Bog: Skatteretten 2
1.332,00 kr. 1.665,00 kr. inkl. moms

Hånd- og lærebog om erhvervsbeskatningen og beskatningen af selskaber og andre juridiske personer og deres deltagere.

Skatteretten 2 udkommer nu i 8. udgave og udgør sammen med Skatteretten 1 en samlet og dybtgående fremstilling af dansk indkomstskatteret. Skatteretten 1, 8. udgave udkom i september 2018, medens Skatteretten 2, 8. udg. som følge af forestående ny lovgivning er planlagt til udgivelse i februar 2019.

Skatteretten 2 behandler følgende emmer:

  • Erhvervsbeskatning
  • Beskatning af aktieselskaber mv.
  • Koncernbeskatning
  • Udbyttebeskatning
  • Beskatning ved selskabsstiftelse, kapitalændringer og rekonstruktion mv.
  • Generationsskifte
  • Omstrukturering
  • Beskatning af fonde og foreninger
  • Kooperationsbeskatning
  • Personselskabsbeskatning.

Bogen har et dobbelt formål som både lærebog og håndbog, hvor ønsket er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Bogen er derfor opdelt i overskuelige tekstafsnit og omfattende noter, der tilgodeser praktikerens behov for information gennem fyldige henvisninger til love, lovforarbejder, administrativ praksis, domme og litteratur mv.

Målgruppe

Skatteretten 2 har til hensigt at udgøre en håndbog for advokater, revisorer, skattemyndigheder og andre praktikere, og tjener som grundlag for undervisningen i skatteret på universiteter og andre højere læreanstalter, herunder især undervisningen på jurastudiet.

Om forfatterne

  • Professor, dr.jur. Jan Pedersen, Juridisk Institut, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet
  • Professor, ph.d. Malene Kerzel, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
  • Lektor, ph.d. Jane Ferniss, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
  • Partner, ph.d., ekstern lektor Claus Hedegaard Eriksen, Holst, Advokater

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Afsnit I: Erhvervsbeskatning
Afsnit II: Subjektiv skattepligt for juridiske personer
Afsnit III: Beskatningen af aktieselskaber og lignende selskaber
Afsnit IV: Koncernbeskatning
Afsnit V: Beskatning af deltagere i selskaber m.v
Afsnit VI: Tegning af aktiekapital – Indskud i vækst- og iværksætterselskaber – Stiftelse af selskab – Kapitalændringer m.v.
Afsnit VII: Generationsskifte
Afsnit VIII: Omstrukturering af selskaber og koncerner
Afsnit IX: Beskatning af kooperative foreninger m.v. og andelshaverne
Afsnit X: Fonde og foreninger m.v.
Afsnit XI: Beskatning af deltagere i personselskaber
Afsnit XII: Konkurs

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1.1 Indledning

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende personer sker som udgangspunkt efter de grundlæggende bestemmelser i Statsskattelovens §§ 4-6. Hertil knytter der sig en betydelig supplerende lovgivning. En del af den supplerende lovgivning gælder imidlertid kun for selvstændigt erhvervsdrivende. Endvidere gælder der særlige regnskabs- og oplysningspligter m.v. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det er derfor af afgørende betydning at få fastlagt, om den pågældende person i relation til den erhvervede indkomst skal anses for selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtager, honorarmodtager eller om indkomsten er erhvervet som led i en hobbyvirksomhed eller anden virksomhed, der ikke kan anses som erhvervsmæssig.
 I Skatteretten 1, 8. udg., afsnit III er området vedr. hobbyvirksomhed og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed behandlet i kap. 4.9, og lønmodtagerbegrebet og afgrænsningen heraf er behandlet i kap. 5.2.
 I dette kapitel behandles nogle overordnede spørgsmål om, hvornår en person anses for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder hvilken betydning det har skatteretligt, i kap. 1.2, og om hvilken betydning virksomhedens bogføring og årsregnskab har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændigt erhvervsdrivende i kap. 1.3.

