Bog: Skilsmisseret - de økonomiske forhold
686,00 kr. 857,50 kr. inkl. moms

De økonomiske forhold mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse

I forbindelse med separation og skilsmisse indeholder de økonomiske forhold mange praktiske og principielle problemstillinger af stor betydning for samfundet og den enkelte.

Bogen belyser disse problemstillinger og behandler bl.a.:

  • Skilsmisserettens formål, betydning og udvikling samt betingelserne for separation og skilsmisse
  • Vilkårene for separation og skilsmisse, herunder ægtefællebidrag og retten til lejeboligen
  • Ægtefælleskiftet med bodelingen og de mange problemer, der følger heraf
  • De stadig øgede muligheder for særeje i mange forskellige former samt andre aftaler forud for eller i forbindelse med skilsmisse
  • Internationale skilsmissesager

Nyt i 4. udgave

Bogens emne er skilsmisseret, og bogen er centreret om de økonomiske forhold i forbindelse med separation og skilsmisse. Særligt siden sidste udgave af bogen er, at lov om ægtefællers økonomiske forhold er trådt i kraft, og at lov om ægteskabets retsvirkninger er ophævet per 1. januar 2018. Da loven ændrer en lang række forhold og bestemmelser, er bogen i sin nye udgave revideret grundlæggende med betoning af alle de nye regler.

Målgruppe

Bogen er primært udarbejdet til brug for undervisningen, men også praktikere, der arbejder med skilsmisseret som advokater, dommere eller ansatte i Statsforvaltningen, banker, forsikringsselskaber og pensionsinstitutter mv., kan drage nytte af bogen. 

Om forfatterne

Linda Nielsen er dr.jur. og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. 

Annette Kronborg er ph.d., LL.M. og lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Begge har i mange år arbejdet med forskning og undervisning i
Familieret.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

DEL 1. Skilsmisser og skilsmisseret
Kapitel 1 - Skilsmisseret – formål, betydning og fremtid
Kapitel 2 - Skilsmisseret – udviklingstræk og analyseparametre

DEL 2. Skilsmissesagen
Kapitel 3 - Betingelser for separation og skilsmisse
Kapitel 4 - Skilsmissesagen
Kapitel 5 - Ægtefællebidrag
Kapitel 6 - Lejligheden

DEL 3. Formuedeling og ægtefælleskifte
Kapitel 7 - Ægtefælleskifte
Kapitel 8 - Uden for ligedeling – personlige rettigheder, skævdeling mv.
Kapitel 9 - Omfattet af ligedeling – værdiansættelse
Kapitel 10 - Regulerings- og misbrugskrav
Kapitel 11 - Ægtefællers pensionsrettigheder
Kapitel 12 - Medvirkens- og rimelighedskompensation

DEL 4. Aftaler, herunder særeje
Kapitel 13 - Særeje
Kapitel 14 - Aftaler

DEL 5. Internationale skilsmisser
Kapitel 15 - International skilsmisseret

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.2. Skilsmisserettens formål

Skilsmisseretten skal skabe relevante og retfærdige rammer for det økonomiske opgør mellem ægtefællerne i forbindelse med en skilsmisse. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til de interessekonflikter, der udspringer af familieformen.
 Flere aktører er af interesse i forbindelse med skilsmissen.
 Der skal tages hensyn til børnene i ægteskabet. Ønsket om fortsat ansvar hos og kontakt til begge forældre har ført til en udvikling, hvor den fælles forældremyndighed nu fortsætter trods skilsmissen. Hensynet til børnene spiller ind både direkte ved regler om forældreansvar, forsørgelse, børnebidrag mv. og indirekte ved at hensynet til børnene får en afsmittende virkning ved de økonomiske forhold for forældrene, herunder særlig spørgsmålet om bolig og bidrag.
 Der skal tages hensyn til hver af ægtefællerne – både til behovet for at kunne leve et nyt liv hver for sig på fornuftige vilkår, og til ansvaret for det liv, der har været levet i fællesskab og de forudsætninger, der har været knyttet hertil.
 Der skal tages hensyn til samfundets interesse i, at også den skilte familie fungerer fornuftigt, ikke mindst som ramme om børnenes liv; til at konflikter løses på bedst mulig måde; og til at der sker en rimelig fordeling mellem samfundets ansvar for de valg familien har truffet i økonomisk henseende og familiens ansvar herfor, herunder med hensyn til balancen mellem offentlig og privat forsørgelse.   Skilsmisseretten påvirkes naturligt af ægteskabsretten, som den er en del af. Det er derfor afgørende, hvilke elementer denne indeholder, og hvilke elementer, den afløses af ved skilsmisse.
 Ægteskabsretten indeholder en lang række fællesskabsregler. Ved indgåelse af ægteskab, får ægtefællerne som led i den familieretlige “pakkeløsning” for ægtefæller en række fællesskabsregler, som loven enten pålægger eller tilbyder. Der er især tale om:

  • Forsørgelse, der kan ske på forskellig måde efter ægtefællernes ønsker og behov
  • Delingsformue (formuefællesskab), med mindre ægtefællerne har fuldstændigt særeje
  • Arveret mellem ægtefællerne, herunder legal arveret på ½ i konkurrence med livsarvinger samt tvangsarv på ¼ af den legale arv
  • Pensionsret ved førstafdøde ægtefælles død i form af ægtefællepension, hvor en sådan er sikret
  • Fælles forældremyndighed over fælles børn.

