Bog: Individets grundlæggende rettigheder
780,00 kr. 975,00 kr. inkl. moms

Denne meget populære og velansete lærebog kommer nu i en 3. udgave.

Bogen omhandler individets grundlæggende rettigheder, som disse er beskyttet i dansk ret. Bogen integrerer Grundlovens rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i én samlet fremstilling. Herved træder forskelle og ligheder mellem den grundlovssikrede og den europæiske rettighedsbeskyttelse klart frem.

Bogen behandler først nogle generelle spørgsmål om menneskerettighedernes historie, kilder, fortolkning, anvendelsesområde m.m. Herefter gennemgås de rettigheder, som er mest relevante i en dansk sammenhæng:

  • Forbuddet mod tortur og anden mishandling
  • Den personlige frihed
  • Retten til privat- og familieliv
  • Religionsfriheden
  • Ytrings- og informationsfriheden
  • Forsamlingsfriheden
  • Foreningsfriheden
  • Ejendomsretten
  • Retten til forsørgelse
  • Forbuddet mod diskrimination
  • Retten til en retfærdig rettergang og effektive retsmidler

Bogen er skrevet i et klart og forståeligt sprog og rummer en række illustrative eksempler fra den righoldige retspraksis.

Målgruppe

Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den er også nyttig som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere og andre retsanvendere samt for alle andre med interesse for individets grundlæggende rettigheder.

Om forfatteren

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret (menneskerettigheder) ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og har skrevet en række bøger og artikler om menneskeretlige, forfatningsretlige og folkeretlige emner.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Menneskerettighedernes historie, idé og anvendelsesområde
Kapitel 2 - Menneskerettighedernes kilder og deres status i dansk ret
Kapitel 3 - Menneskerettighedernes indhold og fortolkning
Kapitel 4 - Grænser for menneskerettigheder
Kapitel 5 - Retten til ikke at blive udsat for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling/straf
Kapitel 6 - Retten til personlig frihed
Kapitel 7 - Retten til privat- og familieliv
Kapitel 8 - Retten til religionsfrihed
Kapitel 9 - Retten til ytrings- og informationsfrihed
Kapitel 10 - Retten til forsamlingsfrihed
Kapitel 11 - Retten til foreningsfrihed
Kapitel 12 - Retten til ejendom
Kapitel 13 - Retten til forsørgelse – og andre sociale rettigheder
Kapitel 14 - Retten til ikke at blive diskrimineret
Kapitel 15 - Retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler imod rettighedskrænkelser

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1. Rids af menneskerettighedernes historie – i et dansk perspektiv

Ideen om menneskerettigheder har eksisteret i filosofien siden Oldtiden. Først fra slutningen af 1700-tallet blev menneskets grundlæggende rettigheder imidlertid anerkendt som forfatningsretlige normer; i Danmark med Grundloven af 1849. Rettighedstanken fik en ny dimension og fornyet gennemslagskraft efter 1945 med internationaliseringen af menneskerettighederne gennem vedtagelse af en række globale og regionale menneskerettighedskonventioner. Navnlig EMRK fra 1950 har drevet den europæiske rettighedsudvikling, men også EU’s grundlæggende rettigheder har stigende betydning. Også i Danmark har menneskerettighederne således i kraft af den internationale udvikling fået øget betydning. I de senere år er menneskerettighederne og den måde, de har udviklet sig på, imidlertid blevet genstand for øget kritik, både i og uden for Danmark.

Menneskerettighedstankens rødder i Oldtiden
Tanken om, at det enkelte menneske har nogle medfødte rettigheder, har årtusindgamle europæiske rødder. Rettighedstanken kan spores tilbage til Oldtidens Grækenland, hvor den blandt andet finder udtryk i Aristoteles’ statslære og i stoikernes forestillinger om en naturgiven lov for alle mennesker og dyr og heraf følgende naturlige rettigheder for mennesket. Ideen om en naturgiven retsorden blev overtaget af Romerretten og videreført i kristendommens tanke om gudgivne rettigheder og en grundlæggende humanistisk samfundsetik. Rettighedstanken har således rødder i religiøse og naturretlige (metafysiske) forestillinger om, at mennesket alene i kraft af at være menneske er bærer af visse umistelige rettigheder. Datidens samfund var imidlertid ikke præget af respekten for menneskerettigheder, men derimod af fyrster, konger og kejsere, som på vegne af en lille elite herskede over og undertrykte masserne, som måtte leve i ufrihed og fattigdom. Menneskerettigheder var således i denne periode overvejende blot en filosofisk og moralsk vision.

