Bog: Gældsbrevsloven med kommentarer
596,00 kr. 745,00 kr. inkl. moms

Bogen er en kommentar til gældsbrevsloven. 

Gældsbrevsloven er en klassisk formueretlig lov. Loven har imidlertid stadig relevans. I den foreliggende 3. udgave af kommentaren til loven behandles både de kendte og almene obligationsretlige spørgsmål, ligesom de aktuelle spørgsmål på lovens område dækkes. I denne opdaterede udgave er der således omtalt de nye trykte afgørelser, som er dækket af loven.

Bogen indeholder følgende kapitler:

  • Fælles bestemmelser
  • Omsætningsgældsbreve
  • Simple gældsbreve 
  • Kontrabøger for modtagne indlån 
  • Notering af massegældsbreve
  • Forældelse af massegældsbreve og kuponer 
  • Overgangsbestemmelser
  • Ændringer i andre love 


Målgruppe
Advokater, domstole og virksomhedsjurister

Om forfatterne
Lennart Lynge er professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen har et omfattende forfatterskab, som bl.a. indbefatter almindelig formueret og aftaleret, kreditret og fondsret.

Peter Møgelvang-Hansen er professor emeritus, tilknyttet CBS. Han er forfatter og medforfatter af fremstillinger om formueretlige, procesretlige og markedsføringsretlige emner.

Anders Ørgaard er professor tilknyttet Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Han har publiceret bøger og artikler om formueretlige og processuelle emner, herunder køberet, finansierings- og panteret, insolvensret og voldgift.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Fælles bestemmelser
Kapitel 2 - Omsætningsgældsbreve
Kapitel 3 - Simple gældsbreve
Kapitel 4 - Kontrabøger for modtagne indlån
Kapitel 5 - Notering af massegældsbreve
Kapitel 6 - Forældelse af massegældsbreve og kuponer
Kapitel 7 - Overgangsbestemmelser
Kapitel 8 - Ændringer i andre love

Uddrag fra bogen (læs hele uddraget)

§2 Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet en for alle og alle for en, medmindre andet er aftalt. Stk. 2. Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve hver enkelt af medskyldnerne hans del. Hvis en af medskyldnerne åbenbart ikke kan betale, eller hans opholdssted er ubekendt, må de andre udrede hver sin del af, hvad han ikke har betalt. Det samme gælder, hvis han ikke har betalt sin del inden 14 dage, efter at krav herom er fremsat eller på betryggende måde afsendt til ham.

1. Oversigt
2. Forholdet til kreditor
3. Debitorernes indbyrdes forhold
4. Retspraksis

1. Oversigt
Bestemmelsens funktion er at fastslå, at flere skyldnere, der udsteder et gældsbrev, som hovedregel hæfter solidarisk. Dette fastslås i stk. 1. I stk. 2 er der givet regler om, hvorledes en betalende skyldner kan gennemføre regres mod de andre. § 2 dækker i første række gældsbrevslovens område, men den må tillige antages at være udtryk for almindelige retsgrundsætninger. Ved § 61 er § 2 overført til også at omfatte samkaution. Denne udtrykkelige regulering er funderet i historiske forhold.

2. Forholdet til kreditor
Efter stk. 1 hæfter flere udstedere af et gældsbrev solidarisk – med lovens udtryk »en for alle og alle for en«, der vækker mindelser om De tre Musketerer. Bestemmelsen afspejler obligationsrettens almindelige regel, hvorefter flere, der er forpligtet i det samme skyldforhold, hæfter solidarisk. Reglen er efter § 2, stk. 1’s eget indhold deklaratorisk. Det må dog antages, at reglen sjældent fraviges.   Hovedreglen gælder i alle tilfælde, hvor flere har udstedt et gældsbrev, herunder hvor gældsbrevet er udstedt som led i gavedispositioner, smh. Preben Lyngsø: Gældsbrevsloven s. 36, Bernhard Gomard: Obligationsretten 4. del s. 24 og smh. U 2004.3008 H. Selv om en kautionist hæfter solidarisk (sammen med hovedmanden) er han kun omfattet af § 2, hvis dennes kriterium i øvrigt er opfyldt, jf. om samkautionister § 61.
 § 2, stk. 1, regulerer ikke de spørgsmål, det rejser, at én eller flere af gældsbrevets udstedere ikke er gyldigt forpligtet, eksempelvis på grund af ugyldighed. Spørgsmålet om solidariske forpligtelsers indbyrdes afhængighed er bl.a. behandlet af Bernhard Gomard: Obligationsretten 4. del s. 79 ff og Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution s. 86 f og 109 ff. 

3. Debitorernes indbyrdes forhold
Stk. 2, der omhandler forholdet mellem de enkelte udstedere af et gældsbrev, giver regler for, hvorledes en betalende debitor kan søge regres hos de andre.   Efter bestemmelsen 1. pkt. kan den betalende skyldner gå til hver enkelt af de andre og afkræve den pågældende, hvad han skylder. Når kreditors fordring er blevet dækket, afløses solidariteten efter stk. 1 af en intern proratarisk hæftelse. Loven tager ikke stilling til det beløbsmæssige omfang af den enkelte debitors forpligtelse, idet dette afhænger af aftalen eller retsforholdets karakter i øvrigt. Den deklaratoriske hovedregel er ligedeling, se (uden for § 2’s direkte område) U 1961.424 V og U 1993.67 H (omtalt under § 7). I U 1998.420 H blev det fastslået, at erstatningskrav kunne fremsættes, selv om der var givet saldokvittering til medskyldnere. Sagen har konkret karakter. Se også U 2005.3429 H om regreskravet i en selskabstømmersag.
 Regressen i stk. 2 er en overskudsregres, det vil sige at en betalende skyldner kan kræve regres af meddebitorerne, så snart han har betalt mere end sin del af gælden. Selv om § 61 overfører § 2 i sin helhed med hensyn til samkautionister, er regressen mellem samkautionister en brøkdelsregres, hvor det ikke er en betingelse, at en kautionist har betalt sin fulde del, smh. U 1999.179 V og hertil Bo von Eyben, Peter Mortensen og Ivan Sørensen: Lærebog i Obligationsret II s. 291. Stk. 2, 2. og 3. pkt., regulerer den ikke upraktiske situation, at en eller flere af meddebitorerne ikke er i stand til at betale. Er dette tilfældet (eller hvor hans opholdssted er ukendt, eller hvor han ikke betaler inden 14 dage efter påkrav) overtager de andre hans del.
 Det fælles billede af § 2, stk. 2, bliver således, at gælden til kreditor i den interne regresfordeling udstykkes i enkeltdele. Viser det sig, at én eller flere er insolvente m.v., sker der på ny en udstykning af deres dele.
 Påkrav skal fremsættes eller afsendes på betryggende måde til meddebitor. Heri ligger, at det er overladt til den regressøgende debitor at sikre sig beviset for, at der er afgivet et påkrav.