For alle disse fællesskabsregler kræves der ved skilsmisse stillingtagen til den nye situation:

  • Forsørgelsen skal eventuelt afløses af ægtefællebidrag samt børnebidrag
  • Delingsformuen (nettoaktiverne) skal indgå i ægtefælleskifte og ligedeling
  • Ved særeje skal der tages hensyn til, om der skal ske en vis kompensation i medfør af ÆFL §§ 41-42
  • Arveretten bortfalder, jf. Al § 49
  • Retten til ægtefællepension bortfalder som udgangspunkt men kan eventuelt bevares efter ægtefællepensionsloven
  • Den fælles forældremyndighed fortsætter som hovedregel, uanset forældrene bliver separeret eller skilt

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang der fortsat skal gælde en vis form for fællesskabsregler, vil det være af betydning dels hvor længe ægteskabet har varet, dels hvordan parterne har indrettet sig under ægteskabet. Der kan være forskel på et ægteskab, hvor parterne separeres efter at have været gift ½ år; et ægtepar som skal skilles efter 7 års ægteskab, hvor parterne har små børn; et ægtepar hvor børnene er voksne, men hvor f.eks. hustruen har gået hjemme; samt et ægtepar som skilles efter 30-40 års ægteskab. Alle disse meget forskelligartede situationer skal samles op af reglerne om skilsmisse. Hertil kommer et internationalt element i stadig flere skilsmisser, hvilket øger kompleksiteten.
 På baggrund af mangfoldigheden og kompleksiteten kan det ikke undre, at reglerne ofte er præget af brede retlige standarder samt mulighed for skøn. Det er således ikke usædvanligt, at man taler om f.eks. “behov”, “evne”, “rimelighed”, “passende”. Det gælder især de regler, som er knyttet til forsørgelse samt det der anses at falde i forlængelse heraf, særlig ægtefællebidrag, kompensationskrav og pensionsrettigheder. Med hensyn til arveretten er situationen omvendt entydig og klar, idet denne bortfalder. Reglerne om formuefællesskabet indebærer en ligedeling af delingsformuen, og anvender meget brede begreber såsom “aktiver”, “passiver” mv. og går kun i meget begrænset udstrækning nærmere ind på, hvad der skal forstås herved, ligesom der kun i undtagelsestilfælde er tale om rimelighedsvurderinger. Mens reglerne er udformet ud fra meget generelle begreber, kan der i den konkrete sag tages individuelle hensyn. I de følgende kapitler uddybes dette samspil.
 Ægteskabet udgør i den moderne familieret en retlig pakkeløsning, ægtefællerne har valgt som ramme om deres frivillige samliv og som ramme om deres eventuelle senere skilsmisse. Med de liberale skilsmisseregler er der i dag tale om mulighed for at “opsige” ægteskabet og dermed fællesskabsreglerne med relativt kort varsel. Herved iværksættes den indbyrdes risikofordeling ved forholdets forlis, som også er en del af ægteskabskontrakten.
 Denne risikofordeling angår ansvaret for parternes fremtidige forsørgelse og fordelingen af deres økonomiske værdier. Nogle af disse regler er præceptive, og udgør dermed “an offer you can’t refuse”, når ægteskabet er valgt som retlig ramme. Det gælder i hovedsagen vilkårene, herunder fortsat forsørgelse i form af ægtefællebidrag (forsørgelsesprincippet) og tildeling af den lejede fælles bolig.   Andre udgør legale regler, der gælder, når ægtefællerne ikke har aftalt andet. Det gælder ligedelingsprincippet vedrørende delingsformuen – dele-retten – ved skilsmisse, herunder med hensyn til friværdier, firmaer og værdipapirer. Der gælder for pensioner en lovbestemt dele-fritagelse i form af forlodsret – som er delvis præceptiv. Hertil kommer, at etablering af særeje sker i stadigt større omfang.

Måske kan man sige, at forsørgelsen stadig er præceptiv, men at formuedelingen oftere og oftere begrænses, så den i stigende grad får karakter af “udfyldningsregler” eller “delvis formuedeling”. Ved fortolkning af de enkelte elementer i skilsmisseretten skal således i hvert fald indgå følgende hensyn:

  • Hensyn til børnene
  • Opgørelse af økonomisk mellemværende med respekt af både behovet for at ægtefællerne kan etablere nye livsforhold og ansvar for situationen under ægteskabet, herunder fællesskabsadfærd og fælles forudsætninger
  • Afklaring af, hvem af ægtefællerne der har ret til hvad
  • Respekt for ægteskabernes og skilsmissernes mangfoldighed med hensyn til varighed, indretning under ægteskabet, familiesituation, familiefunktion, familieformue mv.
  • Hensyntagen til eventuelt internationalt element.