Bog: Købsretten
590,00 kr. 737,50 kr. inkl. moms

Der er en ny udgave i produktion af bogen Købsretten. Den forventes at komme på lager i Januar 2022.

En gennemgang af reglerne om dansk og internationalt løsørekøb, forbrugerkøb og køb af fast ejendom

De køberetlige grundbegreber og problemstillinger beskrives grundigt, ligesom de forskellige misligholdelsestyper og beføjelser ved misligholdelse gennemgås.

Bogens hovedfokus er på løsørekøb, herunder internationale køb, som er behandlet i et særskilt kapitel. Endvidere er de særlige regler, som gælder i forbrugerkøb, behandlet i et kapitel for sig. Det samme er tilfældet for så vidt angår reglerne om køb og salg af fast ejendom, som kun i begrænset omfang er fastsat ved lovgivning

Forfatterne gennemgår bl.a.:

  • Kontraktforpligtelser og misligholdelse heraf
  • Købelovens anvendelsesområde
  • Køb af løsøre – parternes ydelser
  • Betalingsforsinkelse
  • Leveringsforsinkelse
  • Mangelsbegrebet

Bogen er overalt forsynet med henvisninger til relevant litteratur og retsafgørelser, og der er inddraget illustrative afgørelser afsagt af Forbrugerklagenævnet.

Om forfatterne

Forfatterne er Anders Ørgaard, professor ved Aalborg Universitet, Nis Jul Clausen, professor emeritus og Hans Henrik Edlund, professor ved Aarhus Universitet.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1
Om kontraktforpligtelser og deres misligholdelse

Kapitel 2
Tilgrænsende kontraktområder
2.1. Indledning
2.2. Købelovens anvendelsesområde
2.3. Leje
2.4. Lån
2.5. Forvaring
2.6. Pengelån mv
2.7. Gaver og lignende
2.8. Tjenesteydelser

Kapitel 3
Køb af løsøre – parternes ydelser 
3.1. Grundbegreber
3.2. Købeloven
3.3. Parternes ydelser

Kapital 4
Misligholdelsesbeføjelser
4.1. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser
4.2. Reklamationspligt – passivitet

Kapitel 5
Betalingsforsinkelse
5.1. Misligholdelse af købsaftalen
5.2. Købers misligholdelse
5.3. Hævebeføjelsen
5.4. Naturalopfyldelse
5.5. Købers erstatningspligt
5.6. Sælgers reklamationspligt
5.7. Sælgers beføjelser ved købers insolvens

Kapitel 6
Leveringsforsinkelse 
6.1. Sælgers misligholdelse
6.2. Forsinkelse med salgsgenstandens levering
6.3. Naturalopfyldelse
6.4. Hævebeføjelsen
6.5. Sælgers erstatningspligt
6.6. Købers reklamationspligt

Kapitel 7
Mangler
7.1. Mangelsbegrebet – indledning
7.2. Betegnelsen, hvorunder varen er solgt
7.3. Sælgerens oplysninger
7.4. Manglende oplysninger fra sælgeren
7.5. Generel vurdering af salgsgenstanden
7.6. Kvantitetsmangler
7.7. Fravigelse ved aftale
7.8. Køb på auktion
7.9. Tidspunktet for mangelsbedømmelsen
7.10. Købers beføjelser
7.11. Udelukkelse og bortfald af mangelsbeføjelserne
7.12. Købers reklamationspligt
7.13. Fortabelse af mangelsbeføjelserne efter §§ 54 og 83
7.14. Vanhjemmel

Kapitel 8
Fordringshavermora 
8.1. Fordringshavermora

Kapitel 9
Forbrugerkøb
9.1. Introduktion
9.2. Forbrugerkøbsbegrebet
9.3. Parternes ydelser
9.4. Forsinkelse
9.5. Mangler i forbrugerkøb

Kapitel 10
Internationale køb
10.1. Introduktion
10.2. Anvendelsesområdet for den internationale købelov CISG
10.3. Fravigelse af CISG
10.4. Fortolkning af konventionen
10.5. Aftaleretlige spørgsmål og retlige forhold, der ikke reguleres af CISG
10.6. Parternes ydelser
10.7. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser

Kapitel 11
Køb af fast ejendom
11.1. Købsaftalens genstand
11.2. Indgåelse af aftaler om overdragelse af fast ejendom
11.3. Risikoovergang i ejendomshandler
11.4. Refusionsopgørelse
11.5. Deponering og frigivelse af købesummen
11.6. Parternes hovedydelser og misligholdelse

