Bog: Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud
1.200,00 kr. 1.500,00 kr. inkl. moms

Denne bog indeholder den hidtil mest komplette behandling af virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud i dansk juridisk litteratur

Virksomhedspant, fordringspant og negativerklæringer (pantsætningsforbud) har fået stor udbredelse i praksis. Reglerne har dog givet – og giver forsat – anledning til en lang række spørgsmål. Endvidere har der været en udvikling i lovgivningen, retspraksis og den juridiske teori, siden reglerne blev indført.

Bogen giver en omfattende gennemgang af de spørgsmål, som normalt behandles i fremstillinger af emnet, men inddrager også de almindelige tings- og panteretlige regler for på den måde at tegne et på samme tid detaljeret og samlet billede af reglerne og deres virkning.

Bogen indeholder derfor en grundig gennemgang af en række panteretlige og tingsretlige spørgsmål, som har betydning for alle former for pantsætningsforbud og alle typer af pant.

Ud over reglerne om virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud gennemgås blandt andet reglerne om pantsætning af tilbehør til fast ejendom efter tinglysningslovens § 37. Det behandles, hvilke særlige problemer ordningerne giver i forhold til reglerne om konkurs og rekonstruktion. Bogen omtaler også reglerne om tinglysningsafgift, som har stor betydning ved virksomhedspant og fordringspant.

Målgruppe

Bogen henvender sig til advokater, domstole, revisorer, virksomhedsjurister samt banker,  realkreditinstitutter og andre finansielle virksomheder.

Om forfatteren

Lars Henrik Gam Madsen er professor i formueret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række formueretlige artikler og bøger om bl.a. selskabsret, panteret og tingsret.

Inden ansættelsen ved Aarhus Universitet virkede han som advokat med hovedfokus på erhvervsret og selskabsret, herunder finansieringsret og virksomhedsoverdragelser.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Del I. Indledning
Kapitel 1. Indledning.
Kapitel 2. Reglerne

Del II. Virksomhedspant
Kapitel 3. Virksomhedspantets faktiske anvendelse og effekt
Kapitel 4. Ejerpantebreves anvendelse og fordele
Kapitel 5. Den i virksomhedspantet liggende panteret
Kapitel 6. Panthaver og pantsætter
Kapitel 7. Virksomhedspantebrevet
Kapitel 8. Tinglysningen i personbogen.
Kapitel 9. Tinglysningsafgift
Kapitel 10. Aktiverne
Kapitel 11. Aktiver ikke omfattet af virksomhedspant
Kapitel 12. Virksomhedspantets tinglige stilling
Kapitel 13. Factoringaftaler og virksomhedspant.
Kapitel 14. Udskillelse af aktiver
Kapitel 15. Sekundær pantsætning
Kapitel 16. Forholdet til pantsætters retsforfølgende kreditorer
Kapitel 17. Panthavers fyldestgørelse

Del III. Fordringspant.
Kapitel 18. Fordringspant

Del IV. Pantsætningsforbud
Kapitel 19. Pantsætningsforbud – negativerklæringer

Del V. Sammenfatning
Kapitel 20. Sammenfatning af hovedresultater.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag

1.1. Emne og formål

Fremstillingen behandler reglerne om virksomhedspant og fordringspant
samt reglerne om pantsætningsforbud, herunder de særlige regler om negativerklæringer.

Lovgivningen om negativerklæringer, jf. TL § 43, stk. 2, og om virksomhedspant
og fordringspant, jf. TL § 47c-TL § 47g, trådte i kraft den 1.
januar 2006. Selvom reglerne er over 10 år gamle, er de stadig aktuelle i
den forstand, at de tvivlsspørgsmål, som reglerne gav anledning til, i vidt
omfang enten fortsat er uafklarede eller først for nyligt er blevet afklaret i
retspraksis. Reglerne er også aktuelle i den forstand, at kritikken af særligt
virksomhedspanteordningen fortsat består, efter reglerne blev indført.

Ordningerne anvendes af mange virksomheder, og reglernes udbredte
anvendelse medfører i sig selv, at de er praktisk relevante. Hertil kommer
særligt for virksomhedspantet, at det kan omfatte mange aktivtyper,
herunder omsætningsaktiver, og samtidig er en aggressiv panteform, som
umiddelbart griber nye aktiver og ekstingverer modstående rettigheder. I
modsætning til mere statiske pantetyper, hvor problemerne er centreret
om pantets prioritet på tvangsauktionstidspunktet, har virksomhedspantet i
meget højere grad konsekvenser for virksomhedens øvrige kontraktsparter
og dermed for virksomhedens løbende drift.

Reglerne om fordringspant, virksomhedspant og pantsætningsforbud
har teoretisk betydning, fordi reglerne har forbindelse med panteretten,
tingsretten og insolvensretten. Ikke mindst virksomhedspantet medfører,
at retlige spørgsmål, som tidligere måske ikke havde den store bevågenhed,
har fået afgørende betydning. For det første er virksomhedspantet
udbredt, og i forhold til pant i individuelle genstande, jf. TL § 47, omfatter
virksomhedspantet ikke blot flere aktiver, men aktiverne har også en
højere omsætningshastighed. Virksomhedspant er så at sige underpant i en revolverende forskelligartet aktivmasse, hvilket i sig selv øger antallet
af konfliktmuligheder. For det andet er adgangen til at give underpant i
visse simple fordringer særegen for virksomhedspant og fordringspant, og
underpantsætningen af fordringer skaber nye spørgsmål. For det tredje medfører
virksomhedspantereglerne, at indholdet af panterettens og tingsrettens
almindelige regler oftere får betydning. Dette skyldes, dels at antallet af
tvivlsspørgsmål er steget, dels at de almindelige regler på visse områder
er fraveget ved indførelsen af virksomhedspantet. Der er dermed både
et samspil og et modspil mellem de almindelige regler og reglerne om
virksomhedspant.

I forhold til panteretten og tingsretten har fremstillingen et dobbelt formål.
For det første at analysere, hvilken betydning panterettens og tingsrettens
almindelige regler har for virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud.
For det andet at analysere panterettens og tingsrettens almindelige
regler med virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud som
eksempel.

Pantsætningsforbuddet etableres ved den forpligtedes løfte til den påtaleberettigede.
Fordringspant og virksomhedspant er kontraktspant, som
stiftes ved pantsætningsaftalen mellem de to parter, pantsætter og panthaver.
Ved pantsætningsforbud og pantsætning er aftalen mellem parterne – som i
andre kontraktsforhold – udgangspunktet for deres retsstilling. Det forhold,
at parternes aftalefrihed på en række punkter er begrænset ved præceptiv
lovgivning, ændrer ikke på, at parternes aftale er udgangspunktet. De aftalte
vilkår er afgørende på områder, hvor loven ikke forhindrer det. Forhold,
som parterne ikke har reguleret i deres aftale, udfyldes af de deklaratoriske
regler i lovgivningen og den almindelige pante- og obligationsret.

Panteaftalen har til formål at sikre panthaver opfyldelse af den pantesikrede
fordring – den underliggende fordring – ved at give ham fortrinsret
til panteaktiverne, således at han forud for pantsætters øvrige kreditorer
kan søge sig fyldestgjort i de pantsatte aktiver. Det er derfor afgørende,
om panthavers ret til pantet er sikret over for pantsætters retsforfølgende
kreditorer og aftaleerhververe. Ved pantsætningsforbud er det tilsvarende
afgørende, om den i forbuddet liggende pligt kan sikres og dermed skal
respekteres af den tredjemand, som den forpligtede alligevel måtte indgå
en pantsætningsaftale med.