Folkeret og menneskerettigheder

En dybdegående indføring i folkeretten og menneskerettigheder

Folkeret og Menneskerettigheder giver en indføring i folkeretten og de internationale menneskerettigheder med fokus på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Bogen er delt op i to dele:

• Del I: Folkeretten
• Del II: Menneskerettigheder

Målgruppe

Bogen er i første række skrevet til brug for undervisningen på jurastudiets bacheloruddannelse. Men den kan også være til nytte for praktikere og andre, som har behov for aktuel viden om folkeret og beskyttelsen af menneskerettigheder på europæisk plan.

Anmeldelse af bogen

"Bogen er velstruktureret og skrevet på et godt og klart dansk. Den vil således ikke blot være nyttig for universitetsstuderende, men også for praktikere, der har brug for et opslagsværk eller generel opdatering af deres grundlæggende folkeretlige viden. Særligt værdifuldt for et dansk publikum er det, at bogen ikke blot i kapitel 7 (»Folkeret og dansk ret«), men gennemgående, hvor det er relevant, har fokus på danske forhold og dansk retspraksis." 

Anmeldelsen (af del I) er bragt i UfR nr. 6/2020 side 50. Anmeldelsen er skrevet af Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

Om forfatterne

Ole Terkelsen er lektor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. underviser i folkeret.

Jens Vedsted-Han­sen er professor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. underviser i menneskeret.

Louise Halleskov Storgaard er lektor ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, hvor hun bl.a. underviser i menneskeret

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Del l Folkeretten
Kapitel 1. Grundprincipper
Kapitel 2. Folkerettens subjekter
Kapitel 3. Folkerettens kilder
Kapitel 4. Traktatretten
Kapitel 5. Jurisdiktion
Kapitel 6. Immunitet
Kapitel 7. Folkeret og dansk ret

DEL II Menneskerettigheder
Kapitel 8. Det internationale menneskerettighedssystem
Kapitel 9. Retten til liv og personlig integritet
Kapitel 10. Ret til frihed og bevægelsesfrihed
Kapitel 11. Privat- og familieliv, hjem og kommunikation
Kapitel 12. Religions- og ytringsfrihed
Kapitel 13. Organisations- og forsamlingsfrihed
Kapitel 14. Beskyttelse mod diskrimination

Uddrag af kapitel 1 (læs hele uddraget)

Indledning

Folkeret er de internationale retsregler, der gælder for stater, internationale organisationer og andre folkeretssubjekter. Udtrykket »folkeret«, som går tilbage til romerretten (»ius gentium«), anvendes bl.a. i de skandinaviske lande og Tyskland. I de fleste andre stater anvendes udtrykket international ret.

Den moderne folkerets rødder går flere hundrede år tilbage. Folkerettens udvikling hang sammen med europæisk statsdannelse, som affødte et behov for regulering af staters indbyrdes forhold. Som en af folkerettens grundlæggere peges ofte på den hollandske jurist Hugo Grotius (1583-1645), hvis hovedværk »Tre bøger om krigens og fredens ret« (1625) længe forblev en førende fremstilling. Mange andre forfattere øvede også indflydelse. Den tidlige folkeretlige litteratur var præget af naturretlig tænkning, dvs. tanker om visse regler overordnet den af staterne skabte ret. I moderne fremstillinger af folkeretten fokuserer forfattere normalt på de internationale retsregler, som faktisk gælder.

Et formål med folkeretten har traditionelt været at sikre staternes fredelige sameksistens. I folkeretten reguleres således emner som staters jurisdiktion, diplomatiske forbindelser og magtanvendelse. Den moderne folkerets emnekreds rækker dog langt videre. På regionalt og globalt niveau har der i løbet af det 20. århundrede udfoldet sig et øget samarbejde – og en afhængighed – staterne imellem, som har resulteret i international retsskabelse på talrige områder. Folkeretten har i samme periode udviklet sig fra primært at være en regulering af staternes indbyrdes forhold til nu også at regulere forholdet mellem stat og borger i adskillige sammenhænge, bl.a. i form af regler om menneskerettigheder.

Et forhold af stor betydning for den moderne folkeret har været, at de internationale aktører er langt flere end tidligere. De internationale retsforhold var engang domineret af et mindre antal vestlige stater. Siden midten af det 20. århundrede er antallet af stater væsentligt forøget og udgør nu omkring 193. Der er hermed mange særinteresser i spil. I samme periode er der oprettet flere hundrede mellemstatslige organisationer. De udgør et vigtigt forum for internationalt samarbejde og retsskabelse. Der er tillige etableret et større antal internationale domstole m.v., som bidrager til folkerettens udvikling.

I en europæisk kontekst har EU-samarbejdet haft en ganske særlig betydning. EU-retten er i dag en selvstændig juridisk disciplin, men nogle EU-retlige emner vil også blive berørt i denne fremstilling.

Det er sigtet med bogens del I at give et indblik i folkerettens grundlag og grundstruktur samt forhold til national ret. Et særskilt formål er at belyse folkerettens betydning i en dansk kontekst. Foruden international praksis inddrages derfor i vidt omfang også danske eksempler til at illustrere de enkelte emner. I kap. 2-7 omtales folkerettens subjekter, dens kilder, traktatretten, staters jurisdiktion, immunitet og folkerettens virkning i dansk ret.1 I dette kapitel introduceres udvalgte grundprincipper i folkeretten.

I FN-pagtens art. 2 er der fastsat en række grundsætninger for FN. Disse grundsætninger, som alle hører til folkerettens byggesten, er bl.a. videreudviklet i FN’s Generalforsamlings resolution 2625 (XXV) fra 1970 med titlen »Declaration on Principles of International Law concerning Friendly Relations and Co-operation among States in accordance with the Charter of the United Nations«, som blev vedtaget i anledning af 25-året for FN’s oprettelse. FN-pagtens art. 2 er udgangspunkt for fremstillingen i det følgende.

De grundprincipper, som behandles i dette kapitel, har karakter af retlige principper. Principperne har ikke alene grundlag i FN-pagten, men er også i forskelligt omfang anerkendt som almindelige sædvaneretlige normer. Der er samtidig tale om principper af væsentlig betydning i international politik såvel i dag som tilbage i tiden. Det følgende fokuserer på det retlige indhold af de enkelte grundprincipper, men der gives tillige et glimt af den historiske og politiske kontekst, hvori principperne er opstået.