Bog: Arbejdsskadesikringsloven
1.486,00 kr. 1.857,50 kr. inkl. moms

Arbejdsskadesikringsloven, 7. udgave

I 2019 blev der anmeldt 19.100 ulykker og 17.300 erhvervssygdomme, hvoraf henholdsvis 69% og 22% blev anerkendt jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ”Arbejdsskadestatistik 2019”. Samtidig kan alle, der nogensinde har fået anerkendt en arbejdsskade, blive ved med at anmode om genoptagelse af spørgsmålene om erstatning og godtgørelse – kun begrænset af reglerne om forældelse. Der er derfor behov for denne lovkommentar, som beskriver gældende regler og (rets)praksis for arbejdsskadeområdet. Bogen udkom første gang i 1978 og er nu i 2021 nået til 7. udgave.

Principmeddelelser og domme er ajourført til og med april 2021. 

 

Nyt i 7. udgave  

I forbindelse med denne 7. udgave er der sket store ændringer. Kommentaren indeholder ikke længere en gennemgang af de regler, der var gældende før 2004. Ældre afgørelser og domme er kun medtaget i det omfang de med sikkerhed stadig er relevante. Forfatterne har gjort meget ud af at gengive de mange utrykte by- og landsretsdomme, der er kommet siden 6. udgave. Dette er gjort for at gøre dommene mere anvendelige ved vurderingen af konkrete sager. Principmeddelelser og domme er ajourført til og med april 2021.

 

Målgruppe

Bogen henvender sig især til advokater med speciale i personskadeerstatning, dommere, forsikringsselskaber og fagforeninger.

 

Om forfatterne

Niels Jochumsen er specialkonsulent i Ankestyrelsen. Han har gennem en længere årrække afgjort og været i berøring med et stort antal arbejdsskadesager i hhv. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og i Ankestyrelsen

Niels-Henrik Dam er chefkonsulent i Ankestyrelsen. Han har arbejdet med arbejdsskader i en lang årrække, med en særlig interesse for erstatning for tab af erhvervsevne og årsløn. Disse emner har han også undervist i, både internt og eksternt. Niels-Henrik Dam er desuden medlem af Erstatningsnævnet.

De seneste tre udgaver har været skrevet af Mikael Kielberg. Mikael er gået på pension og forfatterne er beærede over, at han har peget på dem til at føre arbejdet videre.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 - Lovens formål
Kapitel 2 - Lovens område
Kapitel 3 - Arbejdsskade
Kapitel 4 - Ydelserne
Kapitel 5 - Årslønsfastsættelse og regulering
Kapitel 6 - Erstatningsudbetaling
Kapitel 7 - Anmeldelse, sagsbehandling og forældelse
Kapitel 8 - Administration
Kapitel 9 - Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige erhvervsdrivende, der sikrer sig efter loven
Kapitel 10 - Sikringspligt
Kapitel 11 - Administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Kapitel 12 - Forskellige bestemmelser
Kapitel 13 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag fra Bogen

3.2. Fleksjob fra 1. januar 2013

Den 1. januar 2013 trådte der en omfattende reform af reglerne om bl.a. fleksjob i kraft. Reglerne indebærer bl.a., at fleksjob som udgangspunkt tilkendes midlertidigt for en periode på 5 år, hvorefter kommunen skal foretage en ny vurdering. Aflønningen blev også afgørende ændret. Nu får personen i fleksjob kun løn for det faktiske antal timer, han arbejder. Herudover får fleksjobberen et flekslønstilskud fra kommunen, op til en vis grænse. Kommunens tilskud beregnes på baggrund af forrige måneds lønindtægt. Som følge af disse lovændringer er der også sket ændringer i § 17 a. Dels således at den aktuelle indtægt i fleksjobbet udgør lønnen fra arbejdsgiver plus det kommunale tilskud, og dels således at erstatningen for tab af erhvervsevne som udgangspunkt også tilkendes som en midlertidig erstatning, når fleksjobbet er midlertidigt. § 17 a, stk. 4 må tolkes således, at hvis der er tilkendt et varigt/permanent fleksjob, så skal der som klart udgangspunkt også tilkendes en endelig erstatning for tab af erhvervsevne (forudsat, at der er et erhvervsevnetab, naturligvis).
 Det fremgår af § 17 a, stk. 4, at der godt kan tilkendes et endeligt erhvervsevnetab, selvom fleksjobbet er midlertidigt. Dette kræver, at tilskadekomne anmoder om det, og at Arbejdsmarkedets Erhvervsikring vurderer, at ”de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede”. Forarbejderne rummer ikke noget bidrag til, hvornår denne betingelse er opfyldt. Ankestyrelsen har anlagt en ret streng fortolkning, men har dog i principmeddelelse 37-20, sag nr. 3 vurderet, at der kan være særlige forhold, der gør, at erstatningen kan gøres endelig. Se også dom af 5. marts 2021 fra Københavns Byret, der er gengivet i kommentaren til § 27. Den handler om særreglen i § 27, stk. 1, 2. og 3. punktum, hvorefter erhvervsevnetab til tilskadekomne der har nået folkepensionsalderen eller er mindre end 2 år fra at nå folkepensionsalderen, skal udbetales som et kapitalbeløb.


