Årsrapporten. Kommentarer til årsregnskabsloven

Lovkommentaren giver et overblik over de mange ændringer af loven, inkl. den seneste meget store ændring af loven i 2015. Herunder gives et bud på forståelsen og fortolkningen af de nye regler, som netop er vedtaget, og som trådte i kraft i 2016. Lovkommentaren indeholder også den nyeste praksis og afgørelser fra Erhvervsstyrelsen samt regnskabskontrollen.

Der har været rigtigt mange ændringer til årsregnskabsloven siden dens vedtagelse i 2001 – f.eks. i 2004, 2006, 2008, 2015 og senest i 2018, der indeholdt 82 ændringer. Siden 2001 er loven ændret 34 gange. Udviklingen i lovgivningen er overordnet set gået i to retninger; større og mere komplicerede krav til børsnoterede virksomheder og færre krav til mindre virksomheder.

Bogen indeholder, ud over kommentarer til de enkelte lovbestemmelser, kommentarer til alle relevante bekendtgørelser, herunder bestemmelserne om indberetning af årsrapporter, der har været i hastig udvikling, IFRS-bekendtgørelsen, Delårsrapportbekendtgørelsen og den nye overgangsbekendtgørelse til lovændringen i 2015.

Nyt i 8. udgave

Denne udgave er udbygget med en del ny viden i forhold til grænsefladerne mellem selskabslovgivningen og regnskabslovgivningen, f.eks. inden for koncerninterne virksomhedssammenslutninger. Kommentarerne til reglerne om virksomhedssammenslutninger er tillige væsentligt udbygget i forhold til Erhvervsstyrelsens vejledning om virksomhedssammenslutninger fra 2018.

Målgruppe

Årsrapporten er et nyttigt redskab for virksomheder og regnskabsmedarbejdere, der udarbejder årsrapporter, samt for revisorer og andre rådgivere.

Om forfatterne

Henrik Steffensen, partner i og leder af PwC Danmarks faglige afdeling inden for regnskab, selskabsret, fondsret og CSR (Accounting Advisory Services). Er tidligere chefkonsulent i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) og en af hovedkræfterne bag årsregnskabsloven fra 2001. Indgår i dag som partner i PwC’s globale IFRS-netværk og arbejder endvidere med regnskabsregler, selskabslovgivning, køb og salg af virksomheder og i det hele taget transaktioner i selskaber i bred forstand.

Lykke Skødt, tilsynschef i Erhvervsstyrelsen med speciale i regnskabsret – både nationalt og internationalt. Har deltaget i udformningen af årsregn¬skabsloven fra 2001 og en lang række af de senere ændrin¬ger hertil. Er medlem af Erhvervsstyrelsens Regnskabsråd og er Erhvervsstyrelsens repræsentant i Accounting Regulatory Committee, ARC, der godkender IFRS til anvendelse i EU.

Jan-Christian Nilsen, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen med speciale i regnskabsret. Har deltaget i udformningen af årsregnskabsloven fra 2001 og stort set samtlige senere ændringer hertil. Har endvidere det faglige ansvar for styrelsens kontrol med regnskaberne for de børsnoterede virksomheder og har siden etableringen i 2005 været Erhvervsstyrelsens repræsentant i ESMA’s European Enforcers Coordination Sessions, EECS.

Kim Tang Lassen, statsautoriseret revisor og partner i PwC’s faglige afdeling. Har arbejdet som regnskabsekspert med rådgivning af både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder om anvendelse af årsregnskabsloven og IFRS gennem en længere årrække. Indgår som partner i PwC’s globale IFRS-netværk. Arbejder herudover med selskabslovgivning, virksomhedssammenslutninger og omstruktureringer. Er PwC’s repræsentant i FSR - danske revisorers regnskabsudvalg.

