Funktionærloven med kommentarer

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

8. udgave af Funktionærloven er i produktion og forventes på lager i juni måned 2025. Bogen kommer også som onlinebog til Karnovs Onlinebibliotek.

Nyt i 8. udgave

Denne udgave, som er lettere omarbejdet og redigeret, tager højde for seneste retspraksis, og der er sket en styrkelse af henvisninger til supplerende litteratur. 

Et praktisk orienteret opslagsværk for alle, der i det daglige arbejder med ansættelsesret


Denne bog er opbygget som en traditionel lovkommentar, hvor funktionærlovens bestemmelser gennemgås i lyset af den foreliggende retspraksis. Der tages højde for de seneste års ændringer i funktionærloven og tilgrænsende speciallovgivning. Domspraksis er ajourført til marts 2025.

Funktionærloven indgår i en stadigt stigende familie af ansættelsesretlige love. Lovkommentaren skal give læseren adgang til dækkende og hurtig information om den enkelte lov. I den nye udgave er dækning af tilgrænsende love fjernet, og kildehenvisninger til supplerende litteratur er opprioriteret.

Målgruppe

Denne lovkommentar henvender sig til enhver, der arbejder med arbejds- og ansættelsesret, herunder advokater, faglige organisationer og virksomheder.

Om forfatteren

Henrik Karl Nielsen er advokat i Øens Advokatfirma A/S i København. Han arbejder med arbejds- og ansættelsesret samt foreningsret og påtager sig hverv som beskikket forsvarer i straffesager.