Bog: Miljøret
972,00 kr. 1.215,00 kr. inkl. moms
Bemærk: Online bøger sælges kun til virksomheder

Overblik over miljøretten i Danmark med praktisk fokus

Hensigten med bogen er at give overblik over de mange og komplekse regelsæt, der regulerer fysisk planlægning, miljø og natur i Danmark.

Bogen dækker det, der i Danmark normalt opfattes som miljøspørgsmål, nemlig miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og planlægning. Fokus er på de sagstyper, man hyppigst møder i praktisk virksomhed. Samtidig er det bogens formål at vise, hvordan systemerne hænger sammen.

Tillige gennemgås EU-miljøretten, da den ofte har afgørende betydning, når miljøretlige problemer skal analyseres til bunds - særligt når det drejer sig om affald, kemiske stoffer, naturbeskyttelse eller VVM.

Nyt i 9. udgave

9.udgave er ajourført til 1. september 2018. Ajourføringen af 9. udgave er i lighed med de øvrige ajourførte udgaver motiveret af lovgivningens konstante forandring. Både EU-direktiver og ren national lovgivning er løbende under udvikling, ligesom flere markante domme kalder på omtale. Blandt markante forandringer kan nævnes tilblivelsen af en selvstændig miljøvurderingslov og de meget markante ændringer af kystbeskyttelsesloven og planloven. I 9. udgave har vi derfor skrevet to nye kapitler om miljøvurdering og kystbeskyttelse. Dertil kommer naturligvis de markante omstruktureringer i særligt den statslige del af miljøforvaltningen.

Målgruppe

Målgruppen er alle, der arbejder med konkrete miljøsager, f.eks. jurister, advokater, miljømedarbejdere i kommuner, regioner og virksomheder samt deres rådgivere, da bogen er velegnet som opslagsværk. Bogen er også egnet som lærebog for studerende.

Om forfatterne

Advokat Jacob Brandt har siden 2004 beskæftiget sig med miljøretten. Efter kortvarigt ansættelse som forskningsassistent i universitetsmiljøet var han i et par år i Miljøstyrelsens juridiske enhed, før han skiftede til advokatbranchen. Han er i dag partner hos advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor han fokuserer på offentligretlige spørgsmål inden for miljø, natur, planlægning og forsyning.

Advokat Mark Walters medvirker i denne udgave for første gang. Mark har siden 2011 beskæftiget sig med miljøretten i praksis, først i kommunalt regi og senere i det daværende Natur- og Miljøklagenævn. I dag er Mark specialistadvokat hos Bech-Bruun, hvor han primært rådgiver om problemstillinger inden for miljø, natur og planlægning.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

1. Idéen med bogen og dens opbygning
2. Miljøkrav til industri og lignende
    Afsnit I: Fælles regler
    Afsnit II: Særlige grupper af forurenere
    Afsnit III: Miljøkrav uden adressat
3. Miljøkrav til landbrug og lignende
4. Farlige kemikalier
5. Forurenet jord
6. Naturbeskyttelse
7. Planlægning
8. Kystbeskyttelse
9. Miljøvurdering
10. Brugerbetaling og grønne afgifter
11. EU og det internationale samfund
12. Statslige myndigheder
13. Kommuner og driftsorganisationer m.v.
14. Særtræk ved sagsbehandlingen
15. Håndhævelse

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.1. Idéen med bogen

Idéen med denne bog er at give et overblik over de juridiske problemer, man normalt støder på inden for miljøretten. Miljøret afgrænses i denne udgave af bogen i princippet som i de tidligere udgaver. Der er bare ikke længere tale om at tage afsæt i et ministeriums ressort. Sammenlægningen til Miljø- og Fødevareministeriet har tilføjet kompleks regulering til ministeriets ressortområde, som ikke har meget med den traditionelle miljøret at gøre. Planlægningen er stadig et hovedemne for bogen, selvom planloven er flyttet til Erhvervsministeriet. Derudover har vi ladet klimaspørgsmålet udgå, da dette efterhånden har nærmet sig energiretten så meget, at det virkede lidt fremmed i en miljøretlig fremstilling. Til gengæld har vi tilføjet et kapitel om kystbeskyttelse, som har nær sammenhæng med naturbeskyttelse, og vi har valgt et selvstændigt kapitel til miljøvurdering i forlængelse af, at dette emne har fået sin egen samlede lov.