1.2 Begrebet selvstændigt erhvervsdrivende

1.2.1 Begrebsafgrænsningens betydning

Hvorvidt en person anses for selvstændigt erhvervsdrivende eller ej, har bl.a. betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skatteberegningen, opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag, skatteopkrævningen og spørgsmålet om hvorvidt indkomsten er omfattet af dansk skattepligt.
 I relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst har det f.eks. betydning for, om udgifterne kan fradrages. Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede, jf. SL § 6. Dette gælder bl.a. for selvstændigt erhvervsdrivende personer. Udgifter i forbindelse med en hobbyaktivitet eller anden aktivitet, der ikke anses for erhvervsmæssig, er ikke fradragsberettiget efter SL § 6, idet de ikke primært er afholdt med det formål at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, men mere ud fra private behov og interesser. Udgifter til private udgifter er jo som bekendt ikke fradragsberettigede efter SL § 6. Som følge af nettoindkomstprincippet er det imidlertid anderkendt i praksis, at udgifter i forbindelse med en hobbyaktivitet eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages i indtægten herfra ned til et 0-resultat.
 Opstår der underskud i en erhvervsvirksomhed, modregnes dette underskud som hovedregel i den skattepligtiges øvrige indkomster, som den skattepligtige person har haft i indkomståret, f.eks. i en lønindkomst, jf. princippet i SL § 4, om at den skattepligtige indkomst skal opgøres som en samlet indkomst. Resulterer en hobbyaktivitet eller anden ikke-erhvervsmæssig aktivitet i et underskud, kan et sådant underskud derimod ikke modregnes i indkomstårets øvrige indkomster, idet udgifterne som nævnt kun kan fradrages ned til et 0-resultet. Endvidere er der ikke hjemmel til at modregne et underskud fra en hobbyvirksomhed i overskud herfra i efterfølgende år. Selvstændigt erhvervsdrivende personer, hvis skattepligtige indkomst udviser underskud, kan derimod som udgangspunkt fremføre et sådant underskud til modregning i efterfølgende indkomstårs overskud, jf. PSL § 13 eller VSL § 13.
 En række af de supplerende fradragsbestemmelser i skattelovgivningen gælder kun for selvstændigt erhvervsdrivende. Det er kun selvstændigt erhvervsdrivende, der f.eks. kan fratrække gaver i form af pengebeløb til kulturinstitutioner efter LL § 8 S, reklameudgifter efter LL § 8, stk. 1, eller forskningsudgifter efter LL § 8 B, og der som hovedregel kan foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter efter LL § 9 B, jf. LL § 9, stk. 1. Modsat er det kun lønmodtagere, der f.eks. kan opnå fradrag for indskud på etablerings- eller iværksættekonti før etableringen af en erhvervsvirksomhed, jf. ETBL § 2.

 Lønmodtageres fradrag reduceres endvidere som hovedregel med de første 5.500 kr. (2010-niveau), jf. LL § 9, stk. 1. Endvidere er det kun lønmodtagere, der kan modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9, stk. 4, LL § 9 A og § 9 B.
 Andre specialbestemmelser finder også kun anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende. Det er kun selvstændigt erhvervsdrivende, der kan anvende Varelagerloven, jf. VL § 1, stk. 1, samt overføre en del af virksomhedens overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. KSL § 25 A, stk. 3. Det er også kun i forbindelse med en selvstændig erhvervsvirksomhed, at der kan indgås lønaftale mellem to ægtefæller, der begge deltager i driften, jf. § 25 A, stk. 7, eller foretages en fordeling af virksomhedens overskud mellem ægtefællerne, jf. KSL § 25 A, stk. 8.
 Uanset om en person efter en konkret vurdering anses som selvstændigt erhvervsdrivende, kan der i de nævnte regelsæt være yderligere betingelser m.v., der skal være opfyldt, for at reglerne finder anvendelse.
 Ved skatteberegningen, hvor der skal opgøres forskellige indkomstkategorier i medfør af Personskatteloven, er det f.eks. som udgangspunkt kun selvstændigt erhvervsdrivende, der kan fratrække driftsudgifter ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 2.Lønmodtageres udgifter, der er fradragsberettigede efter SL § 6, kan derimod som udgangspunkt kun fratrækkes i den skattepligtige indkomst, dvs. som ligningsmæssige fradrag, jf. PSL § 3, stk. 2, modsætningsvis, hvilket medfører, at fradragsberettigede udgifter for lønmodtagere har en lavere fradragsværdi end for selvstændigt erhvervsdrivende.
 Personer, der har tab i forbindelse med salg af formuegenstande, der er foretaget i spekulationsøjemed, jf. SL § 5 a, kan kun fradrage disse tab i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. PSL § 3, stk. 2 og § 4, modsætningsvis. Personer, der udøver næring ved køb og salg af fordringer eller finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed med finansiering, jf. KGL § 13, skal i modsætning til andre personer medregne indtægter og udgifter til den personlige indkomst i stedet for til kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 3.
 Efter VSL § 1, stk. 1, er det alene personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det giver bl.a. mulighed for konsolidering af virksomheden, ved at indkomsten skattemæssigt spares op i virksomhedsordningen mod betaling af en lav foreløbig skat på 22 %. Det er først, når virksomhedens overskud hæves fra virksomhedsordningen, at der sker endelig beskatning som personlig indkomst, herunder betaling af eventuel topskat.
 Endvidere har afgrænsningen betydning for skatteopkrævningen, da den foreløbige skat for selvstændigt erhvervsdrivende indbetales som B-skat, jf. KSL § 41, stk. 2, sidste pkt., og § 50, hvorimod lønmodtageres skat indbetales som A-skat, jf. KSL § 41, stk. 2 og KSL § 46.
 Endelig opgøres arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende på baggrund af et nettogrundlag, dvs. efter fradrag af udgifter, hvorimod lønmodtageres og honorarmodtageres arbejdsmarkedsbidrag beregnes på grundlag af bruttoindtægten, jf. AMBL § 2 og § 4.
 Afgrænsningen er også central i forbindelse med, hvilke indkomster der er omfattet af dansk skattepligt. Udenlandsk hjemmehørende personer, der erhverver indkomst, der anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført for en dansk virksomhed, eller for en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her i landet, eller for en udenlandsk virksomhed, men hvor personen opholder sig her i landet i mere end 183 dage, er omfattet af dansk skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9. Derimod er indkomst for arbejde udført her i landet, der anses for erhvervet af en udenlandsk hjemmehørende erhvervsmæssig virksomhed, ikke omfattet af dansk skattepligt, når der ikke foreligger et fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL § 2, stk. 1, litra a.
 Det har således afgørende betydning at få fastlagt, om den skattepligtige udøver selvstændig erhvervsvirksomhed.