Bog: Ketsch me if you can - hyldest til Kirsten Ketscher
756,00 kr. 945,00 kr. inkl. moms

Ketsch me if you can - sociale rettigheder og ligestilling er en hyldest til Kirsten Ketscher i anledning af hendes 70 års fødselsdag den 15. februar 2017.

Professor Kirsten Ketscher er en pioner i dansk og nordisk socialretlig og kvinderetlig forskning. Hun har bidraget til at udvikle og synliggøre sociale rettigheder og deres status i både juridisk teori og praksis, og har introduceret en række nye og tværgående retlige discipliner.

Kirsten Ketscher’s forskningsmæssige udgangspunkt er, at retsvidenskaben skal udvikles og udfordres. Som forsker er hun i særlig grad innovativ og nytænkende, udfordrende og original. Som den første leder for det juridiske forskningscenter WELMA (Center for retlige studier i velfærd og marked) ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, satte hun udfordringerne i mødet mellem den nordiske velfærdsmodel og EU’s bestræbelser på markedsintegration på dagsorden. Og som professor II ved Avdeling for Kvinnerett, Det Juridiske Fakultet, Universitetet i Oslo, har hun sammen med kolleger udviklet diskriminerings- og ligestillingsretten som et nyt fagområde, som går på tværs af etablerede discipliner som EU-ret, menneskeret, forvaltningsret, arbejdsret, socialret og familieret.

Der er mange inspirerende pejlemærker i Kirsten Ketschers forfatterskab. I dette festskrift markerer en række fremtrædende danske, norske, svenske og europæiske forfattere hendes store og banebrydende forskningsmæssige indsats med en rækker artikler inden for temaerne Social- og forsørgelsesret, Kvinderet, ligestillings- og ikke-diskriminationsret, Argumentativ, værdiorienteret og universel retsvidenskab, Relationsret og Børns rettigheder. Bidragene spænder over højaktuelle emner som forholdet mellem beskyttelse mod diskriminering på individuelt og strukturelt grundlag, sociale rettigheders grundlovsmæssige værn, og forholdet mellem religion og kvinders og børns ret til lighed, frihed og integritet. Videre diskuteres blandet andet EU-rettens betydning for nationale velfærdsydelser, familie- og forsørgelsesretlige relationers betydning i skatte- og EU-retten, kønsdiskrimination i strafferetten samt diskrimination og stigmatisering på grund af overvægt.

Den faglige og emnemæssige bredde i artiklerne afspejler Kirsten Ketschers brede interessefelt og evne til at gå på tværs af faglige og juridiske grænser – og hendes evne til at inspirere andre til at gøre det samme.

Ketsch me if you can udgives også som onlinebog.

Læs mere om onlinebøger fra Karnov Group HER.

*Den nævnte pris er for det første år, herefter er prisen 25% af første års pris.

Bogens indhold

Indholdsfortegnelse:

Kirsten Ketscher, Best of
- Snauklipte kjønnsbetraktninger

Social- og forsørgelsesret
Kampen om sosial- og helserettens identitet – En øvelse i demokratiforståelse
The emperor has no clothes – destitution, social security and the law in the UK
Retten til ulønnet velferdspermisjon for arbeidstakere bør nå lovfestes
Lønmodtager eller studerende? Om EU-studerendes adgang til studiestøtte i Danmark i kraft af status som lønmodtager
Grunnlovsforankringen av kravet på stønad til livsopphold etter Sosialtjenesteloven § 18
Kontrolundersøgelser på det sociale område – har retssikkerhedsloven gjort noget godt for retssikkerheden?
- Overvægt – et socialretligt perspektiv

Kvinderet, ligestillings- og ikke-diskriminationsret
Rettslig spydspiss: Diskriminerings- og likestillingsrettens kvinne- og kjønnsperspektiv
- Diskrimineringsvernets normative styrke – Et norsk eksempel til advarsel
- Strukturelt diskrimineringsvern og håndhevingsapparatet
- Politikvinder
- Antidiscrimination law. An area of law
- Stigmatisering på grund af overvægt – retlig eftertanke
- Hvordan sikre kvinners diskrimineringsvern i møte med kulturelle praksiser gjennom forbudet mot strukturell diskriminering i kvinnediskrimineringskonvensjo-nen (KDK)
- Strafferet og kønsdiskrimination – en evig forbindelse? Om voldtægt og samtykke

Argumentativ, værdiorienteret og universel retsvidenskab
-
 Human Rights as Normative Empathy – Beyond Religion and Liberalism
- Kan retten bidra til å ivareta samfunnet – mellom liberale rettigheter, internasjonale markeder og statlige konstitusjoner?
- Blikket fra oven. Om rettsvitenskapen som observatør og tegner
- Bør lovgivningen være »etisk»? – Om bruk av referanser til etiske normer i norsk lovspråk
- Retlig autoritet og argumentation
The evolution of intergenerational solidarity in the EU

Relationsret
EU-retten som indvandrende ven
Relasjonsrett – en barnevennlig rettsvitenskapelig optikk
- Den skatteretlige behandling af nogle familiemæssige forhold set i et relationsretligt perspektiv
- Retten til privatlivets fred ved motstridende interesser i familien

Børns rettigheder
Skal »barneekteskap« alltid oppløses?
- Transnasjonal oppvekst: Betydningen av Haagkonvensjonen 1996 for barnets rettslige stilling i forbindelse med lengre, midlertidige opphold i utlandet alene
- Et barnekonvensjonsblikk på katolske presters seksuelle misbruk av barn

Kirsten
- En nordisk kvinderetsperformer
Bibliografi