Bog: Kommunalret i grundtræk
248,00 kr. 310,00 kr. inkl. moms

Introduktion til de særlige retsregler, der gælder for kommunen og kommunalbestyrelsen som offentlig myndighed

Kommunalret i grundtræk giver en samlet, grundlæggende fremstilling af dansk kommunalrets centrale emner omfattende de tre kommunalretlige deldiscipliner:

  • Det kommunale styrelsessystem
  • Kommuners ulovbestemte opgavevaretagelse (kommunalfuldmagten)
  • Det almindelige statslige tilsyn med kommunerne

Nyt i 3. udgave

Fremstillingen er opdateret med den seneste retsudvikling, herunder overførslen af det kommunale og regionale tilsyn til Ankestyrelsen og målretningen af Ankestyrelsens udvælgelse af tilsynssager, reform af valgbarhedsområdet, indførelsen af reglerne om bindende kommunale folkeafstemninger etc. Bogens pædagogiske sigte er endvidere styrket.

Målgruppe

Bogen er primært skrevet med henblik på undervisningen ved det juridiske studium, men er herudover generelt velegnet for alle, som søger viden om kommunalretlige emner.

Om forfatterne

Steen Rønsholdt er professor emeritus i forvaltningsret ved Københavns Universitet og dr.jur. på afhandlingen ”Om saglig kommunalforvaltning og kommunalbestyrelsesmedlemmers habilitet”.

Azad Taheri Abkenar er advokat hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith og ph.d. på afhandlingen ”Delegation af myndighedsudøvelse til private aktører”.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Indledning
1.1 Introduktion og perspektiv
1.2 Kort om kommunalreformen
1.3 Kommunernes økonomi

Kapitel 2 - Styrelsessystemet
2.1 Retsgrundlaget
2.2 Kommunalbestyrelsen
2.3 De kommunale udvalg
2.4 Borgmesteren
2.5 Forvaltningen
2.6 Kommunalbestyrelsesmedlemmernes rettigheder
2.7 Tvangsmæssig udskiftning af kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmester i valgperioden
2.8 Træk af den kommunale beslutningsproces
2.9 Særlige styreformer

 Kapitel 3 - Kommunalfuldmagten
3.1 Begreb og retsgrundlag
3.2 Retlige grænser afledt af lovgivningen og almindelige hjemmelsprincipper
3.3 Overordnet afgrænsning med udspring i kommunalfuldmagten selv
3.4 Kommunerne og erhvervsvirksomhed
3.5 Kommunal forsyningsvirksomhed
3.6 Kommunal jordforsyning
3.7 Kommunal boligforsyning 
3.8 Idræt 
3.9 Kultur
3.10 Partipolitiske og religiøse aktiviteter

Kapitel 4 - Det almindelige kommunaltilsyn
4.1 Begreb og afgrænsning
4.2 Tilsynets genstand
4.3 Tilsynets adressater
4.4 Tilsynssagens ramme
4.5 Tilsynets reaktionsmidler i 1. instans
4.6 Tilsynet ved social- og indenrigsministeren
-----------------------------------------------------------------------------------------------

Uddrag af bogen

1.2 Kort om kommunalreformen

Kommunalreformen i 1970 reducerede antallet af kommuner fra ca. 1.300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amtsrådskredse og statsamter til 275 primærkommuner og 14 amtskommuner samt 14 statsamter. Med den seneste kommunalreform, som trådte i kraft 1. januar 2007, blev antallet af kommuner reduceret til 98, amtskommunerne blev nedlagt og erstattet af 5 regioner. Tilsvarende blev de 14 statsamter nedlagt og erstattet af 5 regionale statsforvaltninger. De 5
regionale statsforvaltninger er efterfølgende blevet sammenlagt. Som umiddelbart resultat af reformen kan man således se en kraftig koncentration mod færre og større enheder. Etableringen af større enheder og de heraf afledte mulige rationaliseringsgevinster er nok det umiddelbart mest synbare, men ikke det eneste, mål med reformen. Reformen gennemførte også en ændret byrde- og opgavefordeling mellem henholdsvis det kommunale, det regionale og det statslige niveau. Målt på økonomiske ressourcer som den relative andel af de samlede offentlige udgifter tegner kommunerne sig for ca. 50 pct., staten for ca. 26 pct. og regionerne for ca. 24 pct.
 Med hensyn til opgavefordelingen mellem de tre niveauer står kommunerne for den helt overvejende del af de direkte borgerrettede opgaver, herunder ældrepleje, børnepasning, folkeskole samt sociale opgaver. Foruden disse traditionelle opgaveområder blev en stor del af de tidligere amtslige miljøopgaver, herunder vedrørende miljøgodkendelse og tilsyn, naturbeskyttelse og vandløb, tilført den i forvejen eksisterende kommunale del af miljøforvaltningen. Ligeledes overtog kommunerne størstedelen af amternes opgaver med hensyn til fysisk planlægning.
Hertil kommer en række yderligere opgaver såsom integration af udlændinge, aktivering og beskæftigelse af ledige, lokal erhvervsfremme,
turisme etc.
 Koncentrationen og udbygningen af opgaver på kommunalt niveau skulle bl.a. udgøre grundlaget for etableringen af borgerservicecentre, således at borgerne kun behøver at henvende sig ét sted, uanset hvilken offentlig myndighed eller forvaltning der har kompetence i den pågældende sag.
 Opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og staten er imidlertid ikke af statisk karakter. Det illustreres eksempelvis af lov nr. 380 af 23. april 2014, hvorefter en række af kommunalbestyrelsens kompetencer på råstof- og miljøbeskyttelsesområdet – som opfølgning på kommunalreformen – blev overført til henholdsvis staten og regionsrådet.
 På det regionale niveau blev de 14 amtskommuner og statslige amter som nævnt erstattet af henholdsvis 5 regioner og 5 regionale statsforvaltninger. De 5 regionale statsforvaltninger er som anført ovenfor nu sammenlagt, således at der kun findes én Statsforvaltning, som indtil 1. april 2017 i 1. instans varetog tilsynet med samtlige 98 kommuner og 5 regioner. Tilsynet med kommunerne og regionerne blev ved lov nr. 176 af 21. februar 2017 overført til Ankestyrelsen.
Regionerne ledes af et regionsråd. Regionsrådenes funktionsperiode på 4 år falder sammen med kommunalbestyrelsernes tilsvarende funktionsperiode. Ligeledes foretages valg til henholdsvis kommunalbestyrelser og regionsråd på samme tidspunkt. I en sammenligning med de nedlagte amtsråd skal særligt peges på, at regionsrådene ikke længere finansieres via eget skattegrundlag, men derimod af statslige bloktilskud og kommunale bidrag. Som en delvis konsekvens heraf er regionsrådenes opgaveområde positivt fastlagt ved lov uden mulighed for,
at regionsrådet kan beslutte sig for varetagelse af ulovbestemte opgaver inden for rammerne af kommunalfuldmagten, jf. regionslovens § 5, stk. 2.
 Hovedopgaverne for regionsrådene er varetagelsen af sundhedsvæsenet,
herunder sygehuse samt de af sygesikringen omfattede praktiserende
læger, speciallæger, medicintilskudsordninger etc.; erhvervsudvikling;
natur og miljø, kollektiv trafik og veje, herunder oprettelse af trafikselskaber.
På det sociale område forestår regionerne dækning af en række
mere specialiserede og særlige tilbud og funktioner. Tilsvarende varetager
regionerne på undervisningsområdet en række mere specialiserede
tilbud. Se nærmere regionslovens § 5, stk. 1.