En grundig indføring i international handelsret
International handel er et kompliceret område, og denne lærebog beskriver de internationale tiltag, der er taget for at lette den internationale samhandel.
Fokus er på følgende emner:
- International kontraktret og lovvalg
- Domstolenes internationale kompetence
- Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme
- Voldgift.
Lærebogen suppleres med International handelsret - Tekster, der indeholder den internationale handelsrets vigtigste retsforskrifter. Tekstsamlingen indeholder også sagsbehandlingsreglerne for de førende internationale voldgiftsinstitutioner og de vigtigste retsforskrifter for internationale kontrakter.
Der er navnlig tale om:
- Domsforordningen
- Romkonventionen og Rom I-forordningen
- the Convention for the International Sales of Goods
- Modelloven for voldgift
- New York-konventionen
Til lærebogen hører også International handelsret - Studiehæfte, der indeholder tjekspørgsmål til de enkelte kapitler samt opgaver.
Målgruppe
Bogen er beregnet til brug for undervisning i international handelsret, men er lige så relevant for praktikere, der beskæftiger sig med internationale kontraktforhold. Det gælder f.eks. virksomhedsjurister, advokater, dommere og voldgiftsdommere, som kan få gavn af både lærebogen og afsnittene i tekstsamlingen om udfærdigelse af lovvalgs-, værnetings- og voldgiftsklausuler.
Om forfatteren
Peter Arnt Nielsen er professor på Copenhagen Business School, hvor han forsker og underviser i International handelsret og erhvervsret. Han er også professor ved Europakollegiet, Brugge, i Europæisk international privatret. Peter Arnt Nielsen er og har været medlem af flere nationale og internationale lovforberedende udvalg og arbejdsgrupper, bl.a. i EU og Haagerkonferencen for International Privatret. Han er medlem af Groupe européen de droit international privé og the International Academy of Comparative Law. Endvidere er han voldgiftsdommer i nationale og internationale sager. Endelig beskæftiger han sig med efteruddannelse af advokater, dommere og virksomhedsjurister.
Bogens indhold
Indholdsfortegnelse:
1. DEL INTERNATIONAL HANDELSRET
Kapitel 1 - International handelsret
Kapitel 2 - Institutionelle rammer
2. DEL INTERNATIONAL PRIVATRET
Kapitel 3 - Kontraktstatuttet
Kapitel 4 - Romkonventionen
Kapitel 5 - Internationale løsørekøb
Kapitel 6 - Fuldmagtsforhold
3. DEL INTERNATIONAL PROCESRET
Kapitel 7 - International procesret
Kapitel 8 - De europæiske kompetenceregler
Kapitel 9 - De europæiske anerkendelses- og fuldbyrdelsesregler
Kapitel 10 - De danske kompetenceregler
Kapitel 11 - De danske anerkendelses- og fuldbyrdelsesregler
4. DEL INTERNATIONAL HANDELSVOLDGIFT
Kapitel 12 - International handelsvoldgift
Kapitel 13 - International ret
Kapitel 14 - Fremmed ret
Kapitel 15 - Dansk ret