Årsrapporten. Kommentarer til årsregnskabsloven
2.100,00 kr. 2.625,00 kr. inkl. moms

Lovkommentaren giver et overblik over de mange ændringer af loven, inkl. den seneste meget store ændring af loven i 2015. Herunder gives et bud på forståelsen og fortolkningen af de nye regler, som netop er vedtaget, og som trådte i kraft i 2016. Lovkommentaren indeholder også den nyeste praksis og afgørelser fra Erhvervsstyrelsen samt regnskabskontrollen.

Der har været rigtigt mange ændringer til årsregnskabsloven siden dens vedtagelse i 2001 – f.eks. i 2004, 2006, 2008, 2015 og senest i 2018, der indeholdt 82 ændringer. Siden 2001 er loven ændret 34 gange. Udviklingen i lovgivningen er overordnet set gået i to retninger; større og mere komplicerede krav til børsnoterede virksomheder og færre krav til mindre virksomheder.

Bogen indeholder, ud over kommentarer til de enkelte lovbestemmelser, kommentarer til alle relevante bekendtgørelser, herunder bestemmelserne om indberetning af årsrapporter, der har været i hastig udvikling, IFRS-bekendtgørelsen, Delårsrapportbekendtgørelsen og den nye overgangsbekendtgørelse til lovændringen i 2015.

Nyt i 8. udgave

Denne udgave er udbygget med en del ny viden i forhold til grænsefladerne mellem selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen, f.eks. inden for koncerninterne virksomhedssammenslutninger. Kommentarerne til reglerne om virksomhedssammenslutninger er tillige væsentligt udbygget i forhold til Erhvervsstyrelsens vejledning om virksomhedssammenslutninger fra 2018.

Målgruppe

Årsrapporten er et nyttigt redskab for virksomheder og regnskabsmedarbejdere, der udarbejder årsrapporter, samt for revisorer og andre rådgivere.

Om forfatterne

Henrik Steffensen, partner i og leder af PwC Danmarks faglige afdeling inden for regnskab, selskabsret, fondsret og CSR (Accounting Advisory Services). Er tidligere chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) og en af hovedkræfterne bag årsregnskabsloven fra 2001. Indgår i dag som partner i PwC’s globale IFRS-netværk og arbejder endvidere med regnskabsregler, selskabslovgivning, køb og salg af virksomheder og i det hele taget transaktioner i selskaber i bred forstand.

Lykke Skødt, tilsynschef i Erhvervsstyrelsen med speciale i regnskabsret – både nationalt og internationalt. Har deltaget i udformningen af årsregn¬skabsloven fra 2001 og en lang række af de senere ændrin¬ger hertil. Er medlem af Erhvervsstyrelsens Regnskabsråd og er Erhvervsstyrelsens repræsentant i Accounting Regulatory Committee, ARC, der godkender IFRS til anvendelse i EU.

Jan-Christian Nilsen, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen med speciale i regnskabsret. Har deltaget i udformningen af årsregnskabsloven fra 2001 og stort set samtlige senere ændringer hertil. Har endvidere det faglige ansvar for styrelsens kontrol med regnskaberne for de børsnoterede virksomheder og har siden etableringen i 2005 været Erhvervsstyrelsens repræsentant i ESMA’s European Enforcers Coordination Sessions, EECS.

Kim Tang Lassen, statsautoriseret revisor og partner i PwC’s faglige afdeling. Har arbejdet som regnskabsekspert med rådgivning af både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder om anvendelse af årsregnskabsloven og IFRS gennem en længere årrække. Indgår som partner i PwC’s globale IFRS-netværk. Arbejder herudover med selskabslovgivning, virksomhedssammenslutninger og omstruktureringer. Er PwC’s repræsentant i FSR - danske revisorers regnskabsudvalg.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Markedsføringsloven anno 2020

Kapitel 1 - Aktører, begreber og god markedsføringsskik
1.1 Formålet med markedsføringsloven
1.2 Definitioner (§ 2)
1.3 God markedsføringsskik (§ 3)
1.4 Markedsføring på internettet
1.5 Markedsføring via sociale medier