Litteratur
Doms- og afgørelsesregister
Stikordsregister

----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Uddrag af bogen

Kapitel 4
Misligholdelsesbeføjelser

4.1. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser

Præsterer en af parterne i en købsaftale ikke rigtig opfyldelse eller kontraktmæssig ydelse, som netop beskrevet i kapitel 3, foreliggerder normalt misligholdelse fra den pågældende kontraktparts side. Spørgsmålet bliver herefter, hvilke retsmidler – eller misligholdelsesbeføjelser – den anden part tillægges, således at han har mulighed for at sikre sine interesser på rimelig måde.
   De køberetlige misligholdelsesbeføjelser omfatter bl.a. retten til at tilbageholde egen ydelse, at kræve naturalopfyldelse, det vil sige fastholde den indgåede aftale, at hæve aftalen ved væsentlig misligholdelse, at kræve erstatning, samt at kræve forholdsmæssigt afslag.
   Med disse køberetlige misligholdelsesbeføjelser har retsordenen søgt at tilgodese og afveje hensynene til begge parter. På den ene side skal den ikke-misligholdende part i et vist omfang have mulighed for at vælge, om han efter misligholdelsens indtræden vil fastholde de forpligtelser og rettigheder, som følger af aftalen, eller ophæve aftalen, således at forpligtelser og rettigheder ikke skal gennemføres som aftalt. På den anden side bør den misligholdende part i et vist omfang have mulighed for at afhjælpe misligholdelsen og herved afværge eventuelle misligholdelsesbeføjelser, således at aftalens oprindelige forpligtelser og rettigheder
helt eller delvis fastholdes. Endelig påvirkes misligholdelsesbeføjelserne af den generelle loyalitetspligt, som påhviler parterne i et kontraktforhold. Selvom der foreligger misligholdelse, er den ikke-misligholdende part – afhængig af de nærmere omstændigheder – forpligtet til at varetage og beskytte den misligholdende parts interesser, eksempelvis ved at begrænse det tab, som den pågældende måtte lide, eller for sælgers vedkommende opbevare salgsgenstanden indtil køber bliver i stand til at modtage denne. 
   I det følgende introduceres de enkelte misligholdelsesbeføjelser og en række generelle problemstillinger, som knytter sig til de enkelte misligholdelsesbeføjelser,
drøftes. Misligholdelsesbeføjelsernes anvendelse i forbindelse med betalingsforsinkelse, leveringsforsinkelse og mangler behandles nedenfor i henholdsvis kapitel 5, 6 og 7.

4.1.1. Retten til at tilbageholde egen ydelse

I forbindelse med misligholdelse er det afgørende for den ikkemisligholdende
part, at han er beskyttet mod at miste sin egen ydelse, når modydelsen ikke erlægges. Dette hensyn tilgodeses ved at give den ikke-misligholdende part ret til at holde sin ydelse tilbage, så længe den anden part misligholder sin forpligtelse. Retten til at holde sin egen ydelse tilbage gælder for begge kontraktparter, for købers vedkommende retten til at holde købesummen tilbage ved sælgers misligholdelse
og for sælgers vedkommende retten til at holde salgsgenstanden tilbage ved købers misligholdelse. I nogle tilfælde, f.eks. hvor sælgeren har taget et gyldigt ejendomsforbehold i salgsgenstanden, kan sælgeren endog kræve den allerede leverede genstand tilbage fra den misligholdende part, jf. KBL § 28, stk. 2, omtalt nedenfor i kapitel 5.3.

4.1.2. Naturalopfyldelse

Det kan tænkes, at fordringshaveren ser sine interesser bedst varetaget ved trods misligholdelsen at fastholde den indgåede aftale og modtage den ydelse, som han er berettiget til. En sådan beføjelse til at forlange (og i givet fald få dom til) naturalopfyldelse gælder da også som almindelig regel i dansk ret. En køber kan således forlange salgsgenstanden leveret, når sælgeren ikke har leveret til det aftalte tidspunkt. Er der tale om et genuskøb, det vil sige køb af genstande bestemt efter art, og er de af sælgeren leverede varer mangelfulde, vil køberen kunne fastholde sælgeren på sin forpligtelse ved at kræve omlevering. Omlevering indebærer, at sælger er forpligtet til at ombytte de mangelfulde varer med mangelfrie varer, jf. KBL § 43, stk. 1. Har sælgeren ikke leveret den aftalte mængde af varerne, men kun en mindre del heraf kan køber tilsvarende fastholde sælgeren på sin forpligtelse ved at kræve efterlevering af det manglende antal varer. I det omfang sælgeren i forbindelse med mangler ved det leverede har afhjælpningsret, og sælgeren rent faktisk afhjælper manglen, bliver der ligeledes tale om naturalopfyldelse.
   Mulighed for at kræve naturalopfyldelse gælder dog ikke altid. Går sælgerens ydelse eksempelvis ud på levering af en individuelt bestemt genstand, et specieskøb, og er den pågældende genstand gået til grunde, kan køberen ikke kræve naturalopfyldelse. Dette kaldes umulighed, og køberen kan da ikke forlange, at sælgeren skaffer en
anden lignende ting.4 Mulighederne for at kræve naturalopfyldelse begrænses ligeledes af den generelle tabsbegrænsningspligt, som påhviler den ikke-misligholdende part.5 Tabsbegrænsningspligten kan medføre, at køberen må foretage dækningskøb, det vil sige indkøbe tilsvarende varer, hvis dette er en billigere løsning, end hvis sælgeren skal fremskaffe varen med større udgifter, end køberen kan
købe den for på sit sted.
   For visse kontraktforhold er naturalopfyldelse udelukket. Er der tale om eksempelvis tjenesteforhold, kan hverken arbejdsgiveren eller denansatte kræve kontrakten opfyldt således, at den ansatte tvinges til at udføre arbejdet, eller at arbejdsgiveren tvinges til at lade den ansatte udføre arbejdet.
   Er naturalopfyldelse udelukket, vil den pågældende være henvist til at kræve erstatning for det tab, som han lider i forbindelse med misligholdelsen.

4.1.3. Hævebeføjelse

Er misligholdelsen væsentlig, kan kontrakten hæves. At en kontraktpart hæver kontrakten betyder, at han ophæver begge parters pligt til at præstere naturalopfyldelse i overensstemmelse med det aftalte.

4.1.3.1. Væsentlig misligholdelse

Mens andre misligholdelsesbeføjelser kan indtræde ved en hvilken som helst form for misligholdelse, kan hævebeføjelsen kun bringes i anvendelse ved væsentlig misligholdelse. At der ved anvendelse af misligholdelsesbeføjelsen ophævelse opstilles et væsentlighedskrav skyldes, at ophævelse er den mest vidtgående misligholdelsesbeføjelse. Kravet om væsentlighed gælder både ved forsinkelse og ved mangler, hvorfor en kortvarig forsinkelse med leveringen eller en mindre mangel ved salgsgenstanden ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til, at køberen kan hæve aftalen. Væsentlig misligholdelse er ligeledes en betingelse for anvendelse af hævebeføjelsen efter CISG, jf. art. 49(1)(a) og art. 64(1)(a).
   Væsentlighedsbedømmelsen er toleddet. Dels skal misligholdelsen have været af væsentlig betydning for den ikke-misligholdende kontraktpart, dels må den misligholdende part indse dette. Om en forsinkelse eller en mangel er væsentlig beror på en konkret vurdering af det enkelte forhold. I nogle tilfælde vil aftalens nærmere fastlæggelse af eksempelvis leveringstidspunktet eller beskrivelsen af salgsgenstandens art og egenskaber være medvirkende til at fastslå, om der foreligger
væsentlighed. Parternes tilkendegivelser i forbindelse med aftalens indgåelse kan ligeledes være af betydning. Øvrige omstændigheder i forbindelse med købet kan også tillægges betydning ved væsentlighedsbedømmelsen, eksempelvis ved for sen levering af en brudekjole til et bryllup.
   Købeloven indeholder en række bestemmelser, som nærmere fastlægger, hvad der skal forstås ved væsentlig misligholdelse. Er der tale om et såkaldt fixkøb, det vil sige, at køberen i aftalen har betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid, er der altid tale om væsentlig forsinkelse, hvis leveringen sker efter det fastsatte tidspunkt, jf. KBL § 21, stk. 2. I handelskøb, hvor såvel køber som sælger er handlende og har kontraheret som led i deres erhverv, jf. KBL § 4, anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene er en mindre del af det solgte, der er forsinket, jf. KBL § 21, stk. 3.
   Men uden for disse tilfælde må der ved væsentlighedsbedømmelsen anvendes en objektiveret målestok. Ved forsinkelse fra sælgers side er det afgørende, om forsinkelsen må betragtes som væsentlig for en gennemsnitskøber af varer af tilsvarende art, og ved mangler må det på samme måde være afgørende, om manglen i forhold til en gennemsnitskøber af varer af tilsvarende art må anses for væsentlig.
   Også ved misligholdelse fra købers side, det vil sige ved forsinket betaling af købesummen, er sælgers hæveadgang som udgangspunkt betinget af, at forsinkelsen er væsentlig. I handelskøb anses enhver forsinkelse med betalingen dog for væsentlig, jf. KBL § 28, stk. 1. Har sælgeren allerede overgivet salgsgenstanden til køberen, kan han ikke selv ved væsentlig misligholdelse hæve købet og kræve salgsgenstanden tilbage fra køber, medmindre han har taget et gyldigt ejendomsforbehold eller kontantforbehold, jf. nærmere KBL § 28, stk. 2, og nedenfor i kapitel 5.3.
   Har den misligholdende part i forbindelse med misligholdelsen optrådt direkte uredeligt, eksempelvis hvis han på svigagtig vis har søgt at skjule en mangel, kan aftalen normalt hæves, selv om misligholdelsen er uvæsentlig, se nærmere KBL § 42, stk. 1, og nedenfor i kapitel 7.10.3.

