Selskabsret

En teoretisk og praktisk gennemgang af retsforholdene for erhvervsdrivende juridiske personer

Bogen giver en grundig gennemgang af retsforholdene for selskaber og andre juridiske personer, som følges gennem alle relevante faser: 

• Valg af retsform
• Stiftelse
• Interne regelsæt
• Kapitalforhold
• Ledelse
• Sammenlægning og overtagelse
• Koncernforhold
• Årsrapport og evt. revision
• Opløsning mv.

Bogen omfatter både det lille anpartsselskab og det store aktieselskab, der eventuelt driver grænseoverskridende aktiviteter. Relevante internationale og EU-retlige aspekter inddrages i fremstillingen. Alternativer til det afskaffede IVS gennemgås og vægtes indbyrdes.
Hovedvægten ligger på aktie- og anpartsselskaberne, men også andre retsformer behandles, herunder interessentskaber, kommanditselskaber, partnerselskaber, andelsvirksomheder, foreninger og fonde.

Målgruppe

Bogen rummer ligesom de foregående 10 udgaver en guldgrube af viden for både teoretikere, praktikere og studerende

Om forfatteren

Professor, dr.jur. Erik Werlauff forsker og underviser ved Aalborg Universitet. Han har sin egen specialiserede advokatpraksis og er desuden dommer i danske og internationale sager om erhvervsretlige forhold (www.werlauff.com).

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 Den juridiske person – kapitalselskaber og personselskaber
Kapitel 2 Hvordan opstod selskabsretten? – EU-reglernes betydning; hvornår anvendes dansk ret, og hvornår fremmed ret?
Kapitel 3 De forskellige retsformer og valget mellem dem
Kapitel 5 Virksomhed, selskab og virksomhedskøb og -salg
Kapitel 6 Etablering af selskab – navn, retsevne, tegning af kapital samt registrering af selskabet
Kapitel 7 Kapitaltilførsel – selskabskapital, konvertible obligationer, tegningsretter mv.
Kapitel 8 Kapitalafgang – udbytte, erhvervelse af egne kapitalandele, selv- og efterfinansiering, lån, gave, tab
Kapitel 9 Kapitalandele (aktier og anparter) – kapitalbeviser, ejerbog, Det Offentlige Ejerregister, omsættelighedsbegrænsninger og indløsningsregler
Kapitel 10 Vedtægter, forretningsorden og ejeraftaler
Kapitel 11 Selskabsorganerne – sammensætning og opgaver
Kapitel 12 Generalforsamlingen
Kapitel 13 Ledelsens interne forhold – møder, beslutninger, inhabilitet, protokol, tavshedspligt, vederlag mv.
Kapitel 14 Ledelsens eksterne forhold – tegning og repræsentation, fuldmagt, prokura og erstatningsansvar
Kapitel 15 Koncerner – forholdet mellem koncernselskaberne, holdingselskaber, spørgsmål om identifikation mv.
Kapitel 16 Medarbejderne – medbestemmelse og medejendomsret gennem bestyrelses- eller tilsynsrådsrepræsentation og medarbejderkapitalandele
Kapitel 17 Erhvervsstyrelsen og Erhvervsankenævnet
Kapitel 18 Årsrapporten i hovedtræk
Kapitel 19 Fusion, spaltning, omdannelse samt grænseoverskridende flytning af hjemsted
Kapitel 20 Likvidation og opløsning ved betalingserklæring
Kapitel 21 Tvangsopløsning, konkurs samt inden- og udenretlig rekonstruktion

 Uddrag af kapitel 1 (læs hele uddraget)

1. Juridisk personlighed

Med forbehold af undtagelserne i værgemålsloven har en fysisk person a) materiel retsevne (retssubjektivitet), defineret som evnen til at erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser, b) materiel handleevne, det vil sige evnen til selv at disponere over sin retsevne, c) processuel partsevne, defineret som evnen til at være part i retstvister som sagsøger eller som sagsøgt, og d) procesevne, defineret som evnen til selv at disponere over sin processuelle partsevne.