Kapitel 2 - Handelspraksis over for forbrugerne
2.1 God erhvervsskik (§ 4)
2.2 Vildledende handlinger (§ 5)
2.3 Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og skjult reklame (§ 6)
2.4 Aggressiv handelspraksis (§ 7)
2.5 Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd (§ 8)
2.6 Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive (§ 9)

Kapitel 3 - Særlige markedsføringsformer
3.1 Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere (§ 10)
3.2 Handelspraksis rettet mod børn og unge (§ 11)
3.3 Mærkning og emballering (§ 12)

Kapitel 4 - Oplysningsforpligtelser
4.1 Dokumentation af faktiske forhold (§ 13)
4.2 Oplysningsforpligtelser vedr. priser m.v. (§ 14)
4.3 Faktureringspligt for regningsarbejde
4.4 Gebyrer i løbende kontraktforhold (§ 16)
4.5 Erklæringer om ydelser om garanti (§ 17)
4.6 Markedsføring af kreditaftaler (§ 18)
4.7 Markedsføring af boligkreditaftaler (§ 19)

Kapitel 5 - Forhold mellem erhvervsdrivende
5.1 Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende (§ 20)
5.2 Sammenlignende reklame (§ 21)

Kapitel 6 - Retsmidler
6.1 Retsmidler (§ 24)

Kapitel 7 - Forbrugerombudsmandens virksomhed
7.1 Forbrugerombudsmanden (§ 25)
7.2 Digitalisering af Forbrugerombudsmandens virksomhed (§ 26)
7.3 Kontrolundersøgelser på stedet (§ 27)
7.4 Forhandlingsprincippet (§ 28)
7.5 Forbrugerombudsmandens udstedelse af retningslinjer (§ 29)
7.6 Forhåndsbesked (§ 30)

Kapitel 8 - Retsforfølgning, forbud, påbud og erstatning
8.1 Retsforfølgning (§ 32)
8.2 Informationspligt om forældelse (§ 33)
8.3 Erstatningssøgsmål (§ 34)
8.4 Gruppesøgsmål (§ 35)
8.5 Foreløbigt forbud (§ 36)
8.6 Straf og påtale (§ 37)
8.7 Forbrugerombudsmanden kan udstede administrative bødeforlæg (§ 38)
-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen

1.1 Formålet med markedsføringsloven

Markedsføringsloven kan siges at være grundloven for al markedsføring, som fastsætter minimumstandarderne for erhvervsdrivendes markedsadfærd. Eller udtrykt som de erhvervsdrivendes færdselslov på det kommercielle marked. Det overordnede formål med markedsføringsloven er at sikre, at erhvervsvirksomhed drives tilbørligt og rimeligt under hensyn til såvel konkurrenter og andre erhvervsdrivende, som til forbrugerne og almene samfundsinteresser. Grundtanken i markedsføringsloven har igennem tiden været, at de erhvervsdrivende skal opføre sig etisk forsvarligt og dermed handle i overensstemmelse med god markedsføringsskik. De erhvervsdrivende skal aktivt tage ansvar for at opføre sig ordentligt over for forbrugere, andre erhvervsdrivende og samfundet som sådan.
 Formålet med den reviderede markedsføringslov som trådte i kraft 1. juli 2017 er, at understøtte en effektiv konkurrence på markedet, samt gode forbrugerforhold. Markedsføringsloven udgør således en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Fair konkurrence og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, hvor forbrugerne er beskyttet mod f.eks. at blive vildledt eller udsat for aggressiv markedsføring, understøtter velfungerende markeder.
Målet er endvidere en forenklet markedsføringslov, som, inden for rammerne af EU-reguleringen, gør op med unødige byrder for erhvervslivet, og den skal understøtte velfungerende markeder. Samtidigt skal markedsføringsloven anno 2017 sikre gode og ensartede forbrugerforhold, der er opdaterede i forhold til den teknologiske udvikling. Markedsføringsloven berører alle danske forbrugere og virksomheder. Loven skal både sikre, at virksomheder kan konkurrere effektivt, og at forbrugerne er hensigtsmæssigt beskyttet mod f.eks. meget aggressiv markedsføring. Den skal også sikre en god balance mellem, at forbrugerne får den relevante information, de har behov for, så de kan træffe aktive valg, og samtidig skal virksomhederne ikke pålægges overdrevne og overflødige oplysningskrav.