Bog: Straffeprocessen
1.585,00 kr. 1.981,25 kr. inkl. moms

Formålet med de straffeprocessuelle regler er at undersøge og opklare, om de strafferetlige regler er overtrådt og skabe mulighed for, at en dom kan blive afsagt. Samtidig indeholder straffeprocessen også en række regler, der har til formål at beskytte individet over for statsmagten. Dermed udgør den en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier i et demokratisk samfund.

Bogen beskriver alle relevante instanser, myndigheder, forhold og regler i selve straffeprocessen.

Bogen gennemgår:

  • Domstolenes organisation
  • Anklagemyndigheden
  • Politiets organisation og opgaver
  • Forsvarerbistand
  • Sigtede
  • Efterforskning
  • Straffeprocessuelle tvangsindgreb
  • Beviser
  • Hovedforhandling og dom
  • Forurettedes stilling
  • Fuldbyrdelse
  • Oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning og sager mod politiet
  • Retskraft

Målgruppe

Bogen henvender sig både til jurastuderende som lærebog i faget Strafferetspleje på universiteternes kandidatdel og til dommere, anklagere og forsvarere.

Om forfatterne

Forfatterne til bogen er landsdommer Michael Kistrup, advokat Jakob Lund Poulsen, højesteretspræsident Thomas Rørdam og statsadvokat Jens Røn.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Introduktion til straffeprocessen
Kapitel 2 - Domstolenes organisation Saglig og stedlig kompetence Inhabilitet
Kapitel 3 - Politiets organisation og opgaver
Kapitel 4 - Anklagemyndigheden Opgaver og organisation Retslige instrumenter
Kapitel 5 - Sigtede
Kapitel 6 - Forsvarerbistand Valgt eller beskikket Beføjelser og pligter
Kapitel 7 - Efterforskning
Kapitel 8 - Straffeprocessuelle tvangsindgreb
Kapitel 9 - Beviser
Kapitel 10 - Hovedforhandling og dom
Kapitel 11 - Forurettede
Kapitel 12 - Appel og genoptagelse
Kapitel 13 - Fuldbyrdelse
Kapitel 14 - Oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning og sager mod politiet
Kapitel 15 - Retskraf

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.1. Indledning

Strafferetsplejen eller straffeprocessen er en del af det processuelle system, der også omfatter civilproces, fogedret og skifteret. En række processuelle principper er fælles for hele systemet, herunder princippet om mundtlighed, om bevisumiddelbarhed, om aktindsigt og kontradiktion samt partsprincippet. Udformningen er dog noget forskellig inden for de enkelte discipliner alt afhængigt af formålet med reglerne. Reglerne for civil- og straffeprocessen samt fogedretten er samlet i retsplejeloven. De indledende kapitler om domsmagtens opbygning og om de grundlæggende principper for retsplejen er fælles for alle tre discipliner. Straffeprocessen har endvidere nær sammenhæng med den materielle strafferet. De straffeprocessuelle regler regulerer gennemtvingelsen af de strafferetlige regler. Straffeprocessen ville være overflødig, hvis der ikke fandtes strafferetlige regler.
 De straffeprocessuelle regler er udformet for at tilgodese to hensyn. Reglerne er rettet mod opklaring af overtrædelser af strafferetlige regler, som er strafferetsplejens egentlige formål, og som kan medføre tvangsindgreb over for det enkelte individ. Samtidig indeholder straffeprocessen imidlertid en række regler, som skal beskytte individet i forhold til statsmagten. Straffeprocessen indeholder dermed nogle af de vigtigste garantier, når det gælder forhold, der anses for at være af afgørende betydning i et demokratisk samfund og et moderne retssamfund. Individets beskyttelse i forhold til statsmagten er en af de væsentligste forskelle mellem et frit og et totalitært samfund. Dermed findes i straffeprocessen også nogle af de vigtigste regler til gennemførelse af grundlovens menneskerettigheder. Dette gælder navnlig reglerne om borgernes ret til frihed og ejendom. Vurderingen af, om Danmark opfylder sine forpligtelser i forhold til f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK’s) art. 3 samt 5-8 og 10, må også i vidt omfang foretages på grundlag af straffeprocessens regler. Langt hovedparten af de sager, der anlægges ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), vedrører fortolkningen af disse regler.
 Statsmagtens ønske om at opklare og straffe kriminelle handlinger kan bryde med borgernes almindelige frihedsrettigheder, som de er beskrevet i grundloven, kapitel VIII. Der må derfor foretages en afvejning mellem behovet for opklaring af kriminalitet og ønsket om i videst muligt omfang at bevare borgernes grundlovssikrede rettigheder samt de rettigheder, der er indeholdt i EMRK og de øvrige internationale konventioner. Denne afvejning kommer klarest til udtryk i strafferetsplejens regler om tvangsindgreb, som netop regulerer, i hvilket omfang behovet for opklaring og retsforfølgning af forbrydelsen skal tillægges forrang frem for den enkeltes menneskerettigheder.
 I forbindelse med opklaring af forbrydelser kan det være nødvendigt at ransage et menneskes person eller bolig, at beslaglægge hans eller hendes ejendom, at tilbageholde vedkommende og endog at spærre ham eller hende inde (varetægtsfængsling). Reglerne herom findes i straffeprocessen. For at sikre, at disse indgreb så vidt muligt kun rammer skyldige eller dog personer, der med føje er mistænkt for en forbrydelse, og for at sikre, at der – også i forhold til skyldige personer – er mulighed for et effektivt forsvar og ikke benyttes metoder, der enten er unfair eller mere indgribende end påkrævet for at opnå målet, er det nødvendigt med nærmere regler for myndighedernes magtudøvelse. Også disse regler findes i straffeprocessen.
 Undertiden bruges udtrykket »retssikkerhed« både om de regler, der skal beskytte den mistænkte mod unødvendige indgreb samt sikre ham eller hende en retfærdig rettergang, og om de regler, der skal sikre en effektiv kriminalitetsopklaring og retsforfølgning af kriminalitet. I den sidste betydning er målet ikke den mistænktes, men den almindelige borgers retssikkerhed, og ordet retssikkerhed opfattes her nærmest som »sikring mod at blive offer for forbrydelser« og »samfundets reaktion, når en person er blevet offer for en forbrydelse«. Dermed udstrækkes individets retssikkerhed som begreb til også at dække (de potentielle ofre) for kriminalitet. Ved at benytte dette udtryk understreges, at en effektiv kriminalitetsbekæmpelse er en forudsætning for, at befolkningen kan færdes frit og leve i tryghed. Da hensynet til den almindelige borgers retssikkerhed i denne betydning og hensynet til den mistænkte/ sigtede/tiltaltes retssikkerhed af og til strider imod hinanden, vil udtrykket retssikkerhed i denne bog blive anvendt i den klassiske betydning, dvs. om de garantier der beskytter den mistænkte i forhold til statsmagten. Hensynet til den almindelige borgers retssikkerhed vil blive kaldt hensynet til efterforskningen eller hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen.