Skattevejledning 2020 - eksempler og oversigter

Skattevejledning 2020 – Eksempler og oversigter er en årlig ajourført og systematiseret indgang til skatteretten.

Denne 24. udgave belyser hovedparten af den danske skatteret og dens mangfoldige problemstillinger gennem let tilgængelige og systematiserede taleksempler, oversigter og beskrivelser. 

Bogen opdateres årligt, så indholdet altid er aktuelt og kan benyttes som grundlag for konkrete beregninger.

Målgruppe

Vejledningen henvender sig til praktiserende revisorer eller advokater, ansatte ved told- og skatteforvaltningen samt studerende ved professionshøjskolen Metropol, handelshøjskoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, hvor der undervises i skatteret.

Om forfatterne

Ole Aagesen, Tax Partner hos Revitax A/S, København og Fagkoordinator, ekstern lektor i skatteret på CBS Handelshøjskolen, København.

Erik Høegh, ekstern lektor i skatteret ved Syddansk Universitet.

Jens Møller, statsautoriseret revisor og ekstern lektor i skatteret på Syddansk Universitet i Kolding.
-----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse:

1. Indkomst som lønmodtager

2. Kapitalindtægter og -udgifter

3. Den selvstændigt erhvervsdrivende

4. Skattemæssige afskrivninger

5. Kapitalgevinster og -tab

6. Interessentskaber og kommanditselskaber

7. Virksomhedsomdannelse

8. Omstrukturering af selskaber Fusionsskatteloven

9. Insolvens og rekonstruktion

10. Subjektiv skattepligt og international skatteret

11. Pensionsbeskatningsloven

12. Generationsskifte

13. Boafgiftsloven

14. Aktieselskabsbeskatning

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra bogen:

1. Indkomst som lønmodtager

1.2.6. Helårsbolig/tjenestebolig, LL § 16, stk. 7‑9

Bopæls- og fraflytningspligt
For boliger, som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør (tjenesteboliger), ansættes den skattemæssige værdi som markedslejen nedsat med 30 pct.

Den skattepligtige værdi af en tjenestebolig efter nedsættelse på 30 pct. kan højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver.

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Markedslejen fastsættes som den faktiske markedsleje – det beløb som boligen kan udlejes til på markedsmæssige vilkår.

For direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform kan der ikke ske nedslag på grund af bopæls-/fraflytningspligt.

Fraflytningspligt (ej bopælspligt)
For boliger, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansæt‑ telsens ophør (lejeboliger), ansættes den skattemæssige værdi som markedslejen nedsat med 10 pct. Er der ikke fraflytningspligt ansættes den skattemæssige værdi til markedslejen uden nedslag.

El, varme m.v.
Nedslagene på 30 pct. og 10-pct.s- og 15-pct.s-reglen knytter sig alene til den skattemæssige værdi af boligen. Værdi af arbejdsgiverbetalt el, varme og lignende skal fortsat beskattes ud fra markedsværdien.

Eksempel 1
En ansat har rådighed over en tjenestebolig hele indkomståret. Boligens markedsleje udgør 2.000 kr. om måneden. Den ansattes faste pengeløn udgør 10.000 kr. om måneden. Boligens skattemæssige værdi beregnes som følger:

Markedsleje for hele året 24.000 kr.
Nedslag 30 pct. ÷ 7.200 kr.
70 pct. af markedslejen 16.800 kr.
Fast pengeløn for hele året 120.000 kr.
15 pct. af det største beløb af 120.000 kr. (18.000 kr.) og 160.000 kr. (24.000 kr.) 24.000 kr.

Den skattemæssige værdi af boligen sættes til det laveste beløb af 70 pct. af markedsværdien (16.800 kr.) og 15 pct. af den faste pengeløn, dog mindst 15 pct. af 160.000 kr. (24.000 kr.). Dvs. at den skattemæssige værdi af boligen sættes til 16.800 kr. Den skattepligtige skal beskattes, i det omfang dette beløb overstiger den faktisk betalte husleje. I dette eksempel udgør markedsværdien efter nedslag et lavere beløb end loftet (maksimumsbeløbet). Loftet får således ingen betydning.

Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvor boligen ikke har været til rådighed