Forfatningsret – kompendium

Få styr på forfatningsretten!

Forfatningsret – kompendium, 4. udgave

Kompendiet er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over pensum i forfatningsretsfagene på de danske universiteter – herunder fagene »Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret« samt »Individets grundlæggende rettigheder« på Københavns Universitet. Kompendiet kan også med fordel læses af andre, der er interesserede i en overskuelig og pædagogisk introduktion til forfatningsretsfagene.

Kompendiet indeholder følgende dele:

• Institutionel forfatningsret 
• EU-forfatningsret
• Individets grundlæggende rettigheder 

Kompendiet er baseret på lærebøgerne på de danske universiteter suppleret med synspunkter og bemærkninger fra Henrik Zahles »Danmarks Riges Grundlov med kommentarer«, 2. udgave.

Kompendiet indeholder relevante henvisninger til retspraksis m.v. og er forsynet med et fyldigt stikords- og domsregister.

Kompendiet skal ikke anses som en erstatning for pensum, men som et supplement hertil, der kan hjælpe de studerende til at systematisere lærebøgernes indhold, herunder ved opgaveløsning og eksamenslæsning. 

Kompendiet er ajourført med lovændringer m.v. til og med april 2022.

Om forfatterne

Jesper Münther har undervist på Københavns Universitet og arbejder til daglig med lovgivningsopgaver i Skatteministeriet.

Michelle Palmann arbejder til daglig med lovgivningsopgaver og menneskerettigheder i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Indhold af bogen

Kapitel 1 - Institutionel forfatningsret 

Kapitel 2 - EU-forfatningsret

Kapitel 3 - Individets grundlæggende rettigheder (grundloven)

Kapitel 4 - Individets grundlæggende rettigheder (EMRK)

---------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen

Kapitel 1 Institutionel forfatningsret

1.1. Forfatningsretten

• Forfatningsretten beskæftiger sig dels med offentlige myndigheders indbyrdes forhold og dels med offentlige myndigheders forhold til private.

1. En retlig disciplin: De emner, forfatningsretten behandler, kan ofte anskues ud fra enten en politisk eller en økonomisk synsvinkel. Politiske traditioner kan efterleves på en sådan måde, at der med tiden dannes retlige elementer omkring dem.

2. Offentlige myndigheder: Forfatningsretten tager sigte på at redegøre for den del af reguleringen af myndighedernes forhold, der har betydning for det politiske system, herunder navnlig for regeringen og Folketinget.

3. National ret: Der kan ikke sondres skarpt mellem national og international ret. Forfatningsretten angår traditionelt national dansk ret, hvor retsforholdets subjekter er individer eller myndigheder. Internationale retskilder, hvor det i almindelighed er stater, der er subjekter, har tiltagende betydning for dansk forfatningsret.

4. Menneskerettigheder: Forfatningsretten beskæftiger sig ikke kun med offentlige myndigheders retsforhold, men også med privates retsforhold. Dette kommer tydeligst til udtryk gennem grundlovens menneskerettigheder, der udgør en central bestanddel af forfatningsretten.

5. Et hierarki?: Traditionelt placeres offentlige myndigheder i et hierarki, hvor den underordnede myndighed afleder sin kompetence fra den overordnede.

6. Tvang og domstolshåndhævelse: Inden for privatretten er en regel retlig, når den kan håndhæves ved domstolene. Inden for forfatningsretten er en regel retlig, (allerede) når den i praksis efterleves, idet reglen opfattes som retligt bindende.

7. Grundlovsteksten: Forfatningsrettens naturlige udgangspunkt er grundlovens tekst, men også andre skrevne og uskrevne regler kan i en fortolkningssituation have betydning. Grundlovens bestemmelser gælder med særlig styrke, og ved konflikt går de i almindelighed forud for lov og anden regulering.

8. Politikkens ret: Forfatningsretten fokuserer på de centrale politiske organer: Folketinget og regeringen.

9. Privat ret ctr. offentlig ret: Der kan ikke sondresskarpt mellem privat og offentlig ret. Dog kan det siges, at mens privatretten tager sit udgangspunkt i individet, tager den