37-20. Fleksjob bevilges som udgangspunkt for 5 år ad gangen. Efter de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om der fortsat er grundlag for at bevilge fleksjob. Når personen er over 40 år, kan der, efter det første fleksjob, blive bevilget et permanent fleksjob. Dette er tilfældet, hvis kommunen vurderer, at personen aldrig vil blive i stand til at varetage et arbejde på ordinære vilkår.
 Når der skal fastsættes erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade ikke er bevilget et permanent fleksjob, er udgangspunktet, at arbejdsskademyndigheden træffer en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetabet. Udgangspunktet gælder for alle fleksjob, som er tiltrådt den 1. januar 2013 eller senere uanset, at bevillingen er sket før. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2013.   Efter anmodning fra tilskadekomne kan arbejdsskademyndigheden dog træffe en endelig afgørelse, når de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
 Ved vurderingen af, om der kan træffes en endelig afgørelse, kan følgende elementer blandt andet tale for, at der træffes en endelig afgørelse

– At skaden har medført generelle funktionsbegrænsninger
– At tilskadekomne har en høj alder i forhold til arbejdsmarkedet
– At der er gået lang tid, siden arbejdsskaden indtrådte
– At tilskadekomne har forsøgt at genoptage sit arbejde
– At tilskadekomne har gennemgået arbejdsprøvninger, virksomhedspraktikker og lignende, som har vist, at tilskadekomne sandsynligvis ikke vil kunne øge sin arbejdstid
– At tilskadekomne har været ansat i et midlertidigt fleksjob i en vis periode
– At der er taget højde for relevante skånehensyn i fleksjobbet

Ankestyrelsen har i tre sager behandlet spørgsmålet om tab af erhvervsevne, når den tilskadekomne har fået bevilget fleksjob eller er tiltrådt et fleksjob den 1. januar 2013 eller senere.

I sag nr.  1 var tilskadekomne bevilget fleksjob før januar 2013, men tiltrådte først fleksjobbet efter den 1. januar 2013.
 Ankestyrelsen vurderede, at der skulle træffes en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, selvom tilskadekomne var bevilget fleksjob før januar 2013. Et midlertidigt fleksjob betyder, at den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Der skal derfor træffes afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne igen, når kommunen har foretaget en ny vurdering.

I sag nr. 2 var tilskadekomne ansat i et midlertidigt fleksjob og havde anmodet om kapitalisering af erstatningen for tab af erhvervsevne.
 Ankestyrelsen vurderede, at der som udgangspunkt ikke kunne ske kapitalisering af en løbende erstatning for erhvervsevnetab, når tilskadekomne er ansat i et midlertidigt fleksjob. Vi vurderede, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der skal træffes en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er ansat i et midlertidigt fleksjob. Vi lagde vægt på, at tilskadekomne havde et moderat skånebehov i forhold til rygbelastende arbejde, og at der blev taget skånehensyn i det nuværende fleksjob. Vi lagde også vægt på, at tilskadekomne havde gode kompetencer og ressourcer, samt en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet gennem sit arbejdsliv. Endelig lagde vi vægt på, at tilskadekomne var 53 år, og at kommunen ville vurdere, om der kunne bevilliges et permanent fleksjob efter udløbet af den første 5-årige periode.