Indholdsfortegnelse

Del 1 Indledning

1. Lovens historik – de enkelte lovændringer siden 2001

 Del 2 Kommentarer til årsregnskabslovens bestemmelser

• Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v. Indledning til afsnit I
• Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde m.v.
• Kapitel 2: Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
• Kapitel 2 a: Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår
• Kapitel 3: Grundlæggende krav til årsrapporten
• Kapitel 4: Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele

Afsnit II Regnskabsklasse A

• Kapitel 5: Udarbejdelse af årsrapport

Afsnit III Regnskabsklasse B

• Kapitel 6: Udarbejdelse af årsrapport og Klassifikation og opstilling
• Kapitel 7: Indregning og måling
• Kapitel 8: Oplysninger. Noteoplysninger. Anvendt regnskabspraksis

Afsnit IV Regnskabsklasse C

• Kapitel 9: Udarbejdelse af årsrapport
• Kapitel 10: Indregning og måling
• Kapitel 11: Oplysninger

Afsnit V Regnskabsklasse D

• Kapitel 12: Udarbejdelse af årsrapport

 Afsnit VI Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

• Kapitel 13: Pligt til at aflægge koncernregnskab
• Kapitel 14: Koncernregnskabets indhold
• Kapitel 15: Fusionsregnskab m.v.

Afsnit VII Delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land

• Kapitel 16: Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber
• Kapitel 16 a: Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land

Afsnit VIII Revision m.v. af årsrapporten

• Kapitel 17: Revision m.v.

Afsnit IX Regnskabsreguleringen i Danmark

• Kapitel 18: Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.

Afsnit X Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.

• Kapitel 19: Indsendelse til Erhvervsstyrelsen
• Kapitel 19 a: Kommunikation
• Kapitel 20: Offentliggørelse. Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v. Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
• Kapitel 21: Undersøgelse af årsrapporter m.v.

Afsnit XI Tvangsbøder. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden

• Kapitel 22: Tvangsbøder
• Kapitel 23: Klageadgang
• Kapitel 24: Straf
• Kapitel 25: Ikrafttræden og overgang

Del 3 Definitioner

Del 4 Regnskabsskemaerne

Del 5 Bekendtgørelserne

Del 6 Bilagssamling

Uddrag af bogens kapitel 1

Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde

Loven omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder, uanset juridisk form eller størrelse.

Det drejer sig om aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber samt interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle fuldt ansvarlige deltagere er enten et aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform. Endvidere er erhvervsdrivende fonde og andre erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar samt europæiske andelsselskaber og SE-selskaber omfattet af loven. Senest er også medarbejderinvesteringsselskaber kommet til.

Erhvervsdrivende virksomheder med ubegrænset ansvar – f.eks. interessentskaber med personer bag eller personligt drevne virksomheder – er også omfattet af loven, om end de er placeret i regnskabsklasse A og derved ikke omfattet af lovens regnskabspligt.

ÅRL indeholder derfor alle regnskabsregler for driftsøkonomiske (finansielle) eksterne regnskaber i én lov, således at en virksomhed ikke skal slå op i flere forskellige love for at afgøre, om den er omfattet af driftsøkonomiske regnskabsregler og i givet fald hvilke. I loven er alle erhvervsdrivende virksomheder som udgangspunkt omfattet af pligten til at udarbejde det, der med et fællesudtryk kaldes »årsrapport«, se herom [1] og [9] ad § 2. De væsentligste undtagelser fra regnskabspligten er følgende:

1. Personligt ansvarlige virksomheder, f.eks. personligt drevne virksomheder samt interessentskaber og kommanditselskaber med personer som ansvarlige deltagere.
2. Visse erhvervsdrivende virksomheder så som andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger med begrænset ansvar, såfremt de er under visse størrelsesgrænser.
3. Virksomheder omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet og virksomheder omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Virksomheder nævnt i pkt. 1 og 2 ovenfor er omfattet af ÅRL men ikke af regnskabspligten. Det betyder, at hvis de frivilligt udarbejder en årsrapport, skal denne opfylde visse betingelser i loven. Virksomheder omfattet af pkt. 3 er derimod helt undtaget fra loven.

Alle virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde årsrapport, er som udgangspunkt også omfattet af revisionspligten og pligten til at indsende årsrapporten til ERST. Lovændringen i 2006 (med efterfølgende udvidelser af lempelsen af revisionspligten i henholdsvis 2010 og 2012) medførte dog, at helt små virksomheder omfattet af den »nederste del« af regnskabsklasse B kan undlade at lade deres årsregnskab revidere. De virksomheder, som er undtaget fra revisionspligten, er dog fortsat omfattet af pligten til at indsende (den ikke-reviderede) årsrapport til ERST. Virksomheder i regnskabsklasse B har desuden mulighed for at nøjes med udvidet gennemgang i stedet for revision.