskellige love er typisk ufravigelige – beskyttelsespræceptive – i forhold til forbrugeren. Der findes dog også i forbrugerlovgivningen eksempler på bestemmelser, hvor forbrugeren tillægges en i forhold til ikke-forbrugere gunstigere retsstilling, men således at bestemmelserne alene er deklaratoriske og dermed kan fraviges ved aftale mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende. Et eksempel herpå er KBL § 72 om købesummens størrelse.
     At en bestemmelse er beskyttelsespræceptiv i forhold til forbrugeren indebærer, at forbrugerens retsstilling, som den fremgår af bestemmelsen, ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for forbrugeren. En senere ændring af en allerede indgået aftale vil normalt ej heller kunne fravige den præceptive bestemmelse.1 Aftalevilkår, der er i strid med en præceptiv bestemmelse, er uden retsvirkning. Præceptive bestemmelser kan heller ikke fraviges til skade for forbrugeren som følge af sædvane eller kutyme,
og det er i den sammenhæng uden betydning, om forbrugeren er bekendt med sædvanen eller kutymen.
     De køberetlige regler om forbrugerkøb blev oprindelig ved lov nr. 147 af 4. april 1979 indsat i købeloven som et særligt afsnit om forbrugerkøb, jf. §§ 72-87. Bestemmelserne var en følge af købelovsudvalgets betænkning nr. 845/1978 om forbrugerkøb (forbrugerkøbsbetænkningen). Ved lov nr. 213 af 22. april 2002 blev der foretaget visse ændringer i og tilføjelser til forbrugerkøbsreglerne, hvorved EU’s direktiv (99/44/ EF) om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed blev implementeret i dansk ret. Forbrugerkøbsreglerne blev desuden ændret ved lov nr. 1460 af 17. december 2013 som følge af EU’s direktiv (2011/83/EU), som blandt andet ændrer forbrugerdirektivet fra 1999.
     Senest og med ikrafttræden den 1. januar 2022 er der gennemført omfattende ændringer i købelovens bestemmelser om forbrugerkøb. Ændringerne implementerer indholdet af varedirektivet (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (2019/771/EU) af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning
(2017/2394/EU) og direktiv (2009/22/EF) og om ophævelse af direktiv (1999/44/EF)) og direktivet om digitalt indhold (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2019/770/EU) af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester) i dansk ret. I modsætning til de tidligere direktiver om forbrugerkøb er de to direktiver totalharmoniseringsdirektiver. Det vil sige, at der som
udgangspunkt ikke inden for de områder, som direktiverne regulerer, kan indføres eller opretholdes andre regler end dem, der følger af direktiverne. På enkelte områder giver direktiverne dog udtrykkelig mulighed for, at medlemsstaterne kan have regler, der afviger fra direktivernes ordning. Lovændringerne er udarbejdet på grundlag af Delbetænkning I (nr. 1576/ 2021) om gennemførelse af varedirektivet og direktivet om
digitalt indhold (delbetænkningen).
     Disse særlige forbrugerkøbsregler, som nu findes i KBL §§ 72-87, behandles i dette kapitel. Der vil blive lagt vægt på at behandle de generelle regler om forbrugerkøb, som primært er en følge af implementeringen af varedirektivet. De ganske omfattende og detaljerede regler om købsaftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester, som findes i direktivet om digitalt indhold, vil under hensyn til denne fremstillings formål kun blive omtalt i begrænset omfang.
     Købeloven er som nævnt indledningsvis i kapitel 1 som udgangspunkt deklaratorisk, jf. § 1, stk. 1. Men en række af købelovens regler er gjort ufravigelige i forbrugerkøb, jf. § 1, stk. 2. De regler, der er beskyttelsespræceptive, er først og fremmest de bestemmelser, som findes i købelovens afsnit om forbrugerkøb. Bestemmelserne i §§ 73-79, § 80, stk. 1, samt §§ 81-87 kan ikke fraviges til skade for købere med forbrugerstatus. Reglerne om leveringssted, forsinkelse m.v., mangler, mangelsbeføjelser, erstatning for mangler, reklamation over mangler samt om handelsmæssige garantier kan således ikke fraviges til skade for forbrugeren. KBL § 72 om købesummen er er derimod deklaratorisk og gælder derfor, medmindre forbrugeren og den erhvervsdrivende aftaler andet.
     Herudover kan enkelte af købelovens almindelige regler ikke fraviges til skade for køberen i forbrugerkøb, jf. KBL § 1, stk. 2. Dette gælder således, ud over § 4 a, som definerer forbrugerkøb, § 2, stk. 1, 2. pkt., om bestillingskøb, § 50 om efterlevering når sælger har leveret en for ringe mængde, samt følgende bestemmelser om afvisning af leverede genstande og ophævelse af køb, §§ 55 og 56 samt § 57, stk. 2.
     Såfremt der ikke gælder særlige regler for forbrugerkøb, finder købelovens almindelige regler anvendelse også på disse køb. En række af købelovens almindelige bestemmelser gælder dog ikke i forbrugerkøb, idet de er erstattet af særregler i købelovens forbrugerkøbsafsnit. De almindelige køberetlige regler, som er erstattet af særregler købelovens afsnit forbrugerkøb, er, jf. KBL § 1 a, stk. 3:

• § 5 om købesummens størrelse,
• §§ 10 og 11 samt § 17, stk. 2, om leveringsstedet og risikoens overgang, når køberen ikke skal afhente salgsgenstanden hos sælger,
• §§ 12 og 13 om tiden for købsaftalens opfyldelse,
• § 21, stk. 2, om forsinkelse,
• §§ 42 og 43, stk. 1 og 2, om mangler og erstatning i forbindelse hermed,
• § 44 om tidspunktet for mangelsbedømmelsen ved sælgers forsømmelse,
• § 48 om salg på auktion,
• § 49 om sælgers afhjælpningsret,
• §§ 52-54 om reklamation ved mangler,
• §§ 57, stk. 1 og 58 om afvisning af leverede genstande og ophævelse af køb.


Købelovens regler om forbrugerkøb har samme anvendelsesområde som lovens almindelige regler. Det vil sige, at de gælder for alle køb undtagen køb af fast ejendom, jf. KBL § 1 a, stk. 1.6 Dog anses køb af levende heste ikke som forbrugerkøb, jf. § 4 a, stk. 8. Desuden er det således, at mens bestillingskøb i almindelighed kun er omfattet af købeloven, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen nødvendige materialer tilvejebringes af fremstilleren (sælgeren), er reglerne om bestillingskøb i forbrugerkøb anvendelige, uanset om materialerne tilvejebringes af sælger eller køber, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. Er der tale om helt eller delvis bytte, er forbrugerkøbsreglerne også anvendelige, hvis betingelserne i § 4 a, stk. 1, er opfyldte, jf. KBL § 2, stk. 2.7 Indgår (forbruger)køberens gamle bil i bytte i forbindelse med købet af en ny privatbil hos en bilforhandler, er købet af den nye bil således et forbrugerkøb. I modsætning til i købelovens almindelige bestemmelser findes der særlige regler i forbrugerkøb, når aftalen vedrører digitalt indhold og digitale tjenester.
     Det skal bemærkes, at CISG ikke finder anvendelse på forbrugerkøb, jf. art. 2, litra a).

Læs mere af uddraget i den vedhæftede PDF.