Ejerlejlighedsloven og normalvedtægten med kommentarer
OBS: En online bog kan kun købes i abonnement til Karnov Online, og onlineabonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt. Det første år af onlineabonnementet er prisen den samme som den trykte udgave. Herefter er prisen i løbende abonnement kun 25 % af første års pris. Læs mere om onlinebøger her.
Ejerlejlighedsloven med kommentarer, 1. udgave
Ejerlejlighedsloven med kommentarer, 1. udgave kommenterer Ejerlejlighedsloven såvel som Normalvedtægten. Denne fremstilling adskiller sig måske fra andre og mere teoretiske fremstillinger, og Kristian Dreyer lægger da heller ikke skjul på, at han er praktiker.
Med denne bog får du et praktisk anvendeligt opslagsværk, som du vil holde af at bruge i hverdagen. Den indeholder både kommentarer til bestemmelserne men giver dig også en vis grundlæggende indføring i de spørgsmål og emner, som bestemmelserne, der kommenteres, relaterer sig til. På den måde adskiller denne lovkommentar sig måske fra andre, men lovkommentarer behøver ikke nødvendigvis altid at ligne hinanden.
Fokus er lagt på det foreningsretlige, for det er typisk her, at tvisterne og de mange daglige spørgsmål opstår.
Målgruppe
Lovkommentaren kan anvendes bredt!
Den henvender sig til advokater og jurister, domstole og andre myndigheder, ejendomsadministratorer og ejendomsmæglere samt til brug i undervisningen på forskellige uddannelsesinstitutioner. Derudover henvender fremstillingen sig til dem, det hele handler om – nemlig ejerforeningerne og deres bestyrelser.
Om forfatterne
Kristian Dreyer har forfattet lovkommentaren. Han er til daglig advokat (H) og partner hos GALST Advokataktieselskab i København, hvor han leder afdelingen for fast ejendom og byggeri. Kristian arbejder hovedsageligt med ejendomsprojektudvikling og ejendomstransaktioner samt ejer- og andelsboligforeninger, ligesom han fører et betydeligt antal rets- og voldgiftssager inden for sine fagspecialer. Ved siden af sit virke som praktiserende advokat har Kristian Dreyer i en længere årrække været ekstern lektor i faget ”Omsætning af fast ejendom” på Det Juridiske Fakultet, København. Endeligt er han forfatter og medforfatter på en række publikationer, herunder bl.a. ”Ejerlejligheder- og andelsboliger” og ”Ejendomsmæglerloven med kommentarer.”
Sabrina Bolvig Olsen har medvirket til udarbejdelsen af denne lovkommentar. Hun er advokat (L) hos GALST Advokataktieselskab og arbejder med fast ejendom og entrepriseret som fagspeciale. Sabrina har bistået med faglig sparring og input og ikke mindst bistået med udarbejdelsen af det uundværlige doms- og opslagsregister.
Indhold
Kommentarer til ejerlejlighedslovens bestemmelser
Kommentarer til normalvedtægtens (2020) bestemmelser
Domsregister
Emne- og stikordsregister
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Indholdsfortegnelse:
Indledning og forord
Ejerlejlighedsloven
Normalvedtægten (2020)
Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2: Ejerforeningen og ejernes rettigheder og forpligtelser
Kapitel 3: Opdeling af ejendomme og bygninger i ejerlejligheder og videreopdeling af ejerlejligheder
Kapitel 4: Oprettelse af ejerlejligheder
Kapitel 5: Digital kommunikation
Kapitel 6: Straffebestemmelser
Kapitel 7: Ikrafttræden
Normalvedtægten for ejerforeninger
Litteraturfortegnelse 387
Domsregister 389
Stikordsregister
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Uddrag fra en anmeldelse af bogen i Landinspektøren 3-2022
ET LILLE TINGLYSNINGS-SVIRP
En særlig kvalitet ved bogen er, at den indeholder en kritik af den nye tinglysnings-praksis ved tinglysning af særvedtægter som afviger fra normalvedtægten. Mange administratorer og advokater samt ikke mindst landinspektører har haft praktiske vanskeligheder med at manøvrere rundt i den nye tinglysningspraksis, og mange ejerforeninger har haft vanskeligheder ved at få tinglyst deres nye særvedtægter. Til afklaring af disse forhold forventes en snarlig landsretsdorn.
Bogen er et meget praktisk anvendeligt opslagsværk, som udover lovkommentarer og kommentarer til normalvedtægten også giver en grundlæggende indføring i historik og principper i de bagvedliggende emner som retsforskrifterne og kommentarer bygger på. Værket vil tillige være særdeles velegnet som undervisningsbog på landinspektøruddannelsens styrkede undervisning om dannelse og udformning af ejerlejligheder.
Læs hele anmeldelsen under "Anmeldelse af bogen" ovenfor.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Uddrag af bogen
Kapitel 1: Anvendelsesområde og definitioner
§ 1 Lovens §§ 3-11 og 13 finder anvendelse på ejerlejligheder og bygninger, der lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til denne lov eller tidligere lovgivning.
Stk. 2. Lovens §§ 12 og 14-23 regulerer, hvilke bygninger og ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder.
Historisk baggrund
En forespørgselsdebat i Folketinget den 25. januar 1962 medførte nedsættelse af en række udvalg, der udgjorde trædestenene for, at boligministeren i 1965 kunne fremsætte forslag til den første ejerlejlighedslov. Efter forslag fremsat af Venstre og Det Konservative Folkeparti blev det den 20. marts 1962 besluttet at nedsætte et bredt kommissorium, der afgav betænkning i 19651. Betænkningen indeholdt selve udkastet til den første ejerlejlighedslov, der med ganske få ændringer blev vedtaget den 27. maj 1966. Samtlige partier med undtagelse af Socialistisk Folkeparti stemte for, og den første ejerlejlighedslov trådte i kraft den 1. juli 1966 som lov nr. 199 af 8. juni 1966. Loven blev udformet som en enkel lov med hovedprincipperne for ejerlejligheders retlige kvalifikation suppleret med en normalvedtægt for ejerforeningerne. Der er sidenhen foretaget 26 lovændringer.
Den 23. juni 2016 nedsatte erhvervs- og vækstministeren et ejerlejlighedsudvalg, der bl.a. fik til opgave at komme med forslag til en moderniseret ejerlejlighedslov, herunder belyse og vurdere muligheder og konsekvenser ved at ændre den gældende regulering. Udvalget afleverede sin rapport den 21. marts 2018 til ministeren.
Den nye Ejerlejlighedslov
Den 15. januar 2020 fremsatte boligministeren forslag til Ejerlejlighedsloven, der blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 9. juni 20202.
Den vedtagne Ejerlejlighedslov indeholder en ny og moderniseret struktur og klare og praktisk anvendelige regler om ejerlejligheder, ejerforeninger og ejerne.
Med den nye Ejerlejlighedslov videreføres det indtil nu gældende forbud mod opdeling af ældre udlejningsejendomme, ejendomme tilhørende andelsboligforeninger og landbrugsejendomme. Dog ophæves forbuddet mod opdeling af ældre private udlejningsejendomme med to beboelseslejligheder med erhverv for at give ejere af sådanne mindre ejendomme større fleksibilitet, ligesom størrelseskravet efter den såkaldte 80/20-regel om blandede erhvervs- og beboelsesejendomme ophæves for i højere grad at give mulighed for etablering af mindre ejerlejligheder i ældre, blandede ejendomme. Det betyder, at størrelseskravet på 85 m2 for en nyetableret ejerlejlighed ophæves. I sted