4.1.3.2. Retsvirkninger af ophævelse

Når et køb ophæves, bortfalder parternes ydelsespligt som nævnt. Derimod medfører ophævelsen ikke, at en eventuel erstatningspligt i anledning af misligholdelsen af kontrakten bortfalder.
   Efter ophævelsen er sælgeren og køberen således ikke længere forpligtede til at levere de aftalte ydelser i overensstemmelse med aftalen. Hvis der på ophævelsestidspunktet endnu ikke er udvekslet ydelser mellem parterne, indebærer ophævelsen, at køberen ikke skal betale købesummen, og at sælger ikke skal levere salgsgenstanden.
   Er købesummen derimod helt eller delvis betalt, og/eller er salgsgenstanden leveret, er udgangspunktet, at ydelserne skal tilbageleveres, det vil sige, at køber skal tilbagelevere salgsgenstanden, og sælger skal tilbagebetale den modtagne købesum.

Om et tilfælde hvor der var tvivl om, hvad den tilbagebetalingspligtige købesum
omfattede, se U 2018.1750 H, hvor en bilkøber, der havde hævet købet på grund af
bilens væsentlige mangler, ikke kunne kræve finansieringsomkostningerne ved købet
betalt af sælger. Højesteret fandt, at finansieringsomkostningerne ikke kunne anses for omfattet af det, som sælgeren havde modtaget i betaling, hvorfor beløbet ikke skulle tilbagegives efter KBL § 57.

Denne ydelsestilbagegang, som er nærmere reguleret i KBL § 57 og § 58, er baseret på det samtidighedsprincip, som kendetegner købsaftalen som et gensidigt bebyrdende (forpligtende) retsforhold, jf. KBL §§ 14-16. Som nævnt modificeres sælgers krav på tilbagelevering af salgsgenstandenaf KBL § 28, stk. 2, der forhindrer sælgeren i at hæve købet og kræve salgsgenstanden tilbage, efter at salgsgenstanden er overgivet til køberen, dvs. kommet i dennes besiddelse, medmindre der er taget et gyldigt
ejendomsforbehold eller lignende.
   Tilbageleveringspligten gælder dog ikke ubetinget.

Se således U 2009.2251/2 V, hvor en bilkøber, der med rette havde hævet købet af en
bil – henset til den tid der var gået siden ophævelsen – ikke kunne tilpligtes at modtage genstande retur, som var indgået som modydelse for bilen.
   I U 2009.1318 V, hvor der i forbindelse med køb af en bil var tale om delvis vanhjemmel, fandtes køber efter princippet i KBL § 58 berettiget til at hæve købet og som udgangspunkt tillige berettiget til at kræve købesummen tilbage, uanset han ikke længere var i stand til at tilbagelevere bilen. Bilen var af køber udleveret til en bank, som havde pant i bilen, hvilket var grunden til, at der forelå delvis vanhjemmel.

Reglerne i KBL §§ 57-58 gælder, såvel når købet hæves som følge af forsinkelse, som når det hæves på grund af mangler ved genstanden. Efter § 57, stk. 1, er sælgeren, hvis købet hæves, ikke berettiget til at få genstanden tilbage, medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling. Køberen er tilsvarende ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen. Smh. m. en afgørelse fra Ankenævnet for Biler, hvor en erhvervsdrivende i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse ikke kunne nægte at modtage bilen, da det ikke kunne lægges til grund, at bilen ikke var i væsentlig samme stand. Det antages almindeligvis, at en køber ikke er forpligtet til at tilbagesende salgsgenstanden. Sælgeren må således affinde sig med, at salgsgenstanden stilles til hans disposition hos køber. I særlige tilfælde kan køber dog
være forpligtet til at bringe det købte tilbage til sælgerens forretning. Efter § 57, stk. 2, har køberen, når han hæver købet (eller kræver omlevering), ret til at holde genstanden tilbage, indtil sælgeren betaler skyldig erstatning eller stiller betryggende sikkerhed for erstatningskravet.
   Tilbagelevering i overensstemmelse med KBL § 57 er en betingelse
for, at et køb kan hæves. Udgangspunktet er således, at køberen kun kan
hæve købet, såfremt salgsgenstanden leveres tilbage i væsentlig samme
stand.

