Bog: Skatteretten 1
1.364,00 kr. 1.705,00 kr. inkl. moms

Hånd- og lærebog om skatterettens almindelige og grundlæggende regler med særligt fokus på beskatningen af fysiske personer.

Skatteretten 1 udkommer nu i 8. udgave og udgør sammen med Skatteretten 2 en samlet og dybtgående fremstilling af dansk indkomstbeskatning. Skatteretten 1, 8. udgave udkommer 1. september 2018, medens Skatteretten 2, 8. udg., som følge af forestående ny lovgivning, er planlagt til udgivelse 1. februar 2019.

Skatteretten 1 omhandler alle væsentlige problemstillinger i skatteretten:

  • Skattesystemet
  • Skatteberegning og opkrævning
  • Indkomstopgørelsen
  • Kapitalgevinstbeskatning
  • Subjektiv skattepligt
  • Familiebeskatningen
  • Introduktion til erhvervs- og selskabsbeskatning.

Bogen har et dobbelt formål som både lærebog og håndbog, hvor ønsket er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Bogen er derfor opdelt i overskuelige tekstafsnit og omfattende noter, der tilgodeser praktikerens behov for information gennem fyldige henvisninger til love, lovforarbejder, administrativ praksis, domme og litteratur mv.

Målgruppe

Skatteretten 1 har til hensigt at udgøre en håndbog for advokater, revisorer, skattemyndigheder og andre praktikere, og tjener som grundlag for undervisningen i skatteret på universiteter og andre højere læreanstalter, herunder især undervisningen på jurastudiet.

Om forfatterne

  • Professor, dr.jur. Jan Pedersen, Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.
  • Professor, ph.d. Malene Kerzel, Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.
  • Lektor, ph.d. Jane Ferniss, Juridisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Partner, ph.d., ekstern lektor Claus Hedegaard Eriksen, Holst, Advokater.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Afsnit I: Indkomstskattesystemet
Afsnit II: Skatteberegning, arbejdsmarkedsbidrag og skatteopkrævning
Afsnit III: Indkomstopgørelsen
Afsnit IV: Beskatningen af kapitalgevinster og kapitaltab m.v.
Afsnit V: Subjektiv skattepligt
Afsnit VI: Familiebeskatningen
Afsnit VII Introduktion til aktionær- og selskabsbeskatningen

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

Kapitel 1 - Skatter og afgifter

Skatte- og afgiftsretten udgøres af det kompleks af retsregler, der normerer skatteansættelse, skatteberegning, opkrævning og forvaltning m.v. af skatter og afgifter.
 Dansk ret indeholder ingen definition eller angivelse af noget skatteeller afgiftsbegreb. Der er dog almindelig enighed om, at skatter og afgifter betegner sådanne pligtmæssige betalinger til det offentlige, der ikke kan anses for vederlag for nogen tilsvarende eller speciel modydelse fra det offentlige. Skatter og afgifter må herefter især afgrænses i forhold til en række gebyrer og ydelser, som borgerne skal betale for benyttelse af specifikke offentlige ydelser f.eks. tinglysningsgebyrer, pasgebyrer etc. samt benyttelsen af offentlige institutioner (børnehaver, vuggestuer, plejehjem etc.). I princippet modsvares gebyrerne af en ækvivalerende offentlig ydelse, om end det ikke sjældent ses, at gebyrerne opkræves med et større beløb end de direkte omkostninger ved den offentlige ydelse. Omvendt kan der foreligge opkrævning af gebyrer, som ikke i sig selv kan dække omkostningerne ved den offentlige ydelse. Afgrænsningen mellem dels gebyrer og dels skatter og afgifter er derfor vanskelig at drage.
 I den skatteretlige teori og praksis har afgrænsningen mellem gebyrer og mellem skatter og afgifter ikke synderlig relevans. Afgrænsningen aktualiseres dog i relation til GRL § 43 om forbud mod delegation af Folketingets kompetence til pålæggelse, forandring og ophævelse af skatter og afgifter. Det strikte hjemmelskrav i bestemmelsen omfatter alene skatter og afgifter, hvorfor den ikke forbyder opkrævning af gebyrer, som modsvares af en konkret offentlig modydelse. Hviler den offentlige modydelse på aftalemæssigt eller i det mindste på formueretligt grundlag, antages det, at borgerens ydelse kan opkræves uden hjemmel (betaling for offentlig transport, offentlig forsyningsvirksomhed, offentligt kulturudbud etc.). Foreligger der ikke en ækvivalerende formueretlig modydelse fra det offentlige, men har borgerens ydelse karakter af et gebyr for opnåelse af en tilladelse, registrering, legitimationsudstedelse etc. (pasgebyrer, kørekortgebyrer etc.), antages det, at opkrævningen i sig selv skal have hjemmel i formel lov, mens den nærmere opgørelse af gebyrets størrelse kan ske ved administrativ regulering. GRL § 43 indebærer dog en begrænsning i adgangen til en administrativ fastlæggelse af sådanne gebyrer, idet gebyrets størrelse ikke kan overstige værdien af den offentlige modydelse og omkostningerne ved administration af den heraf følgende offentlige virksomhed. Denne begrænsning må dog foretages ud fra et bredt omkostningsbegreb, idet GRL § 43 ikke er til hinder for, at der ved gebyrfastsættelsen tages hensyn også til de udgifter af mere generel karakter, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger med naturlig tilknytning hertil.

