Årsrapporten. Kommentarer til årsregnskabsloven

Det er muligt at forudbestille bogen.

Send en mail til kundeservice@karnovgroup.com med titel, varenr., antal samt fakturerings- og leveringsoplysninger

9. udgave af Årsrapporten er i produktion og forventes at udkomme i august 2026. Bogen udkommer også som onlinebog til Karnovs onlinebibliotek. 

Nyt i 9. udgave

Denne udgave af Årsrapporten er gennemgribende opdateret med de seneste ændrin-ger til årsregnskabsloven og de tilhørende bekendtgørelser. Siden seneste udgave fra 2020 er loven ændret ikke mindre end 13 gange. 

Bogens indhold afspejler den forøgede kompleksitet ved anvendelse af loven, herunder udviklingen i IFRS (internationale regnskabsstandarder) og regnskabsdirektivet samt sammenhængen mellem nationale og internationale regler. Den stigende kompleksitet i virksomhedernes transaktioner og reguleringens forsøg på at dække disse transaktioner har medført mere kompleks lovgivning og et behov for at finde vejledning uden for selve loven.

Det har betydet, at fortolkningen af loven generelt er blevet mere kompliceret. I forhold til tidligere udgaver indeholder nærværende udgave særligt kommentarer til det nye lovkrav om oplysning om andre forpligtelser, reglerne om ledelsesvederlag, earnouts ved virksomhedssammenslutninger, cloudcomputing, skatteaktiver, bæredygtigheds-rapportering og koncerninterne virksomhedssammenslutninger. Hele bogen er gen-nemskrevet med en lang række ændringer og præciseringer til alle paragraffer.

Årsrapporten

Kommentarer til årsregnskabsloven

Dette værk indeholder en samlet og systematisk gennemgang af årsregnskabsloven med detaljerede kommentarer til de enkelte bestemmelser. Fremstillingen følger lovens struktur og giver både overblik og dybdegående forklaringer af reglerne, herunder de centrale begreber, oplysningskrav og indregnings- og målingsprincipper. Derudover inddrages relevant praksis, fortolkningsbidrag og samspillet med IFRS, hvor dette er relevant for forståelsen af reglerne. 

Bogen omfatter også kommentarer til de mest væsentlige tilhørende bekendtgørelser og giver dermed et helhedsorienteret billede af det samlede regnskabsretlige regelsæt. 

Målgruppe

Årsrapporten er et nyttigt redskab for virksomheder og regnskabsmedarbejdere, der udarbejder årsrapporter, samt for revisorer og andre rådgivere.

Om forfatterne

Henrik Steffensen er partner i, og leder af, PwC Danmarks faglige afdeling inden for regnskab, selskabsret og fondsret (Accounting Advisory Services). Han er tidligere chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) og en af ho-vedkræfterne bag årsregnskabsloven fra 2001. Henrik rådgiver en lang række virk-somheder indenfor de nævnte fagområder og indenfor transaktioner, der involverer såvel selskabsret som regnskab eller fondsret.

Lykke Skødt er kontorchef i Erhvervsstyrelsens område ”Regnskabskontrol og EU-Revision” og har under hele sin ansættelse i styrelsen arbejdet med regnskaber og regnskabsregulering – både nationalt og internationalt. Hun har deltaget i udform-ningen af årsregnskabsloven fra 2001 og en lang række af de senere ændringer hertil. Lykke er Erhvervsstyrelsens repræsentant i Accounting Regulatory Committee, ARC, der godkender IFRS til anvendelse i EU.

Jan-Christian Nilsen er chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen med speciale i regnskab. Han har deltaget i udformningen af årsregnskabsloven fra 2001 og de fleste senere ændringer hertil. Jan-Christian har siden etableringen i 2005 været Erhvervsstyrelsens repræsentant i ESMA’s Financial Reporting Working Group, FRWG, og har tillige været styrelsens repræsentant i Sustainability Report Working Group, SRWG, siden dennes etablering.

Kim Tang Lassen er statsautoriseret revisor, partner og leder af PwC’s Corporate Reporting Services. Han har arbejdet som regnskabsekspert med rådgivning af både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder om anvendelse af årsregnskabslo-ven og IFRS gennem mere end 20 år. Kim indgår som partner i PwC’s globale IFRS-netværk og arbejder bredt med regnskab og bæredygtighedsrapportering.  Han har gennem 20 år være medlem af FSR - danske revisorers regnskabsudvalg. 

De fire forfattere har tilsammen over 100 års erfaring inden for de nævnte fagområder.