Se således Forbrugerklagenævnets afgørelse i sag 12/01426, hvor køberen ikke kunne
hæve et køb af en mobiltelefon, idet telefonens skærm var udskiftet med en uoriginal
del, og derfor ikke kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand som den var købt.
Se også 12/03084, hvor en forbruger købte en brugt bil og betalte den med en byttebil. Den købte bil havde væsentlige mangler, men forbrugeren kunne ikke hæve købet, da hun ikke ønskede at modtage byttebilen retur. Hun kunne i stedet kræve
et afslag i prisen.

Dog kan køberen hæve købet, selvom genstanden er forringet eller gået til grunde, hvis dette skyldes en hændelig begivenhed eller genstandens egen beskaffenhed. Købers hæveadgang bevares også, hvis forringelsen hidrører fra foranstaltninger, som krævedes til genstandens undersøgelse, eller som er trufne inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, er opdaget eller burde være opdaget, jf. § 58.

Se således U 2017.2945 H, hvor det blev fastslået, at det ikke var til hinder for købers
ophævelse af et køb af en motorcykel på grund af vanhjemmel, at der var gået otte år
inden ophævelsen, og at der i køberens ejertid var foretaget forandringer på motorcyklen, inden han fik kendskab til den mangel, der gav anledning til ophævelsen.

I tilknytning til tilbagelevering i forbindelse med ophævelse kan der
opstå forskellige vederlagskrav.
   Hvis køberen har haft økonomisk nytte af salgsgenstanden, inden tilbageleveringen sker, skal han som udgangspunkt betale et vederlag herfor til sælgeren. Nytten skal beregnes for tidsrummet fra levering, til tilbagelevering sker. Godtgørelse for nytte fastsættes skønsmæssigt, men udgangspunktet er formentlig det beløb, som køberen under alle omstændigheder havde anvendt til formålet. Ved vurderingen af nytteværdien kan det tillægges betydning, hvis genstanden er mangelfuld.

Jf. U 2014.578 H, hvor køberen af et tv-apparat fandtes berettiget til at hæve købet,
idet sælgeren ikke havde oplyst om nye, kommende tv-signaler i en ny standard, som
tv-apparatet ikke ville kunne modtage uden ekstraudstyr. Ved tilbagebetalingen af
købesummen fandtes sælger berettiget til at fradrage et rimeligt beløb for den nytte,
som køber havde haft af tv’et fra købet i januar 2008, indtil han fik et nyt tv i april
2012. Beløbet blev fastsat til 10 pct. af købsprisen for tv’et pr. år med fradrag af
købsprisen for den boks, som køber havde måttet købe for at kunne se tv i den nye
standard. Se på den anden side Forbrugerklagenævnets afgørelse i sag 13/00316, hvor forbrugeren kunne hæve købet af et køle-/fryseskab, da den erhvervsdrivende ikke havde oplyst om begrænsninger i køleskabets anvendelse. Den erhvervsdrivende var ikke berettiget til at fradrage et beløb for den nytte, forbrugeren havde haft af sin brug af køleskabet.

Modsvarende kan køberen have afholdt omkostninger på salgsgenstanden, som han er berettiget til at blive kompenseret for i forbindelse med ophævelse af købet.14
   Giver salgsgenstanden et afkast, mens den er i køberens besiddelse, tilfalder dette som hovedregel sælgeren. Afkastet kan eksempelvis bestå i, at en hoppe foler, eller at en aktie giver udbytte. Denne regel om at afkast tilfalder sælger fraviges dog, hvis der er taget ejendomsforbehold, eller hvis afkastet er begrundet i køberens økonomiske indsats eller arbejdsindsats.
   Er der tale om fjernsalg,16 gælder der særlige regler for ophævelse af aftalen, såfremt sælgeren ikke leverer de aftalte varer, jf. lov om betalinger § 112, stk. 1, nr. 2. Er en vare eller en tjenesteydelse købt på nettet, men ikke leveret, og har køberen af varen gennemført betalingen ved anvendelse af et betalingsinstrument i betalingslovens forstand, eksempelvis ved betaling med dankort eller kreditkort, kan køberen som udgangspunkt forlange, at det betalte beløb straks tilbageføres til køberens konto.

Læs mere af uddraget i den vedhæftede PDF.