Skatte- og afgiftsretten omfatter og regulerer en række forskellige former for beskatning og afgiftspålæggelse. Sondringen mellem skatter og afgifter er dog uden selvstændig retlig relevans. Som samlebetegnelse anvendes ikke sjældent udtrykket fiskalretten til illustration af, at der er tale om opkrævning af midler til det offentlige. GRL § 43 anvender udtrykket »skat« omfattende enhver beskatning og afgiftspålæggelse. Tilsvarende fremgår det af SFL § 1, at told- og skatteforvaltningens kompetenceområder er »skatter« omfattende såvel direkte skatter som indirekte skatter (afgifter). Af systematiske hensyn er det dog hensigtsmæssigt at foretage visse inddelinger af skatter og afgifter. Sådanne inddelinger kan ske efter varierende kriterier, f.eks. direkte skatter ctr. indirekte skatter; statslige skatter ctr. kommunale skatter; formueskatter ctr. indkomstskatter, indkomstskatter ctr. kapitalgevinstskatter; personskatter ctr. selskabsskatter etc. Af særlig interesse er sondringen mellem direkte og indirekte beskatning, som almindeligvis repræsenterer sondringen mellem skatter og afgifter. I det følgende henregnes de direkte skatter til skatteretten – som er emnet for nærværende fremstilling – mens de indirekte skatter henregnes til afgiftsretten.
 Sondringen er skattepolitisk betinget, idet der ved en direkte beskatning forstås det forhold, at skatterne opkræves hos de skattesubjekter, som endeligt skal bære dem. Den direkte beskatning omfatter således indkomstskat, ejendomsværdiskat, pensionsbeskatning, kommunal ejendomsskat m.v. Ved indirekte beskatning forstås det forhold, at beskatningen opkræves hos andre subjekter end de, som endeligt skal bære beskatningen f.eks. moms, told- og punktafgifter, hvor afgiften opkræves hos erhvervsdrivende (de afgiftspligtige), men endeligt bæres af forbrugerne, idet afgiften er »overvæltet« i de erhvervsdrivendes priser. Tilsvarende dødsboafgifter, der påhviler boet, men reelt udredes af arvingen i kraft af reduceret arv. I retlig henseende synes det berettiget at afgrænse afgiftsretten som den del af fiskalretten, der håndhæves gennem Opkrævningsloven ekskl. kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Se hertil lovens bilag 1 – liste A. Skatteretten omhandler de øvrige fiskale love.