Miljøområdet rummer tre sektorer: Miljøbeskyttelse er både med hensyn til mængden af regler og mandskab det største. Opgaverne på centralt plan ligger navnlig i Miljøstyrelsen, og det er understreget efter, at centrale dele af Naturstyrelsen blev flyttet til Miljøstyrelsen, og Naturstyrelsen blev en fokuseret driftsenhed. Energistyrelsen spiller dog også en rolle – særligt i forhold til forsyningsområdet. Derudover skal det nævnes, at Miljøstyrelsen er blevet mere administrativ efter, at det blev besluttet at flytte styrelsen til Odense. I den forbindelse flyttede man opgaver præget af ministerbetjening til Miljø- og Fødevareministeriets departement. Naturbeskyttelse finder man i Europa næsten altid i samme ministerium som miljøbeskyttelse. Her i landet er Miljøstyrelsen som nævnt blevet den centrale myndighed. Planlægning har man i Danmark i mange år valgt at placere i Miljøministeriet, men det er flyttet til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med, at loven skulle anvendes til at understøtte vækst og udvikling uden for hovedstadsområdet.

Regelværket er kolossalt – langt mere end 1.000 EU-direktiver, love, bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer samt et utal af lokale regulativer. Væksten er også imponerende – den vidner om stor produktivitet i EU’s miljøgeneraldirektorat samt Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og dets styrelser. For en lærebog som denne betyder det, at den må ajourføres med få års mellemrum. 9. udgave er fremkaldt af markante ændringer i centrale love samt flere markante domme. På regelsiden er der særligt på planlovens område tale om nogle markante ændringer, som gør op med fundamentale principper i dansk miljøret.

Det er hovedidéerne i regelværket, som bliver præsenteret. Masser af specialregler og undtagelser må lades uomtalt. Tilsvarende vil vi præsentere hovedlinjerne i de sager, hvor forvaltningen udøver et skøn. Men alle de specielle tilfælde springer vi over. Meningen er, at læseren skal kunne orientere sig i stoffet og spore sig ind på tankegangen.

Man kan ikke løse sine konkrete sager alene ved hjælp af denne bog. Man er nødt til at lægge de relevante regler og oplysningerne i sagen ved siden af bogen, før man forsvarligt kan gå i gang.

For at man kan forstå reglerne og skønsudøvelsen, bringer vi nogle summariske oplysninger om de miljøproblemer, som ønskes bragt under kontrol. Det er nemmere at forstå reglerne, når man kender meningen med dem, og nemmere at fortolke dem rigtigt.

Det er gældende ret pr. 1. september 2018, som er genstanden for denne fremstilling. Der er desværre kun plads til nogle få, summariske tilbageblik. Der er dog på miljøområdet sket en nogenlunde kontinuert udvikling over de sidste ca. 40 år. Praksis nogle år tilbage har derfor stadig betydning, men forgreningen af regelværket og mange nye vigtige afgørelser er iøjnefaldende træk.

Ligesom alle andre juridiske værker skal denne bog hjælpe læseren til at skabe orden og harmoni i en større gruppe af regler og til at afgøre konkrete sager mere konsistent. Miljøområdet adskiller sig ikke afgørende fra forvaltningsrettens andre specialområder. For jurister kan stoffet, navnlig på miljøbeskyttelsesområdet, dog være vanskeligt tilgængeligt på grund af mange tekniske begreber. Vi har efter bedste evne søgt at gøre det lidt mere forståeligt.

Målgrupperne for denne bog er bl.a. studerende, teknikere i de lokale miljøadministrationer og advokater. Spændvidden i målgrupperne fører til, at der indimellem må være stof, som forekommer en af grupperne elementært. Begreber, der er uvante for en af målgrupperne, er søgt forklaret i teksten eller i en tilhørende note.

1.2. Bogens opbygning

Bogen falder i to hoveddele. Første del handler om miljøkravene i de tre sektorer. Anden del handler om miljøadministrationen. Det enkelte kapitel i anden del er tværgående i forhold til sektorerne.

Første del rummer 8 kapitler, kapitel 29. 
Kapitel 26 handler om sektoren miljøbeskyttelse. De første kapitler – kapitel 24 – tager udgangspunkt i forurenerne – industri, landbrug og forbrugere, fordi bindende miljøkrav altid må rettes til bestemt angivne adressater. Farlige kemikalier kræver derefter et særligt kapitel, og det er kapitel 5. Forurenet jord er placeret som kapitel 6 og er baseret på jordforureningsloven fra 1999. Trods den relativt unge lov er emnet svært, både fordi de fleste forureninger er sket under andre regler, og fordi en del regler afviger fra hidtil kendte normer.

