EU-Karnov, Traktatteksterne uden kommentarer
146,00 kr. 182,50 kr. inkl. moms
Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 udgøres EU’s traktatgrundlag af et kompleks bestående af Traktaten om Den Europæiske Union (EU-Traktaten eller TEU) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Traktaten eller TEUF) med tilhørende protokoller og erklæringer. 

Lissabon-Traktatens ikrafttræden indebærer, at Unionen træder i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab. TEU og TEUF er aftrykt i en ukommenteret form i registerhæftet i EU-Karnov.

Der er imidlertid behov for en handy udgave af TEU og TEUF, som man kan tage med sig til møder og forhandlinger, hvor der lige er brug for at tjekke den nøjagtige ordlyd af en bestemmelse i TEU eller TEUF. 

Forlaget har derfor besluttet at udgive EU-Traktaten, EUF-Traktaten, protokol nr. 19 om Schengen-reglerne, protokol nr. 22 om Danmarks stilling og protokol nr. 32 om ejendomserhvervelse i Danmark.

De optrykte traktater er de konsoliderede udgaver af Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde optrykt i EUT 2012/C 326/01 med de ændringer, som følger af Kroatiens tiltrædelse, jf. tiltrædelsesakten, EUT 2012/L 112/25.