Bog: Forfatningsret - tekster, opgaver og materialer
548,00 kr. 685,00 kr. inkl. moms

Kom hele vejen rundt om den danske forfatningsret – og test dig selv og din læsegruppe før eksamen!

Denne bog indeholder en omfattende introduktion til faget forfatningsret med særlig vægt på domstolenes kontrol med de øvrige statsmagter i Danmark. Endvidere indeholder bogen 28 større øvelsesopgaver i forfatningsret med tilhørende rettevejledninger samt øvrigt materiale til brug for undervisning og eksamenslæsning i faget.

Faget forfatningsret er omfattende og det indbefatter både danske og internationale retskilder. Ikke desto mindre anvendes den sædvanlige juridiske metode, når man løser forfatningsretlige problemstillinger. Bogens hovedbudskab er, at den juridiske metode bedst muligt opdyrkes og styrkes ved, at man som studerende kommer igennem en lang række øvelsesopgaver. Med et stort antal fiktive eksempler demonstrerer bogen således, hvordan forfatningsretlige problemer kan identificeres – og løses – med udgangspunkt i fagets retskilder.

Hovedfokus i Forfatningsret, er på Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Bogens tekster og opgaver udgør et vigtigt supplement til de lærebøger, der i øvrigt benyttes i de forfatningsretlige fag på 1. år af de fire danske jurauddannelser.

 

Nyt i 3. udgave

I 3. udgaven er introduktionskapitlet opdateret helt frem til indførelsen af covid-19 restriktionerne i 2020 og Folketingets beslutning om at rejse den sjette rigsretssag i grundlovens historie. Endvidere er der tilføjet et større antal opgaver med tilhørende rettevejledninger.

 

Målgruppe

Teksterne og opgaverne i bogen retter sig mod studerende på den juridiske bacheloruddannelse og mod andre, der efterspørger en indføring i forfatningsretten samt øvelse i juridisk problemløsning på dette retsområde. Bogen kan benyttes som forberedelse til semesterets undervisning i de forfatningsretlige fag og som arbejdsredskab under eksamensforberedelsen på de forskellige uddannelser.

 

Om forfatteren

Frederik Waage er professor, dr.jur. og forskningsleder med særlige opgaver i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han har arbejdet med forfatningsret i praksis som embedsmand og advokat, og han er bl.a. forfatter til bøgerne Det offentlige som procespart og Offentligretlige retssager.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Introduktion til den danske forfatningsret

Kapitel 2 - Introduktion til de skriftlige eksamensopgaver + rettevejledning                

Opgave 1-28

Rettevejledninger til samtlige opgaver og eksempler på mønterbesvarelser

Materialesamling: Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

Tidslinje over Forfatningsrettens udvikling 1849-2021.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitel 1 - Introduktion til den danske forfatningsret

1. Indledning
Den danske forfatningsret omfatter grundloven og en række andre grundlæggende retsregler om statens styre, herunder regler, der følger af traktater, som Danmark har indgået med andre lande. Retsreglerne suppleres af praksis, først og fremmest fra de danske domstole, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen, men også fra andre organer, blandt andet Folketingets Ombudsmand samt administrative råd og nævn.
 I det følgende søges det nærmere forklaret hvilke afgørende begivenheder og hvilke hovedhensyn, der ligger bag de mest centrale regler af forfatningsretlig karakter i dansk ret. Men grænserne mellem forfatningsret og forvaltningsret er flydende, og fremstillingen i det følgende kan også læses som en første introduktion til faget forvaltningsret på den juridiske bacheloruddannelse. Fokus er på reglerne i grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt EU-traktaterne med det tilhørende charter om grundlæggende rettigheder. Fremstillingen fokuserer endvidere særligt på den forfatningsretlige og forvaltningsretlige kontrol, som domstolene med Højesteret i spidsen fører med de øvrige statsmagter. 1849-grundloven forudsatte ikke, at domstolene skulle have en så central rolle i statsstyret, som det er tilfældet i dag, og domstolskontrollens udvikling i retspraksis siden 1849, har været en nødvendig forudsætning for etableringen af den moderne danske retsstat.
 Grundloven står over lov og bekendtgørelse, og som konsekvens af den retlige trinfølge opstiller den de ydre rammer for, hvilke love som lovgiver kan vedtage, hvilke beslutninger som kan træffes i ministerierne, og hvilke domme som domstolene kan afsige. EU-traktaterne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention opstiller en lignende ramme for statsstyret. Danmark har i medfør af grundlovens § 20 afgivet suverænitet til EU, hvilket forudsætter respekt for EU-rettens forrang. Inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved lov har bidraget til at give konventionen en meget høj retskildeværdi i dansk ret, og der gælder i øvrigt en formodning for, at både den lovgivende, udøvende og dømmende magt i deres daglige funktioner ikke bryder med Danmarks internationale forpligtelser.

2. Kilder til forfatningsrettens vigtigste regelsæt
Den demokratiske styreform har rødder, der kan føres tilbage til antikken, og den historiske udvikling, der kulminerede med etableringen af de moderne vestlige retsstater i det 19. århundrede, skyldes en uoverskuelig mængde af samfundsmæssige faktorer. Hvis man fokuserer på de direkte kilder til den danske grundlov af 1849 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 samt EU-traktaterne, påkalder begivenhederne omkring den franske revolution (1789-99) sig dog særlig interesse. Den franske nationalforsamling vedtog den 26. august 1789 en Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, der bl.a. var inspireret af Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776), og som bl.a. baserede sig på legalitetsprincippet, lighedsprincippet, og proportionalitetsprincippet. Endvidere indeholdt erklæringen en serie af »frihedsrettigheder,« der kan genfindes i den nugældende danske grundlovs kapitel 8, herunder personlig frihed, religionsfrihed, ytringsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed. Oplysningstidens idealer gennemsyrede både den franske menneskerettighedserklæring og de forfatninger, der etableredes i europæiske lande i første halvdel af det 19. århundrede. Kongeriget Norges Grundlov (Eidsvoldforfatningen) fra 1814 beskyttede bl.a. trykkefriheden (§ 100), næringsfriheden (§ 101) og boligens ukrænkelighed (§ 102). Loven indeholder endvidere andre bestemmelser, der må antages at have inspireret de danske grundlovsgivere, f.eks. reglerne om kongens tilhørsforhold til den evangelisk-lutherske kirke (§ 2 og § 12), kongens fredhellighed (§ 4), kongens benådningsret (§ 20) og regler for Rigsretten (§ 87). De norske domstole udviklede i årene efter 1814 en omfattende domstolskontrol med den udøvende magt.
 Særligt den belgiske grundlov fra 1831 har ligeledes dannet forbillede for den danske grundlov. Loven indeholdt en række frihedsrettigheder, f.eks. om trykkefrihed og censurforbud (art. 18), om forsamlingsfrihed (art. 19) og om foreningsfrihed (art. 20). Endvidere indeholdt den belgiske grundlov en regel om kontrasignatur som betingelse for retsakters gyldighed (art. 64). Det fulgte desuden af art. 65, at kongen udnævner og afskediger ministre. Art. 110 indeholdt et krav om lovhjemmel for skatter og art. 115 indeholdt et krav om, at statens udgifter og indtægter skulle fremgå af en af parlamentet vedtaget finanslov.