Tidlige forløbere i Middelalderen

Menneskerettighederne blev først til ret langt senere. Forløbere for rettighedernes gennembrud i 1700-tallet kan findes i Middelalderen. Fra England kendes det berømte Magna Carta (1215) – et frihedsbrev fra kongen til lokale baroner, der garanterede adelsstanden visse friheder og rettigheder over for kongen. Nok så vigtige er de senere engelske Habeas Corpus Acts (1640/1679) – med retssikkerhedsgarantier ved indgreb i den personlige frihed og den private ejendomsret, samt Bill of Rights (1689) – den engelske konges håndfæstning (et dokument, hvori kongen afgiver visse løfter for sin regeringstid), der ikke blot grundfæstede parlamentets suverænitet, men også rummede den ny konges løfte om ikke at krænke folkets »sande, gamle og uomtvistelige rettigheder og friheder«, herunder religionsfrihed og forbud mod grusomme eller uforholdsmæssige straffe. Også rettighederne i Grundloven af 1849 har historiske forløbere i de håndfæstninger, som Middelalderens valgkonger gav til adelen ved bestigelse af tronen. Berømt er Erik Klippings Håndfæstning (1282), som bl.a. rummer løfter om ikke at foretage vilkårlige fængslinger, straffe uden lovhjemmel eller pålægge bønder tvangsarbejde, samt respektere næringsfriheden og den private ejendomsret, beskytte kirkens frihed og kun stævne folk for de retmæssige domstole.

Forfatningssikrede rettigheder
Den moderne menneskeret siges at være blevet født i forbindelse med de demokratiske frihedsrevolutioner i slutningen af 1700-tallet. Oplysningstidens tanker om det enkelte menneskes krav på frihed og andel i statsstyret inspirerede til revolte mod undertrykkende regimer. Da de nordamerikanske kolonier i 1776 i Guds navn erklærede deres løsrivelse fra den Britiske Krone og siden vedtog en uafhængig forfatning (1787) med et katalog af rettigheder (1789/1791), satte dette en frihedsbølge i bevægelse, som snart også nåede Europas kyster. Den blodige franske revolution fulgte efter i 1789, og man proklamerede her Erklæringen om Menneskelige og Borgerlige Rettigheder (1789). Dønningerne fra Frankrig bredte sig i de følgende årtier til det øvrige Europa og nåede Danmark i 1849.

Danmarks Riges Grundlov af 1849
Danmark havde siden 1661 haft enevælde – en styreform, hvor kongen anses som suveræn og derfor principielt har uindskrænket magt. Indflydelsen fra omvæltningerne ude i Europa og den bagvedliggende liberale-demokratiske idé gjorde sig imidlertid gældende fra slutningen af 1700-tallet. Op gennem første halvdel af 1800-tallet øgedes utilfredsheden med den enevældige styreform, og et stigende krav om en fri og demokratisk forfatning efter udenlandsk forbillede voksede frem. For at tage dampen af kedlen havde Frederik VI i 1835 etableret fire rådgivende stænderforsamlinger med folkelig repræsentation. Men det var ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille befolkningen. Da en (ny) revolution brød ud i Paris tidligt i 1848, spirede oprørsstemningen også i Danmark. Danmark undgik dog en blodig revolution. I 1848 besluttede den nytiltrådte Kong Frederik VII at indkalde en Grundlovgivende Rigsforsamling, som skulle formulere udkast til en ny, demokratisk forfatning for Danmark. Et udkast blev færdigforhandlet, godkendt af kongens regering og endeligt underskrevet af kongen som Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849. Som i andre europæiske lande blev menneskerettigheder grundfæstet som et centralt element i den nye demokratiske forfatning. Selv om Grundloven siden er blevet revideret tre gange (i 1866, 1915 og 1953), er store dele af dens nutidige indhold næsten identisk med Grundloven af 1849. Det gælder også Grundlovens rettighedsbestemmelser, hvis indhold derfor i vidt omfang er bestemt af datidens problemer og behov.