Bog: Finansieringsret
832,00 kr. 1.040,00 kr. inkl. moms

Bogen handler om de juridiske aspekter af kapitalselskabers finansiering og er den første samlede fremstilling i dansk ret af reglerne om egen- og fremmedfinansiering

De enkelte emner, der behandles i bogen, er i betydeligt omfang inspireret af praktisk relevante forhold.

Bogen behandler blandt andet:

  • Ledelsens pligter, herunder pligten til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og til at varetage selskabets interesse.
  • Valg af finansieringsform.
  • Udbud til offentligheden.
  • Selvfinansiering, herunder udbytte efter overtagelse/debt push down, refinansiering af målselskabets gæld efter overtagelse, målselskabets tilbagetræden for akkvisitionsgæld og koncernlån.
  • Udstedelse af kapitalandele.
  • Udstedelse af konvertible gældsbreve.
  • Tilskud.
  • Optagelse af banklån, herunder bilaterale lån, klublån og syndikerede lån.
  • Udstedelse af erhvervsobligationer.
  • Optagelse af koncerninterne lån, herunder deltagelse i cash pool-ordninger.
  • Optagelse af efterstillede lån, herunder juniorlån og ansvarlige lån.
  • Kaution og sikkerhedsstillelse for lån, herunder strukturering af sikkerhedspakker, selskabsretlige begrænsninger og pant stillet til fordel for en repræsentant for de til enhver tid værende panthavere.
  • Interkreditoraftaler.
  • Legal opinions.

Bogens indhold er ajourført pr. 12. juli 2018.

I 2. udgave er der foretaget en generel gennemskrivning af store dele af bogen og detaljeringsgraden er på nogle områder udvidet, bl.a. i forhold til akkvisitionsfinansiering, finansielle covenants, interkreditoraftaler og legal opinions.

SAGT OM BOGEN:

“Bogen er […] ikke alene en praktisk håndbog, men også en retsvidenskabelig fremstilling, tilmed af høj kvalitet. Forfatteren formår at bygge de teoretiske og praktiske aspekter af moderne selskabsfinansiering sammen i en helstøbt tekst. Dermed viser han sig ikke alene som en kyndig praktiker, men også som en dygtig formuerets- og selskabsjurist. De bedste anbefalinger om at konsultere bogen skal derfor lyde, både til praktikere og universitetsjurister.”

- Uddrag af anmeldelse af Mads Bryde Andersen i UfR, U.2016B.42

Se yderligere uddrag fra anmeldelsen i vedhæftede dokument, du finder i spalten til venstre.

Målgruppe

Bogen kan anvendes af jurister i den finansielle sektor, praktiserende advokater og advokatfuldmægtige samt studerende, der ønsker en indføring i finansieringsretten.

Om forfatteren

Henrik Kure er advokat hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith med speciale i bank- og finansieringsret. Han er cand.jur. fra Københavns Universitet (2006) og LLM fra London School of Economics and Political Science (2010) i banking law and financial regulation. Han har skrevet flere artikler til juridiske tidsskrifter om bank- og finansieringsretlige emner og juridiske kompendier inden for bl.a. erhvervsret, skatteret, EU-ret og forvaltningsret.

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

1 Indledning

1.1 Emne
Erhvervsvirksomheder har behov for likviditet til bl.a. at kunne aflønne medarbejdere, betale leverandører og udlejere samt skatter og afgifter til det offentlige. Endvidere har virksomhederne behov for løbende at foretage investeringer i nyt produktionsudstyr og opkøb af andre virksomheder med henblik på vækst.
 De selskabsretlige krav til selskabskapitalens størrelse, jf. selskabslovens § 4, stk. 2, kan i et vist omfang ses som udtryk herfor. Minimumskapitalen vil dog ofte være ganske utilstrækkelig som finansieringskilde – ikke alene fordi selskabet ikke kan bruge hele selskabskapitalen (i det omfang kapitalen er indskudt kontant) til investeringer og dækning af udgifter uden at komme i »kapitaltab« , men navnlig fordi svar på spørgsmålet om, hvor meget kapital en virksomhed konkret har brug for, varierer fra virksomhed til virksomhed. Bestemmelsen i selskabslovens § 4, stk. 2, er i den forstand blot udtryk for, at der skal indskydes en vis kapital i et kapitalselskab til gengæld for kapitalejernes begrænsede hæftelse, og at et aktieselskab ofte driver mere omfattende virksomhed end et anpartsselskab, hvorfor selskabskapitalen i et aktieselskab principielt bør være større end i et anpartsselskab. Kravene til selskabskapitalen er i øvrigt løbende blevet nedsat, senest ved lov nr. 675/2018, hvilket ikke skal ses som udtryk for, at det er blevet mindre risikabelt at drive erhvervsvirksomhed, men blot for, at man politisk har ønsket at lette adgangen til at stifte kapitalselskaber for at fremme erhvervsaktivitet.
 Når et selskab er stiftet med en kapital, som opfylder mindstekravene, er det herefter op til ledelsen at sikre, at selskabet har et kapitalberedskab, der er forsvarligt i forhold til driften. Erhvervsvirksomheden vil da – hvis indtægterne overstiger udgifterne – generere et overskud, som kan udloddes til kapitalejerne eller anvendes til nye investeringer, så virksomheden kan vokse sig større og dermed skabe vækst til gavn for samfundet i almindelighed og virksomhedens ejere og medarbejdere i særdeleshed.
 Finansiering med et sådant løbende optjent overskud er en konservativ finansieringsform, som imidlertid har den betydelige fordel for selskabet og dets kapitalejere, at der ikke afgives kontrol over selskabet til tredjemand (medinvestorer eller banken), ligesom virksomheden ikke belastes med finansieringsomkostninger. Som finansieringskilde kan optjent overskud imidlertid kræve en vis tålmodighed, afhængig af virksomhedens rentabilitet, eftersom der skal tjenes en krone for hver krone, der skal bruges. Dette stiller store krav til selskabets likviditetsstyring, ikke mindst ved sæsonbetonet virksomhed. Optjent overskud kan derfor være en ufleksibel kilde til finansiering.
 Selskaber vælger derfor ofte at finansiere sig på anden vis, enten som supplement eller alternativ til optjent overskud. Hvor finansieringen består i tilførsel af likviditet, kan dette ske på to principielt forskellige måder: egenfinansiering og fremmedfinansiering.
 Emnet for denne fremstilling er de retsregler i henhold til hvilke danske kapitalselskaber kan fremskaffe finansiering. Emnet er i almindelighed relevant for de fleste erhvervsvirksomheder og deres investorer, og er tillige aktualiseret som følge af den seneste finansielle krise, der har skabt øget fokus på virksomhedernes adgang til finansiering. Både i erhvervslivet og fra politisk side har der således vist sig betydelig interesse for at lette adgangen til kapital for både små og store erhvervsvirksomheder med henblik på at skabe rammer for fortsat vækst selv i tilfælde, hvor bankerne er under pres.