En juridisk person kan siges at foreligge, hvor en formuemasse er udskilt således fra sine ejere, at den i eget navn og principielt uafhængigt af ejerne har opnået retsevne, handleevne, partsevne og procesevne.

Det er klart, at aktieselskaber og anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, har juridisk personlighed. De er samtidig blandt de vigtigste typer af juridiske personer, vi har, og samtidig hovedemnet for bogen.

Som juridiske personer må vi i hvert fald også betragte de foreninger, andelsforeninger og andelsselskaber, som tilsigter en begrænset hæftelse for medlemmerne, men det er på den anden side ikke begrebsmæssigt ganske uforeneligt med den juridiske person, at der består en medlemsforpligtelse for dennes gæld. Til støtte for, at der dog trods alt er en stærk sammenhæng mellem hæftelsesspørgsmålet og det juridiske personlighedsbegreb, kan anføres sondringen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, EVL, mellem sådanne erhvervsdrivende virksomheder, hvor ingen selskabsdeltager hæfter personligt og ubegrænset, og som siden 1995 er anmeldelsespligtige over for Erhvervsstyrelsen i lighed med aktie- og anpartsselskaber (idet der indtil registreringen består en hæftelse hos dem, der påfører virksomheden forpligtelser), og på den anden side sådanne erhvervsdrivende virksomheder, hvor mindst én selskabsdeltager hæfter personligt og ubegrænset, og hvor der ikke består noget krav om anmeldelse til og registrering hos Erhvervsstyrelsen som betingelse for retssubjektivitetens indtræden.

Man kan pege på nogle træk ved interessentskabet, som tyder på juridisk personlighed, men man kan tilsvarende pege på træk, der tyder på det modsatte. Det taler således for antagelse af juridisk personlighed, at interessentskabet kan optræde som sagsøger eller sagsøgt i eget navn under en retssag, at interessentskabet kan få tinglyst skøde på fast ejendom i interessentskabets navn, og at angivelse af interessentskabets navn er tilstrækkelig partsangivelse i fx en kontrakt, uden at interessenterne herved behøver opremses. Også lovgivningsmagten henregner i hvert fald i visse sammenhænge interessentskabet til de juridiske personer, jf. straffelovens § 26 om strafansvar for selskaber mv., der anvender udtrykket: »... enhver juridisk person,  … herunder interessentskaber«. Se også forudsætningen i UfR 1995.65 V og UfR 1996.60 V.

Men det taler imod antagelse af juridisk personlighed, at hver eneste interessent hæfter personligt og ubegrænset for interessentskabets forpligtelser, jf. EVL § 2, stk. 1, at hver interessent skal være enig i væsentlige beslutninger i interessentskabet, at interessentskabet i skatteretlig henseende ikke anses for at eksistere som nogen retsenhed, ej heller i henseende til specifikke skatteretlige regler om »juridiske personer«, jf. fx TfS 1999.976 LR, og at interessentskabet efter herskende retsopfattelse ikke kan erklæres konkurs eller opnå tvangsakkord mv., uden at det samme gælder hver eneste interessent. Fx norsk retspraksis udtalte allerede tidligt, at interessentskabet ikke kan betragtes som en juridisk person, jf. NRT 1905.44 H og NRT 1934.322 H.

Man må nok slå sig til tåls med det praktiske svar, at vi i henseende til de enkelte delproblemer kender interessentskabets og interessenternes retsstilling, og at det under disse omstændigheder betyder mindre, hvordan man begrebsmæssigt vil rubricere denne selskabskonstruktion. Spørgsmålet om juridisk personlighed må herefter afgøres konkret ud fra det enkelte relevante regelsæt, og det vil derfor være forkert at sige, at interessentskabet generelt har – eller ikke har – juridisk personlighed.