Kapitel 7 lægger vægten på naturbeskyttelsen, mens andre sagsområder under den gamle version af Naturstyrelsen nævnes kort. Miljøstyrelsen har i dag det samlede administrative ansvar for naturbeskyttelsen, mens Naturstyrelsen primært har ansvaret for den statslige drifte af naturen.

Kapitel 8 handler om planlægning. Planlovgivningen er egentlig ret overskuelig, men tankegangen kan være svær at forstå. Da der er mange retssager på området, har vi lagt vægten på retspraksis på området.

Kapitel 9 handler om kystbeskyttelse. Kystbeskyttelsen har været genstand for stigende frustrationer gennem de senere år. Selvom et centralt element i kystbeskyttelsesloven selvfølgelig er tilladelsen til selve kystbeskyttelsen, indeholder kystbeskyttelsesloven et betydeligt tværgående element, fordi problemerne ofte har koncentreret sig om alle de andre tilladelser, dispensationer mv., som kystbeskyttelsesforanstaltninger nødvendiggør.

Anden del rummer 6 kapitler af tværgående karakter. 
Kapitel 10 handler om miljøvurdering af planer og programmer og projekter (VVM). VVM er taget ud af planloven og lagt sammen med SMV-loven, hvilket i 2016 førte til den nye samlede miljøvurderingslovs vedtagelse. Emnet er tværgående, og det har derfor fået sit eget kapitel i denne del af bogen.

Kapitel 11 om brugerbetaling og grønne afgifter fremstiller de retsregler, der indgår i den økonomiske styring på miljøområdet.

Kapitel 12, 13 og 14 handler om beslutningsprocesserne på de tre niveauer på miljøområdet: EU og det internationale samfund (kapitel 12), de nationale myndigheder, folketing og centraladministration (kapitel 13) og de lokale myndigheder, særligt kommuner (kapitel 14). Her forklarer vi principperne for, hvilke myndigheder der fastsætter hvilke krav. Den detaljerede kompetencefordeling skal selvfølgelig slås op i de relevante regler. Der er lagt særlig vægt på EU-kapitlet. Man kan ikke komme til bunds i et miljøretligt problem uden at være opmærksom på de EU-kilder – direktiver m.v. og EU-domme – som ofte er årsagen til de danske regler.

I et særligt kapitel, 15, beskrives særtræk ved sagsbehandlingen på miljøområdet. Det er bl.a. emner som: Afgørelser knyttet til ejendommen, klageret og opsættende virkning.

Håndhævelse er et utroligt centralt emne i miljøretten – reglerne fører ikke sig selv ud i livet. Håndhævelse – kapitel 16 – handler om at få reglerne omsat til handlinger og om de sager, som volder vanskeligheder i den daglige administration. I sidste ende kan det være nødvendigt at gennemføre en miljøstraffesag, og her er straffens størrelse et velkendt tema fra den offentlige debat.

1.3. Grundlaget for bogen

Vores kendskab til området stammer fra det daglige arbejde som advokater med speciale i miljøret. I arbejdet med denne bog har vi ud over regler, forarbejder og afgørelser støttet os til redegørelser og andet fakta-betonet materiale.

Samlingen »Miljøretlige Afgørelser og Domme« (MAD) har været til stor hjælp. For de senere år er MAD det sted, hvor vi har hentet de fleste afgørelser. I noter er der henvisninger til relevante sager i MAD, og nogle steder ligger afgørelserne også til grund for bogens tekst. Vi har i nogen udstrækning valgt at medtage afgørelser fra særligt Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, som ikke var trykt i MAD på tidspunktet for redaktionens slutning. Vi henviser i disse tilfælde til journalnummeret, og afgørelserne kan findes ved at søge på dette i nævnenes afgørelsesportaler på de respektive hjemmesider. Når afgørelserne bliver optaget i MAD, vil det ligeledes være muligt at finde dem ved at søge på journalnummeret.

Vægtningen af stoffet er sket ud fra to hovedkriterier: Det ene er, hvor mange der berøres af reglerne, det andet er tyngden af den enkelte sag i henseende til miljø og økonomi. I den forbindelse har vi støttet os til den viden, vi har erhvervet som rådgiver for primært kommuner, regioner og virksomheder.

I tekst eller noter er givet henvisning til de regler, fremstillingen bygger på. Desuden indeholder noterne henvisninger til relevante forarbejder, domme og vigtige administrative afgørelser. I øvrigt er der efter hvert kapitel angivet relevant litteratur, ordnet efter alder.