Ansvarssuccession ved forurenede ejendomme - med kommentarer til Jordforureningslovens kapitel 4 B & Miljøbeskyttelseslovens § 35 c om basistilstandsrapport
SAGT OM BOGEN:
“Bogen er velskrevet og velstruktureret. Selvom den er kort og baseret på en komprimeret analyse af reglerne, er den dybtgående og vil være kærekommen for de mange praktikere, der i deres daglige virke er konfronteret med den udfordring, der består i at administrere eller anvende de nye og komplicerede regler i jordforureningslovens kapitel 4b.”
Uddrag fra anmeldelse af Kim Trenskov i UfR, U.2015B.74/1
I hvilken udstrækning kan en ny ejer af en ejendom eller en virksomhed blive gjort ansvarlig for en forurening, der er forvoldt af tidligere ejere?
Problemstillingen betegnes ansvarssuccession og retsstillingen er kompliceret, bl.a. fordi planlovgivningen og forureningslovgivningen følger to forskellige systemer, hvortil kommer, at miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven indeholder forskellige successionsordninger.
Senest er der på baggrund af EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet) indført en helt særlig successionsordning, der har vidtgående konsekvenser ved overtagelse af større industrielle anlæg.
Bogen giver et overblik over de forskellige successionsordninger med analyse af nyere retspraksis. I bogen belyses bl.a.:
- Hvem er forureneren
- Er en ny ejer efter planloven forpligtet til at fjerne ulovligheder begået af tidligere ejer
- Jordforurening og grundejeransvar
- Ansvarssuccession for affald
- Hvem er påbudsadressat for forurening ved dødsboer
- Hvem er påbudsadressat, når der er flere forurenere
- Hvem har ansvaret for ældre forurening
- Hvornår overtager ny ejer ansvaret for tidligere ejers forurening efter IE-direktivet
- Hvornår kan man forpligtes til at undersøge en forurening.
Målgruppe
Bogen er relevant for alle, der beskæftiger sig med køb og salg af fast ejendom, ligesom aktører på boligmarkedet som ejendomsselskaber og rådgivende ingeniørfirmaer kan have gavn af bogen.
Om forfatteren
Peter Pagh har siden 1999 været professor i miljøret ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet.
NYT Denne udgivelse fås nu også som online bog.
Læs mere om online bøger fra Karnov Group HER.
*Den nævnte pris er for det første år, herefter er prisen 25% af første års pris.
Bogens indhold
Indholdsfortegnelse:
Kapitel 1: Ansvarssuccession og flere forurenere
1. Miljø-, bygge- og planlovgivningens generelle regler om succession
2. Hvem er forureneren?
3. Jordforurening medfører rådighedsbegrænsning for ejeren
4. Succession i forurenerens ansvar og pligter
5. Nyere praksis om ansvar ved flere forurenere
Kapitel 2: IE-direktivets regler om undersøgelse og afhjælpning af jordforurening og den danske gennemførelse
1. IE-Direktivets regler om ansvarssuccession ved virksomhedsophør
2. Dansk gennemførelse af IE-direktivets regler om ansvarssuccession ved virksomheds ophør
3. Miljøbeskyttelseslovens regler om basistilstandsrapport
JORDFORURENINGSLOVEN KAPITEL 4b
- Afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug
1. Driftsophør på I-mærkede virksomheder
2. Tilbagevirkende kraft
3. Forholdet mellem jordforureningslovens kapitel 4 b og jordforureningslovens øvrige regler
4. Klageadgang
§ 38k
1. Anvendelsesområdet for § 38 k – stk. 1
2. Anmeldelsespligt – stk. 2
3. Undersøgelsespligtens omfang og indhold – stk. 3
4. Undersøgelsespligten fastsættes ved påbud – stk. 3
5. Ministerens bemyndigelser – stk. 4 og 5
§ 38l
1. Anvendelsesområdet for § 38 l – stk. 1, 2 og 4
2. Genopretnings- og afhjælpningspligt når basistilstandsrapport – stk. 1
3. Afhjælpningspligt – stk. 2
4. Hvad forstås ved ‘væsentlig risiko’ – stk. 3
5. Hvilke afhjælpningsforanstaltninger – stk. 2
6. Bemyndigelse til ministeren – stk. 5
§ 38m
§ 38n
§ 38o
§ 38p
§ 38q