I sag nr. 3 var tilskadekomne ansat i et midlertidigt fleksjob som 60-årig. Fleksjobbet var tilkendt for en midlertidig periode på 5 år og ville udløbe, når tilskadekomne blev 65 år.
 Ankestyrelsen vurderede, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet og traf en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Vi vurderede, at det ikke var sandsynligt, at tilskadekomne i sit aktuelle fleksjob eller i et andet fleksjob ville kunne arbejde mere eller tjene mere, end hun gjorde i sit aktuelle fleksjob. Vi lagde ved afgørelsen vægt på, at tilskadekomne havde fået anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion som gav nogle generelle funktionsbegrænsninger i ethvert erhverv. Vi lagde også vægt på, at arbejdsskaden skete i 2013, og at der dermed var gået lang tid, siden arbejdsskaden skete. Vi lagde herudover vægt på, at tilskadekomne ved ansættelsen i fleksjobbet var 60 år, og at fleksjobbet ville udløbe, når tilskadekomne blev 65 år. Vi lagde endelig vægt på, at alle tilskadekomnes skånebehov var opfyldt i hendes aktuelle fleksjob.

Praksis om, at der kan tilkendes et såkaldt ”sikkert tab” selvom situationen er uafklaret gælder også for vurderingen af erhvervsevnetab efter §  17 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan således fx beregne et midlertidigt erhvervsevnetab på 55 procent, og vurdere, at der med sikkerhed er et varigt erhvervsevnetab på 15%, som så bliver udbetalt som et kapitalbeløb, medens den resterende del af erstatningen (i eksemplet 40%) udbetales som en løbende erstatning.
 Når erstatningen er blevet midlertidig, opstår problemet om der også i denne situation kan udbetales en erstatning på 15%, selvom indtægtsnedgangen er på mindre end 15%. I principmeddelelse 14-20 har Ankestyrelsen vurderet, at det kan man godt. Se også dom af 15. marts 2021 fra Østre Landsret (gengivet i oversigten ovenfor).

14-20. Principmeddelelsen fastslår
 Hvis et indtægtstab som følge af en arbejdsskade er lidt mindre end 15 procent, kan tilskadekomne i visse tilfælde alligevel tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Det forudsætter dog, at der er dokumenteret et blivende indtægtstab af nogen betydning. Dette gælder også, selvom erstatningen for tab af erhvervsevne er tilkendt midlertidigt.

Blivende indtægtstab
 Ved vurderingen af om et indtægtstab kan anses som blivende, skal der foretages en bedømmelse af, om den tilskadekomne har udsigt til en væsentlig højere indtjening fremadrettet.
 I den vurdering indgår særligt tilskadekomnes funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden og i hvilket omfang disse funktionsbegrænsninger hindrer den tilskadekomne i at skaffe sig indtjening fremover.

Visitation til midlertidigt fleksjob
 Når tilskadekomne efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob, fastsættes erhvervsevnetabet efter en særlig beregningsregel. Indtægtstabet beregnes som forskellen mellem den indtjening, tilskadekomne ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og indtjeningen i fleksjobbet, inklusiv tilskuddet fra kommunen eller ledighedsydelsen.
 Ankestyrelsen har tidligere fastslået, at der – også i de situationer, hvor den tilskadekomne er visiteret til fleksjob – kan ydes erstatning for tab af erhvervsevne, selvom tabet ikke udgør mindst 15 procent, hvis der er dokumenteret et blivende indtægtstab af nogen betydning.
 Dette princip gælder også, selvom den tilskadekomne er visiteret til et midlertidigt fleksjob, og der dermed som udgangspunkt bliver truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
 I den konkrete sag var den tilskadekomne visiteret til et midlertidigt fleksjob og havde dokumenteret en lønnedgang på 14,2 procent, mens tilskadekomne var ansat i et tidsbegrænset fleksjob.
 Vi vurderede, at der var dokumenteret et blivende indtægtstab af nogen betydning. Tilskadekomne havde derfor ret til en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent.